Mæslinger i Texas

Af: A. Samuelsen

Dr. Ben Edwards fortæller om sine erfaringer fra udbruddet

Da mæslinger i begyndelsen af 2025 bredte sig i en større mennonitisk befolkningsgruppe i Gaines County i West Texas, kom den praktiserende læge Dr. Ben Edwards pludselig til at stå midt i et omfattende udbrud. Det, der begyndte med et enkelt besøg hos en familie, udviklede sig til, at han i løbet af kort tid kom til at behandle hundredvis af syge mennonitiske børn.

I et interview med Weston A. Price Foundation fortæller han om sine erfaringer og om den behandling, han anvendte – først og fremmest levertran, C-vitamin og anden understøttende behandling. Hans arbejde vakte betydelig opmærksomhed og førte blandt andet til kontakt med den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. (westonaprice.org)

Fra konventionel læge til ernæringsbaseret behandling

Edwards er uddannet læge og speciallæge i almen medicin og arbejdede de første omkring ti år på konventionel vis. De følgende ti år har han i stigende grad arbejdet med ernæringsbaseret og integrativ behandling.

Han praktiserer i Lubbock, omkring 150 kilometer nord for Gaines County, hvor udbruddet fandt sted. Han havde allerede nogle mennonitiske patienter og kendte derfor lidt til området.

Hans involvering begyndte efter, at en syvårig mennonitisk pige med mæslinger udviklede alvorlige vejrtrækningsproblemer og blev indlagt. Ifølge Edwards blev hendes lungebetændelse behandlet med et forkert antibiotikum – et præparat beregnet til hospitalsinfektioner frem for samfundserhvervet lungebetændelse. Pigen forværredes og døde.

Edwards blev efterfølgende kontaktet af en tidligere mennonitisk patient, som bad ham komme og se pigens søskende, der også var syge. Han tog af sted en lørdag eftermiddag.

Levertran og C-vitamin blev begyndelsen

Inden han kørte, søgte Edwards hurtigt i den medicinske litteratur om mæslinger. Det, der især fangede hans opmærksomhed, var litteraturen om A-vitamin. Han fandt flere studier, som viste en betydelig reduktion i dødelighed blandt børn med mæslinger, når de fik A-vitamin.

Edwards kendte allerede Weston A. Price Foundations arbejde med levertran og A-vitamin. Han tog derfor levertran og C-vitamin med fra sin klinik.

Familien opholdt sig i kirken, hvor der blev holdt ligvagt for den afdøde pige. Edwards undersøgte søskendegruppen og fandt dem syge, men stabile. Han anbefalede levertran og C-vitamin og talte med forældrene om, hvordan de skulle støtte børnene.

Da han var på vej hjem, blev han bedt om også at se to otte måneder gamle spædbørn i den udvidede familie. De havde høj feber, var dehydrerede, spiste ikke og havde betydelige vejrtrækningsproblemer. Edwards vurderede, at det ene barn var alvorligt påvirket, og han behandlede blandt andet med budesonid, et inhaleret binyrebarkhormon, der dæmper betændelse i luftvejene. Han fortæller, at barnets lunger lød usædvanligt dårlige – næsten som hos patienter med COVID – hvilket han ikke mente var typisk for mæslinger.

Det viste sig snart, at yderligere otte småbørn i familien var syge. Edwards indså, at der måtte være tale om langt flere syge børn i lokalsamfundet, end han kunne nå ved at køre fra hus til hus.

En midlertidig klinik for hundredvis af børn

Han bad derfor lederne af de tolv mennonitiske kirker i området om at meddele, at syge børn kunne komme til en central klinik om søndagen. Først skulle børn på to år og derunder ses, derefter børn op til ti år. På den måde kom Edwards til at undersøge hundredvis af børn.

Han beskriver sygdomsbilledet som noget anderledes end den klassiske mæslingesygdom, han kendte fra litteraturen. Nogle børn havde betydelige luftvejssymptomer, mens andre gennemgik sygdommen langt lettere. Han lagde blandt andet mærke til, at de ammede spædbørn generelt så ud til at klare sygdommen bedre end flaskebørnene.

Edwards begyndte samtidig at interessere sig for børnenes ernæring. Han fortæller, at nogle familier levede meget traditionelt, mens andre havde taget en mere almindelig amerikansk kost til sig med blandt andet søde drikkevarer og forarbejdede fødevarer. Han opfattede ernæringstilstanden som en vigtig del af billedet.

Han understreger dog, at han ikke ved, hvorfor netop dette udbrud efter hans opfattelse havde et noget anderledes sygdomsbillede. Han nævner forskellige mulige forklaringer, men understreger selv, at det er spekulationer.

Levertran, C-vitamin og understøttende behandling

Edwards’ grundlæggende tilgang var at støtte kroppen, mens den bekæmpede infektionen. Levertran var central på grund af indholdet af naturligt A-vitamin, mens C-vitamin indgik som en anden del af hans ernæringsmæssige støtte.

Han fortæller, at de første børn, han så, i flere tilfælde reagerede hurtigt på levertran og C-vitamin. En far fortalte ham dagen efter, at børnene i hjemmet, som havde hostet hele natten, pludselig havde sovet roligt. De havde ikke fået budesonid – kun levertran og C-vitamin.

Efterhånden spredte anbefalingerne sig gennem det mennonitiske netværk via WhatsApp. Familier delte information om levertran, C-vitamin og den øvrige støtte, de kunne give de syge børn. Edwards mener, at denne hurtige videregivelse af praktisk viden var med til at dæmpe udbruddet i andre mennonitiske lokalsamfund.

Det betyder ikke, at alle tilfælde var milde. Edwards fortæller, at nogle børn havde behov for mere intensiv behandling. Ved alvorlige luftvejssymptomer anvendte han blandt andet budesonid, og hvor han mistænkte en sekundær bakteriel infektion, anvendte han antibiotika.

Hans pointe er derfor ikke, at alle mæslinger blot skal behandles med kosttilskud, men at man skal være opmærksom på barnets ernæringstilstand, væskebalance, vejrtrækning og eventuelle komplikationer – og behandle disse, når de opstår.

Hvorfor A-vitamin?

Edwards forklarer sin interesse for A-vitamin med dets betydning for kroppens epitelvæv – altså de slimhinder, der beklæder blandt andet luftvejene og fordøjelseskanalen.

Han beskriver A-vitamin som vigtigt for at opretholde integriteten af disse barrierer og for de immunceller, der befinder sig langs dem. Når kroppen angribes af en infektion, mener han derfor, at tilstrækkelige niveauer af A-vitamin er en vigtig del af kroppens forsvar.

Han understreger, at han foretrækker A-vitamin fra hele fødevarer, først og fremmest levertran. Han nævner samtidig, at de studier, han fandt om mæslinger, også omfattede isoleret eller syntetisk A-vitamin.

Når børn er syge, anbefaler Edwards at give levertran hyppigt og efter, hvad barnet kan tåle. For børn under seks år fortæller han, at han i den første sygedag anbefalede mindst en teskefuld hver anden time, så længe barnet kunne indtage det. Til spædbørn, der ammes, anbefaler han fortsat amning og eventuelt at give levertran med en lille sprøjte, hvis barnet ikke selv vil tage det.

Han understreger samtidig, at den konkrete mængde efter hans erfaring bør tilpasses barnets alder, vægt og sygdommens alvor.

Da Edwards forsøgte at få behandlingen ind på hospitalerne

Edwards kontaktede den regionale sundhedsmyndighed i Texas og foreslog, at hospitaler og klinikker i området blev informeret om hans erfaringer med blandt andet budesonid ved respirationsproblemer og om litteraturen om A-vitamin.

Ifølge Edwards fik han at vide, at myndighederne ikke kunne udsende en sådan anbefaling, fordi den officielle anbefaling var vaccination.

Det frustrerede ham, fordi han mente, at vaccination og behandling af et allerede sygt barn var to forskellige spørgsmål. Han ønskede først og fremmest, at sundhedspersonalet skulle have fokus på, hvordan syge børn bedst blev behandlet.

Senere kom der kontakt til personer fra CDC og det amerikanske sundhedsministerium, som ifølge Edwards var mere åbne over for at diskutere behandlingen.

En anden forståelse af sygdom

En gennemgående tanke i interviewet er Edwards’ syn på det, han kalder kroppens “terrain” – altså betydningen af ernæring, stofskifte, fysisk aktivitet, sollys og generel sundhed for kroppens evne til at håndtere infektioner.

Han mener, at mæslinger ikke bør betragtes som en sygdom, hvor diagnosen i sig selv fortæller, hvordan det enkelte barn vil klare sig. Det afgørende er også barnets tilstand, ernæring, immunforsvar og eventuelle komplikationer.

Hans erfaring fra Texas har derfor styrket hans overbevisning om, at læger ikke alene bør fokusere på selve infektionen, men også på at understøtte kroppen og hurtigt identificere de komplikationer, der kan gøre en ellers overkommelig infektion alvorlig.

Edwards fortæller sine erfaringer som praktiserende læge under et konkret udbrud, ikke som resultatet af et kontrolleret klinisk forsøg. Men netop fordi han på kort tid så hundredvis af børn med den samme infektion, mener han, at erfaringerne fra Texas fortjener at blive taget alvorligt og undersøgt nærmere.

Kilde
Artiklen bygger på interviewet Treating Measles: Lessons From The Texas Outbreak With Dr. Ben Edwards, Wise Traditions Podcast, episode 593, offentliggjort af Weston A. Price Foundation den 24. august 2026.