Konklusioner om aluminium drages i tvivl af datarod
Et nyt stort dansk studie har vakt international opmærksomhed, fordi det konkluderer, at vacciner med aluminium er sikre og ikke øger risikoen for en række sygdomme. Men flere erfarne forskere retter nu skarp kritik mod undersøgelsen.
Professor Christine Stabell Benn, læge og ph.d. Frederik Schaltz-Buchholzer samt professor emeritus Peter Aaby har undervejs i processen peget på alvorlige svagheder både i metoden og i fortolkningen af resultaterne. Ifølge dem bør man være langt mere forsigtig, før man bruger studiet som et endegyldigt bevis på, at aluminium i vacciner er ufarligt.
Uorden i registrene
En central del af kritikken handler om de data, studiet bygger på. I den første version af manuskriptet var der i bilagene registreret 3.000 færre tilfælde af neurologiske udviklingsforstyrrelser end i hovedteksten. Det ændrede markant på beregningen af, hvor “beskyttende” aluminium så ud til at være.
Årsagen var, at forskerne først brugte ét nationalt register, men senere skiftede til et andet – uden at opdatere alle oplysninger. I Danmark er de to registre med hospitalsdata blevet slået sammen siden 2019, og derfor kan valget af kun det ene have givet et skævt billede.
“Resultaterne afhænger i høj grad af, hvilket register der bruges,” påpeger kritikerne. De understreger, at det kan give en kunstig forskel i, hvordan sygdomme registreres over tid. Derudover advarer de om, at børn med tidlige symptomer på udviklingsforstyrrelser ofte vaccineres mindre. Det kan få vaccinerne til at fremstå mere “beskyttende”, end de reelt er.
Risiko for fejlregistrering af vacciner
En anden svaghed handler om registreringen af, hvilke vacciner børnene faktisk har fået. Mellem 2014 og 2017 var der mangel på de sædvanlige vacciner i Danmark. Derfor fik nogle børn i stedet tilbudt en alternativ vaccine med lavere aluminiumindhold. Det førte til et virvar af nye koder i registrene – og ifølge kritikerne blev disse koder ikke altid brugt korrekt af lægerne.
I en tidligere undersøgelse viste det sig, at mere end hvert fjerde barn, som ifølge registrene ikke havde fået en bestemt vaccine, alligevel havde antistoffer, der viste, at vaccinen var givet.
Det betyder, at nogle børn i det nye studie kan være blevet placeret i den forkerte kategori i forhold til deres reelle vaccinehistorik. Samtidig udelukkede forskerne over 34.000 børn, fordi de havde “for mange registrerede vacciner”. Måske var det i virkeligheden et udtryk for rod i registrene i netop de år. Kritikerne foreslår, at man undersøger det nærmere i stedet for at fjerne så mange børn fra analysen.
Hvad med børneeksem?
Det tredje store kritikpunkt handler om børneeksem (atopisk dermatitis). Tidligere undersøgelser fra både Australien og Danmark har vist, at børn, der får deres første aluminiumholdige vaccine senere end anbefalet, har lavere risiko for at udvikle eksem.
Når man ser nærmere på tallene i det nye studie, dukker et lignende mønster op: Børn, der slet ikke fik aluminiumholdige vacciner, havde lavere forekomst af eksem end dem, der gjorde. Den forskel fremgår dog ikke tydeligt i selve artiklen. Desuden starter analysen først fra 2-årsalderen – selvom eksem ofte viser sig tidligere.
Kritikerne mener derfor, at forskerne burde have vist resultaterne for børn under 2 år, hvor sygdommen er mest udbredt, og at de burde have offentliggjort de rå tal, så man kan se, hvordan justeringerne påvirker resultatet.
Krav om grundigere analyser
Samlet set peger kritikken på, at studiet er præget af rod i registrene, risiko for fejlkategorisering af vacciner og manglende fokus på visse sygdomme. Det betyder ikke, at aluminium i vacciner nødvendigvis er skadeligt – men det betyder, at det nye studie ikke kan bruges som et endeligt bevis på det modsatte.
“Et så vigtigt studie burde have været tjekket mere grundigt for fejl,” skriver Stabell Benn, Schaltz-Buchholzer og Aaby. De opfordrer forskerne bag til at lave nye analyser, blandt andet kun blandt børn, der har fulgt vaccinationsprogrammet rettidigt, og til at fremlægge flere resultater mere åbent og gennemsigtigt.
I en tid, hvor vacciner fylder meget i den offentlige debat, understreger kritikerne, at tillid ikke kun handler om konklusionerne – men også om gennemsigtigheden i, hvordan man når frem til dem.
Christine Stabell Benn er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet og leder af Bandim Health Project. Hun har arbejdet på Statens Serum Institut og har været en central figur i forskning om vacciners bredere sundhedseffekter.
Frederik Schaltz-Buchholzer er læge og adjunkt ved Syddansk Universitet. Han har arbejdet intensivt med forskning i BCG-vaccinens effekter, især i Guinea-Bissau.
Peter Aaby er medicinsk antropolog og leder af Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Han har været en pioner inden for forskning i vacciners uspecifikke effekter.