Er der sammenhæng mellem børnevaccinationer og dødelighed?
Et fagfællebedømt studie fra 2023 udgivet i tidsskriftet Cureus, har kigget på den mulige association mellem antallet af givne vaccinetyper i børnevaccinationsprogrammet og raten af børnedødelighed inden 5-års alderen.
Af: Sarah Jakobsen
Studiets analyser bygger på data fra 50 forskellige industrilande, herunder mange europæiske inklusive Danmark, men også fra forskellige verdensdele såsom USA, Uruguay, Australien, Japan og Qatar. Studiets analyser er sågar blevet udført to gange; første gang med data fra 2009, mens dette studie er opdateret med data fra 2019 og 2021.
Studiet, der er åbent tilgængeligt for alle[1], viser bl.a. en tabel med data fra hvert enkelt land, som inkluderer antallet af doser* under 1 og 5 år samt børnedødeligheden indenfor 28 dage, 1 år samt 5 år. I Danmark står der eksempelvis 12 doser inden 1 år, 24 inden for 5 år og med en stigende børnedødelighed fra 2,48 ved 28 dage til hhv. 3,11 og 3,58 ved 1 og 5-årsalderen pr. 1.000 fødte i 2021. Danmark er i studiet det land med færrest børnevacciner, hvilket kan ses på figur 1 ud for 12 doser. Det er dog Estland, der med sine 22 doser har den laveste børnedødelighed med 1,77 pr. 1.000 fødte. Forskerne finder dog samlet set en statistisk signifikant, positiv association mellem antallet af vaccinedoser og børnedødelighed, der illustreres med den stigende blå linje på figur 1.
Figur 1: Punktdiagram af mortalitetsrate vs. børnevacciner inden 1 årsalderen, inklusiv bedst passende linje med 95% konfidensinterval (gråt område).
I studiet analyserer forskerne ligeledes, hvorvidt landene giver hhv. 0, 1 eller 2 vacciner ved fødslen (i form af Hepatitis B og/eller Calmette (BCG)-vaccinen). De lande med 0 vacciner (såsom Danmark) har den laveste gennemsnitlige børnedødelighed, som illustreres på figur 2.
Figur 2. Gennemsnitlig børnedødelighed ved 1 årsalderen i 2021, stratificeret på antal vacciner ved fødslen, inklusive 95% konfidensinterval.
Forskernes indledende studie fra 2011 blev dog kritiseret for ikke at medtage samtlige 185 lande. Derfor har forskerne ydermere forsøgt at imødekomme dette med et tredje studie[2], der inkluderer alle landes datapunkter. Forskerne fandt her fortsat en positiv - men noget lavere - korrelation, og fremhæver den ’støj’, der kan være fra populationer med forskellige socioøkonomiske variabler, som kan påvirke spædbørnsdødeligheden i form af underernæring, fattigdom eller ringere sundhedspleje.
Det er dog vigtigt at fremhæve, at blot fordi der i studiet ses en statistisk sammenhæng mellem vacciner og børnedødelighed, er det ikke ensbetydende med, at der er kausalitet (årsagssammenhæng). Der kan være mange forklaringer på landenes varierende børnedødelighed.
[1] Miller & Goldman (2023). “Neonatal, Infant, and Under Age Five Vaccine Doses Routinely Given in Developed Nations and Their Association With Mortality Rates” doi.org/10.7759/cureus.42194
[2] Godman & Miller (2023). “Reaffirming a Positive Correlation Between Number of Vaccine Doses and Infant Mortality Rates: A Response to Critics” https://doi.org/10.7759/cureus.34566
*Doser skal forstås som det antal sygdomme der vaccineres mod, dvs. at 3-måneders vaccinen ”difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1” tæller for 6 doser og 5-måneders vaccinen ”difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2” tæller for yderligere 6 doser.