Boganmeldelse

"VAX FACTS – what to consider before vaccinating at all ages & all stages of life" af Paul Thomas, MD & DeeDee Hoover

Denne bog er udkommet i begyndelsen af 2025.
Mange mennesker er i tvivl om, hvad de skal vælge, når det gælder vaccination. Skal jeg lade mig selv, mit barn eller bedsteforældre vaccinere? Det er svære spørgsmål for mange. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Hvad er risikoen, hvis man ikke vaccinerer? Hvad med virkning og bivirkninger? Uanset hvad man vælger, har det en konsekvens.

Mange mennesker vil gerne have fakta, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag. Men det er svært at finde uvildig information. Vores sundhedsmyndigheder anbefaler vacciner, men er vacciner den eneste løsning for alle?

Forfatterne kommer i bogen ind på vaccinernes historie. Forfatterne er amerikanske og der tages udgangspunkt i de vacciner, som anbefales i USA. Det informerede samtykke, immunitet, tilsætningsstoffer, bivirkninger og vacciners sikkerhed beskrives.

Bogen beskriver også nogle af de studier, der sammenligner vaccinerede med uvaccinerede.
Der bliver gennemgået vaccinationsprogrammer for børn, teenagere, gravide og voksne.

I slutningen af hvert kapitel beskriver medforfatter DeeDee Hoover personlige historier og refleksioner, der giver læserne mulighed for at forbinde sig med informationen.

Sidst i bogen finder man en liste over risici for at dø af forskellige sygdomme, der findes en vaccine imod. Her har man kigget på risikoen for børn mellem 6 måneder og 19 år.
Ligeledes oplistes vaccinebivirkninger – død ved nogle af vaccinerne.

Paul Thomas har i sin praksis i mange år kunnet observere forskellen i sundhed hos de vaccinerede, delvist vaccinerede og uvaccinerede patienter.
Efter at have læst VAX FACTS vil forældre og værger bedre være i stand til på et oplyst grundlag at beslutte, om vaccination er det rigtige valg for deres elskede og dem selv.

Det er en anbefalelsesværdig bog at læse, hvis man er i tvivl, om man vil vaccinere eller ikke vil vaccinere.
 
VaccinationsForum har tidligere bragt en artikel om et studie, baseret på Paul Thomas’ pædiatriske klinik, der sammenligner uvaccinerede med vaccinerede børns sundhed.

Læs artiklen ”Nyt banebrydende studie: Vaccinerede versus uvaccinerede” her.
 Anmeldt af VaccinationsForum