Forskere efterlyser tilbagetrækning efter datakorrigering

Af: P.P. Harsanyi

Kan vi stole på de store registerstudier, der danner grundlag for de officielle udmeldinger om vaccinesikkerhed?

Det spørgsmål rejses nu på ny i en international debat, der trækker tråde direkte til Danmark og Statens Serum Institut (SSI). To amerikanske forskere opfordrer i et nyt, fagfællebedømt tidsskrift til, at et toneangivende dansk studie fra 2025 om aluminium i børnevacciner øjeblikkeligt trækkes tilbage. Årsagen er opsigtsvækkende: Forskerne hævder, at studiets egne korrigerede data modsiger forfatternes oprindelige og beroligende konklusioner.
Der er tale om en sag, som illustrerer, hvorfor offentligheden har brug for indsigt i videnskabelige metoder frem for blot at læse hurtige overskrifter. For VaccinationsForum er denne debat vigtig. Vores formål er ikke at være principielt for eller imod vaccinationer, men at arbejde for den enkelte borgers frie valg og reelt informerede samtykke. Det kræver adgang til nuanceret viden, åbenhed om usikkerheder og en oplyst offentlig debat, hvor videnskabelige undersøgelser kan diskuteres kritisk og sagligt.

Overskrifterne der gik verden rundt

I juli 2025 udgav en forskergruppe med professor og afdelingsleder i epidemiologi ved Statens Serum Institut, Anders Hviid, i spidsen et omfattende studie i det ansete tidsskrift Annals of Internal Medicine. Studiet omfattede data fra over 1,2 millioner danske børn og undersøgte, om der var en statistisk sammenhæng mellem mængden af aluminiumsforbindelser (adjuvanser) i børnevacciner og 50 forskellige kroniske lidelser – herunder autisme, astma og autoimmune sygdomme.
Konklusionen fra de danske forskere var klar: Der blev ikke fundet nogen kobling. Anders Hviid udtalte til medicinske medier, at resultaterne gav solid dokumentation for børnevacciners sikkerhed, og at data var "beroligende" i en tid præget af misinformation. Studiet opnåede enorm opmærksomhed i den akademiske verden, hvor det placerede sig i top 5 % over de mest omtalte forskningsartikler, og det er siden hen blevet citeret mindst 36 gange i anden publiceret forskning som bevis for, at aluminiumsforbindelser er sikre.
Men bag de store overskrifter og den udbredte citering mødte studiet hurtigt kritik fra uafhængige fagfolk, der dykkede dybere ned i det metodiske datagrundlag.

Korrigerede data rejser nye spørgsmål

Kritikken er senest formuleret af dr. Brian Hooker (chefforsker) og dr. Karl Jablonowski (seniorforsker) fra den amerikanske organisation Children’s Health Defense (CHD). I en artikel publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Integrative Medicine: A Clinician’s Journal i august 2026, påpeger de, hvad de beskriver som en direkte uoverensstemmelse mellem det faktiske datamateriale og studiets endelige konklusioner.
Ifølge de to forskere tog de officielle, beroligende udmeldinger forskud på sandheden. Blot to dage efter studiets oprindelige publicering – og efter at de store medier havde udbredt konklusionen – tilføjede tidsskriftet Annals of Internal Medicine nemlig en officiel rettelse. Det viste sig, at det supplerende materiale, der var lagt frem ved publiceringen, indeholdt en forkert version af dataene.
Da Hooker og Jablonowski analyserede det opdaterede og korrigerede datasæt, nåede de frem til et helt andet resultat end de danske forskere. Ifølge deres analyse af de korrigerede data var der 9,7 flere tilfælde af neurologiske udviklingsforstyrrelser pr. 10.000 børn i gruppen med høj aluminiumseksponering sammenlignet med gruppen med moderat eksponering, primært blandt diagnoser inden for autismespektret, i alderen 2–5 år.
 

Metodiske blinde vinkler: Hvem sammenligner man med?

Når vi vurderer videnskabelige undersøgelser, er det ifølge VaccinationsForums retningslinjer afgørende at forstå de forskellige studiedesigns. Det aktuelle danske studie er et registerbaseret observationsstudie. Denne type studier er velegnede til at finde statistiske mønstre i store befolkningsgrupper, men de kan som udgangspunkt ikke i sig selv endegyldigt fastslå en direkte årsag og virkning. Ligeledes gælder det vigtige videnskabelige princip, at fraværet af en påvist sammenhæng i et specifikt studie ikke nødvendigvis er det samme som en dokumenteret sikkerhed.
De amerikanske kritikere peger desuden på en helt central metodisk problemstilling i det danske studie: manglen på en ægte, ueksponeret kontrolgruppe. Brian Hooker påpeger, at analysen reelt ikke opererede med en gruppe med "nul eksponering". I stedet sammenlignede man effekten af at blive udsat for en vis mængde aluminiumssalte med det at blive udsat for en lidt højere mængde.
Dette uddybes af andre kritikere, herunder den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., som i en analyse i TrialSiteNews har påpeget, at forskerne eliminerede en selvstændig nul-eksponeringsgruppe. I stedet for at behandle de helt uvaccinerede børn som en isoleret kontrolgruppe, blev disse børn lagt sammen med den gruppe, der havde modtaget mindst aluminium. Inden for epidemiologisk metode er det velkendt, at hvis et stof potentielt har en biologisk effekt selv ved mindre doser, vil et sådant design risikere at sløre eller udvande det bivirkningssignal, man leder efter.
 

Behov for gennemsigtighed og uafhængighed

Debatten handler imidlertid ikke kun om statistiske modeller, men også om de institutionelle rammer og mulige interessekonflikter. I den undersøgende journalistik er det afgørende at belyse disse bindinger for at sikre fuld gennemsigtighed. Det handler ikke om at mistænkeliggøre enkeltpersoners motiver eller karakter, men om at kortlægge de strukturelle rammer bag forskningen.
I denne sammenhæng bemærker kritikerne, at Statens Serum Institut, hvor undersøgelsens forfattere er ansat, har en lang historisk baggrund som vaccineproducent. Desuden fremgår det af studiets deklarationer, at hovedforfatteren har modtaget forskningsstøtte fra Novo Nordisk Fonden, som er tæt knyttet til medicinalindustrien. Offentlighedens tillid til sundhedsvidenskaben hviler på, at forskning i folkesundhed skal være fuldstændig transparent og uafhængig af systemiske og økonomiske interesser.
Allerede i december 2025 udgav en gruppe på ti internationale forskere og eksperter i aluminiumstoksikologi en rapport i Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, hvor de ligeledes rettede skarp kritik mod det danske studies design. De efterlyste en uafhængig forskning baseret på fuld adgang til rådata frem for komplekse statistiske modelleringer, der risikerer at begrave potentielle signaler om helbredsmæssige konsekvenser.
 

Vejen frem for en mindre polariseret samtale

I VaccinationsForum anerkender vi, at videnskabelig konsensus er et vigtigt udtryk for den aktuelle samlede vurdering af et sundhedsspørgsmål. Men videnskabelig viden er ikke statisk; den udvikler sig netop gennem løbende afprøvning, metodisk kritik og efterprøvning. At stille spørgsmål til studiedesign, kontrolgrupper og datagrundlag er en fuldstændig legitim og nødvendig videnskabelig praksis – det er ikke i sig selv et udtryk for vaccinemodstand.
Denne internationale diskussion har stor principiel relevans for den danske debat. Når forældre, borgere og sundhedspersonale skal træffe valg, skal det ske på et reelt informeret grundlag. Det betyder, at vi skal have adgang til en nuanceret viden, hvor der tales åbent om både fordele, risici og de usikkerheder, der altid vil være en naturlig del af forskningen.
Vi følger debatten tæt og insisterer på en rolig, saglig offentlig samtale, hvor der er plads til både videnskabelig efterprøvning og respekten for menneskers erfaringer.

Kilder:
• CHD Scientists Call for Retraction of Danish Study Claiming Aluminum in Vaccines Is ‘Safe’ 
• Neurodevelopmental Disorder Associated with AluminumAdsorbed Vaccines: Reanalysis of Data from a Danish Nationwide Cohort Study