Nyt dansk vaccinestudie møder international kritik

I juli offentliggjorde forskere fra Statens Serum Institut (SSI) en stor undersøgelse i det anerkendte tidsskrift Annals of Internal Medicine. Studiet konkluderede, at der ikke er nogen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og udviklingen af kroniske sygdomme i barndommen. Resultatet blev hurtigt fremhævet i internationale medier som endnu et bevis på vaccinernes sikkerhed. Men ikke alle er enige.
Tre markante kritikere – den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., forskeren James Lyons-Weiler og professor Christopher Exley – stiller spørgsmålstegn ved både metode og konklusioner.

Statistisk blindgyde

James Lyons-Weiler, PhD, peger på, at forskerne begik en afgørende fejl, da de justerede beregningerne for børns besøg hos egen læge i de første to leveår. Ifølge ham er dette en ”statistisk blindgyde”.

Småbørn, der får flere vacciner, kan opleve bivirkninger som feber, kramper eller udviklingsmæssige problemer – symptomer, der netop kan føre til flere lægebesøg. Ved at ”kontrollere” for dette, risikerer forskerne at fjerne selve signalet, man burde undersøge. Lyons-Weiler kalder det en form for matematisk tryllenummer, der gør det sværere at se eventuelle skader.

Han kritiserer også, at studiet ikke inddrager biomarkører, individuelle forskelle eller faktiske mål for aluminium i kroppen. I stedet bygger hele analysen på antagelser om, at alle børn følger vaccinationsprogrammet og får de samme doser. Ifølge ham skjuler dette både dosisforskelle og variation i børns reaktioner.

”Sundheds-bias” og udelukkede børn

Robert F. Kennedy Jr. går endnu længere og kalder studiet ”et propaganda-stunt”. Han fremhæver, at over 34.000 børn blev udelukket – herunder børn med de højeste registrerede aluminiumsdoser og børn, der døde før toårsalderen. Ifølge Kennedy er det netop i disse grupper, man ville forvente at se de tydeligste tegn på skader. At fjerne dem fra analysen skaber, siger han, et ”healthy subject bias”, hvor kun de mest robuste børn bliver tilbage i datamaterialet.

Kennedy kritiserer også, at forskerne næsten udelukkende brugte hospitalsregistre til at diagnosticere sygdomme som autisme og allergi. Dermed risikerer mildere tilfælde, som ofte opdages hos praktiserende læger, helt at forsvinde fra statistikken.

Derudover peger han på, at forskerne overså egne supplerende data, hvor en forhøjet risiko for Aspergers syndrom faktisk fremgår.

En enklere tilgang

Professor Christopher Exley, der har forsket i aluminium i fire årtier, er mere kortfattet i sin kritik. Han undrer sig over, hvorfor SSI ikke valgte en mere enkel tilgang: en sammenligning mellem børn, der aldrig har fået vacciner med aluminium, og dem, der har.

Ifølge ham er det umuligt at beregne aluminiumseksponering alene ved at lægge vaccineproducenternes indholdsdeklarationer sammen, sådan som studiet har gjort. For Exley efterlader det spørgsmålet om reelle aluminiumsmængder uafklaret.

Debatten fortsætter

Kritikken fra Kennedy, Lyons-Weiler og Exley viser, at spørgsmålet om aluminium i vacciner fortsat er kontroversielt. Hvor forskerne i København ser solid dokumentation for sikkerhed, ser kritikerne metodiske svagheder, strategiske udeladelser og potentielle interessekonflikter.

For offentligheden betyder det, at debatten om vacciners indhold og sikkerhed næppe slutter med dette studie.

Kilder:

Annals of Internal Medicine: Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood: A Nationwide Cohort Study
Popular Rationalism: Designed to Fail: Brand New Hailed Study Exonerating Aluminum Has a Fatal Flaw
TrialSiteNews: Flawed Science, Bought Conclusions: The Aluminum Vaccine Study the Media Won’t Question