Ny forskning udfordrer behovet for revaccination af voksne mod stivkrampe
Af: Palmer Piter Harsanyi
En banebrydende undersøgelse fra 2020 stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af rutinemæssige revaccinationer mod stivkrampe for voksne. Undersøgelsen konkluderer, at booster-vaccinationer ikke tilbyder mærkbare fordele i forhold til forebyggelse af stivkrampe eller difteri hos voksne, som allerede har modtaget deres børnevaccinationer.
Overbevisende data
Forskerne bag studiet analyserede mere end 11 milliarder personår med incidensdata og fandt, at de eksisterende vaccinationsprogrammer for børn giver langvarig beskyttelse mod stivkrampe. Undersøgelsen understreger:
"Ingen fordel ved booster-vaccinationer for voksne blev observeret i forhold til incidens af stivkrampe og difteri."
Denne opdagelse er særligt relevant, fordi mange voksne rutinemæssigt bliver tilbudt – eller endda presset til – en revaccination, når de besøger skadestuen efter sårskader. Men ifølge studiets fund kan denne praksis være unødvendig for personer, der har gennemført deres børnevaccinationsprogram.
Er stivkrampe stadig en trussel?
Studiet fremhæver, at langt de fleste patienter med stivkrampe, der tidligere er blevet vaccineret, overlever sygdommen. Dermed er risikoen for en dødelig udgang ekstremt lav blandt personer, der har modtaget den anbefalede række af børnesvacciner. Forskerne rejser spørgsmålet, om den lave forekomst af stivkrampe i industrialiserede lande skyldes effektiviteten af vaccinationer i barndommen eller forbedrede medicinske procedurer, såsom grundig sårpleje og hygiejne.
Interessant nok afslører undersøgelsen, at op til 97 % af alle stivkrampeinfektioner i industrialiserede lande forekommer blandt voksne. Denne observation kan indikere, at vaccinen mister sin effekt over tid, men forskerne påpeger, at det ikke nødvendigvis betyder, at revaccination er nødvendig. Forekomsten af stivkrampe blandt voksne ser heller ikke ud til at stige i lande, der ikke anbefaler rutinemæssige booster-vaccinationer, sammenlignet med lande, der gør.
Uklare danske retningslinjer
I en dansk kontekst rejser studiet en vis forvirring. Danmark kategoriseres i undersøgelsen blandt de lande, der ikke anbefaler rutinemæssige voksenboostere. Men på Statens Serum Instituts (SSI) hjemmeside fremgår det modsatte:
"Herefter anbefales revaccination første gang efter 4-5 år og derefter hvert 10. år."
Denne uoverensstemmelse understreger behovet for større gennemsigtighed i sundhedsmyndighedernes anbefalinger og en diskussion om deres videnskabelige grundlag.
En mulig vej frem: En mere simpel vaccine?
En anden debat, som studiet åbner op for, handler om sammensætningen af vacciner. Mange danskere har efterlyst en ren stivkrampe-booster uden tilknyttede antigener for andre sygdomme som f.eks. difteri eller polio. Mens en difteri-tetanus-boostervaccine findes, indeholder den imidlertid den samme mængde aluminium som de mere komplekse vacciner. Det rejser spørgsmålet: Hvis en "ren" stivkrampe-vaccine blev tilgængelig, ville den så tilbyde nogen mærkbar fordel?
Tid til refleksion
Undersøgelsens konklusioner giver anledning til en bredere diskussion om vaccinationspraksis i Danmark og andre lande. Er det tid til at revurdere, hvordan vi bruger ressourcer på voksenvaccinationer?
Og hvordan kan sundhedsmyndighederne bedst oplyse borgerne om de faktiske risici og fordele ved booster-vaccinationer?
Denne forskning kan potentielt ændre, hvordan vi ser på voksenvaccination, og det vil være afgørende, at sundhedsmyndighederne og offentligheden samarbejder for at finde en balance mellem nødvendige tiltag og overflødige indgreb.
[1] https://doi.org/10.1093/cid/ciaa017 | https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32095828 | https://ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7840100
[2] https://ssi.dk/vaccinationer/post-eksposure/tetanusprofylakse
[3] https://ssi.dk/vaccinationer/vaccineleksikon/d/difteri-tetanusvaccine | https://produktresume.dk/AppBuilder/search?utf8=%E2%9C%93&id=&type=&q=ditebooster