Kighostevaccinen

Af: Bent Bertelsen

I 2019/2020 blev der erklæret kighosteepidemi i Danmark. Derfor besluttede sundheds- og ældreministeren i efteråret 2019 at tilbyde midlertidig, gratis vaccination mod kighoste til gravide pr. 1. november 2019.

Fra 1. januar 2024 blev dette tilbud gjort permanent.

Sundhedsmyndighederne ønskede med kighostevaccinen at beskytte nyfødte børn mod kighoste, indtil de kan blive vaccineret første gang ved tre måneders alderen.

Kighosteepidemien i Danmark

Tilfælde af kighoste i årene 2022-2024 (hele befolkningen ca. 6.000.000).

Tager man eksempelvis tallene for 2023, kan man se, at 0,1 % af befolkningen fik kighoste. Kighoste sås i alle aldersgrupper. 

Den 30. april 2025 skriver Statens Serum Institut, at forholdene igen er normale efter kighosteepidemien – dvs. at epidemien er overstået.

Hvem tilbydes vaccination?

• Børn ved 3, 5 og 12 måneder samt ved 5 år
• Gravide i graviditetsuge 24-32

Hvilken vaccine bruges?
Det er en trippelvaccine, der anvendes: DiTeKi-vaccine. Den beskytter mod sygdommene difteri, stivkrampe og kighoste. I daglig tale omtales den dog blot som kighostevaccinen.

Statens Serum Institut omtaler
”Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødslen.”

SSI skriver endvidere:
”Vaccination mod kighoste er sikker at anvende til gravide og anvendes rutinemæssigt i mange lande, fx USA, England, Australien og Østrig. Effekten på beskyttelse mod kighoste i de første måneder efter fødslen er fundet at ligge mellem 40-90 %.”

Det er problematisk at sætte lighedstegn mellem, at andre lande anvender vaccinen, og at den dermed er sikker.

Man laver normalt ikke studier på gravide med kontrolgrupper (vaccinerede og ikke-vaccinerede). Derfor bygger man oftest på registerstudier, hvilket indebærer visse usikkerheder.

Det er også værd at bemærke, at SSI kun nævner effekten i de første måneder efter fødslen. Effekten aftager hurtigt, og derfor anbefales revaccination efter nogle år til alle aldersgrupper.

 Det, der ikke nævnes, er, at selve kighostesygdommen giver lige så lang immunitet som vaccinen.

Hvad er kighoste?

Kighoste er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Bordetella pertussis. Sygdommen giver typisk adskillige kraftige hosteanfald dagligt, især om natten. Anfaldene kan være efterfulgt af opkastning og/eller en hylende vejrtrækning. Sygdommen kan vare i op til tre måneder og er særligt smitsom i de første 3-4 uger med symptomer.

For børn under 2 år kan kighoste være farligt, da deres åndedrætsorganer ikke er fuldt udviklede. Derfor indlægges børn under 6 måneder ofte til overvågning. Der opstår dog sjældent komplikationer.

Fra 2-årsalderen er kighoste mest en langvarig og sej sygdom, da den kan vare længe.

Vaccinationstilslutning
I 2024 blev 52 % af de gravide vaccineret mod kighoste i Danmark. Med andre ord fravalgte 48 % at blive vaccineret.

Skærpet overvågning
SSI skriver:

”Lægemiddelstyrelsen har indført skærpet overvågning af vaccinernes anvendelse til gravide. Det betyder, at læger og jordemødre er forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger ved vaccinerne hos både gravide og børn af disse. Alle formodede bivirkninger inkluderer også kendte bivirkninger.

Hvis der er tale om alvorlige bivirkninger, skal disse være indberettet til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter symptomerne opstår.

Det er vigtigt at huske, at indberetningen alene skal foretages på baggrund af en formodning om en sammenhæng mellem symptomerne og vaccinen.”

Et medlem fortæller - Vores oplevelse med kighoste:

Efter min yngste søn havde fået sin første kighostevaccination, da han var 4 måneder gammel, blev han syg med kighoste blot en uge senere – og kort efter fulgte hans tre ældre søskende, alle fuldt vaccinerede. Pludselig stod vi med fire syge børn på én gang, og vi kunne næsten ikke tro, hvad der skete. Det føltes absurd, at børnene fik præcis den sygdom, vi havde vaccineret dem imod.

Kighosten prægede vores hverdag fra marts til januar med konstante hosteanfald, opkastninger og gentagne lungebetændelser. Ingen af børnene blev indlagt, men de blev dagligt tilset af en fysioterapeut, som kom på hjemmebesøg med en nebulisator til inhalationer. Sammen med speciel rygklapning, hvor børnene blev banket let på ryggen for at løsne slimen, hjalp det dem med at få luft og hoste slim op. Nætterne var de værste – hosteanfaldene endte ofte med opkast, og udmattelsen satte sig både hos børnene og hos os forældre.

Først efter lægens beslutning om tre indsprøjtninger med gammaglobulin med en uges mellemrum begyndte vi at se reel bedring.

Året efter hørte vi om en uvaccineret familie, hvor børnene fik kighoste, men kom sig langt hurtigere og med færre komplikationer. Det var tankevækkende. Jeg havde troet, at vaccination ville beskytte mine børn, men i vores tilfælde blev de vaccinerede hårdest ramt. Den oplevelse rystede min tillid – og har siden flyttet mit fokus mod naturlige helsefremmende tiltag fremfor at stole alene på medicinske forebyggelsesmetoder.

Man kalder kighoste 100-dages-sygen. For os blev det mere end dobbelt så lang tid – en oplevelse, der satte sig dybt. Ingen af børnene har fået varige mén, men de har haft lettere ved at blive syge siden – muligvis som følge af de mange antibiotikakure.