Tillid og tvivl - vacciner og videnskab?

Af Vaccinationsforum 14. September 2025

Af: P. Harsanyi og A. Samuelsen

Vacciner under lup
Vacciner er et af de mest omdiskuterede emner inden for moderne medicin. For nogle er de en naturlig del af børnevaccinationsprogrammerne. For andre rejser de spørgsmål om sikkerhed, forskningsmetoder, finansiering og gennemsigtighed.

Diskussionen om vacciner illustrerer et grundlæggende dilemma: Hvordan kan man stole på forskning og anbefalinger, når adgang til al data kan være begrænset, og økonomiske eller institutionelle interesser kan påvirke beslutninger?

Denne artikel undersøger centrale problemstillinger vedrørende vacciner: Hvordan sikkerhed testes, hvordan forskning offentliggøres, og hvordan offentlighedens tillid påvirkes af gennemsigtighed eller mangel på samme.

Videnskab bygger på spørgsmål og uenighed
Videnskab er ikke en samling færdige sandheder, men en metode til at søge viden. Den bygger på at stille spørgsmål, undersøge hypoteser og konstant teste eksisterende antagelser. Når forskere udfordrer det, vi tror, vi ved, bliver vores forståelse mere præcis.

De største opdagelser sker ofte, når forskere stiller spørgsmål ved den etablerede konsensus (Kuhn, 1962, s. 52 | Lin et al., 2021). Kritik af etablerede anbefalinger bliver nogle gange kaldt “misinformation”, men kritiske spørgsmål er ikke det samme som falsk information. Historisk har medicinsk praksis mange gange ændret sig, når ny data blev vurderet.

Behandlinger, som engang blev betragtet som sikre, er senere blev justeret eller droppet, efterhånden som forskningen blev mere grundig. Det viser, hvorfor kritisk vurdering er nødvendig for at udvikle medicin og sundhedsretningslinjer.

Hvad betyder "medicinsk misinformation"?
Begrebet medicinsk misinformation bruges i stigende grad i den offentlige debat. Tidligere blev det forstået som decideret falsk eller ukorrekt information. I dag bruges betegnelsen oftest om udsagn, der afviger fra den officielle konsensus, som eksempelvis den, der formuleres af Verdenssundhedsorganisationen (WHO¹) eller det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC²) eller danske sundhedsmyndigheder som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Denne udvikling rejser spørgsmålet: Handler misinformation om sandhed og fakta – eller om autoritet og enhed i budskabet?

Hvem finansierer forskningen?
En væsentlig udfordring for tilliden til vaccineanbefalinger er de tætte forbindelser mellem farmaceutiske virksomheder og sundhedsmyndigheder. WHO¹ modtager betydelig ekstern finansiering, herunder fra private fonde og organisationer med egne interesser, mens CDC² har indtægter fra patenter og royalties på visse vacciner (Children's Health Defense, 2020).

Selvom samarbejde mellem industri og myndigheder kan være nødvendigt for innovation, skaber de økonomiske bånd tvivl om uafhængighed og objektivitet. Kritikere spørger, hvordan befolkningen kan være sikker på, at folkesundheden altid prioriteres over kommercielle interesser.

Hvordan testes børnevacciner?
Når nye lægemidler testes, sammenlignes de normalt med et neutralt placebo, ofte en sukkerpille eller saltvandsindsprøjtning. Sådan kan man isolere og vurdere bivirkninger. For børnevacciner er proceduren ofte anderledes: her sammenlignes en ny vaccine ikke med et neutralt placebo, men med en anden aktiv vaccine, der i forvejen indeholder adjuvanser – stoffer, som forstærker immunsystemets reaktion (Rid et al., 2014).

En af de mest anvendte adjuvanser er aluminium. Når to vacciner, begge med aktive ingredienser, testes mod hinanden, bliver det svært at afgøre, hvilke bivirkninger der reelt skyldes vaccinen, og hvilke der skyldes adjuvansen.

For at illustrere problematikken kan man sammenligne det med alkohol: Hvis man vil teste skaderne af whisky, giver det mening at måle det op imod vand – ikke imod cognac. Hvis whisky og cognac begge viser sig at skade leveren, kan man fejlagtigt konkludere, at whisky er “sikkert”, blot fordi det ikke er værre end cognac.

Historiske eksempler: Sikkerhed kan ændre sig
Historien viser, at produkter, der engang blev betragtet som sikre, senere kan vise sig at være skadelige. Et eksempel er Vioxx, et smertestillende lægemiddel, som førte til tusindvis af ekstra hjerteanfald (Topol, 2004). Et andet eksempel er transfedt, som i årtier blev betragtet som ufarligt, men senere blev forbundet med øget risiko for hjertesygdomme (Mozaffarian et al., 2006).

Disse eksempler viser, at selv bred konsensus ikke altid garanterer sikkerhed, og hvorfor uafhængig overvågning og adgang til rådata er vigtig.

Transparens: Hvad offentliggøres?
Mange kliniske studier, herunder farmaceutisk sponsorerede, rapporterer ikke alle resultater, hvis de ikke er favorable. Op mod 88 % af forsøg kan have mindst ét urapporteret effektmål (Chan et al., 2004). Dette betyder, at sundhedsretningslinjer og medicinsk praksis nogle gange baseres på et selektivt datasæt.

Hvis kun de positive resultater fra et vaccinationsstudie offentliggøres, kan det give et ufuldstændigt billede af sikkerheden og bivirkningerne.

Når offentlig debat manipuleres: Astroturfing
Nogle grupper fremstilles som græsrodsinitiativer eller almindelige borgere, men styres i virkeligheden af skjulte kommercielle eller politiske interesser. Denne praksis kaldes astroturfing (Walker et al., 2017).

Formålet er at påvirke, hvordan offentligheden opfatter flertalsholdninger, og skabe indtryk af bred støtte eller modstand, selvom holdningerne ikke er spontane. Det kan forvirre debatten og gøre det sværere at vurdere legitime argumenter.

En analogi: Forestil dig en tilskuertribune, hvor alle tilskuere ser ud til at heppe spontant, men i virkeligheden har fået instrukser bag kulisserne. Dette ændrer opfattelsen af, hvad flertallet støtter, selvom virkeligheden er en anden.

Konklusion: Et etisk og videnskabeligt spørgsmål
Udfordringerne med vacciner handler ofte ikke om selve videnskaben, men om etik, gennemsigtighed og tillid. At stille kritiske spørgsmål bør ses som en naturlig del af den videnskabelige proces.

For at styrke tillid og sikkerhed er det vigtigt at sikre åben adgang til forskningsdata, uafhængige sikkerhedsstudier, klar og transparent kommunikation om risiko og usikkerhed samt kritisk vurdering af interessekonflikter. Dette giver offentligheden og fagfolk bedre mulighed for at træffe informerede beslutninger.

Fodnoter
¹ World Health Organization – FN’s globale sundhedsorganisation, der udarbejder internationale retningslinjer og anbefalinger.
² Centers for Disease Control and Prevention – den amerikanske sundhedsmyndighed, omtrent svarende til en kombination af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Referencer