Ny strategi for klage- og erstatningssager

Af Else Jensen

VaccinationsForum får mange beretninger om forløb, hvor mennesker beretter om sygdom opstået i tidsmæssig forbindelse med en vaccination, og hvor de står uden mulighed for hjælp. Det er nemlig meget svært at få erstatning. Det lykkes kun for få, fordi kriterierne er meget stramme. Det skyldes især manglende viden blandt lægerne, der gør det svært at få diagnosen vaccineskade og efterfølgende svært at få erstatning.

Problemerne er strukturelle og bør ændres via ny lovgivning eller ændret praksis for disse sager i henholdsvis Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager. At hjælpe den enkelte, som VaccinationsForum har gjort i over 25 år, er som en dråbe i havet af hele komplekset om borgernes retssikkerhed på disse områder. VF har derfor besluttet at ændre strategi. Vi vil i fremtiden søge samarbejde med andre aktører som fx Danske Patienter i håbet om at skabe opmærksomhed og ændringer i den eksisterende praksis og lovgivning. En konsekvens heraf er, at vi samtidig vil stoppe med hjælp til individuelle klage- og erstatningssager.   

Vores erfaring med skader

I mere end 25 år har Vaccinations Forum hjulpet foreningens medlemmer med at få anerkendt vaccineskader. Vi indser imidlertid nu, at vi ikke i stand til at fortsætte denne opgave, som siden HPV- og covidvaccinen har budt på endog meget store udfordringer.

Vi anser det for en umulig opgave at fortsætte med denne praksis - dels pga. af omfanget, men også og især pga. kompleksiteten, der under de nuværende forhold fører til ingenting, hvis de da ikke bare trækker ud i det uendelige uden afgørelse. Og det er næsten det samme.

Igennem årene har vi fået utallige beretninger om forløb, hvor mennesker beretter om sygdom opstået i tidsmæssig forbindelse med en vaccination, og hvor de står uden mulighed for hjælp.

Det er nemlig overordentlig svært at få erstatning. Det lykkes kun for få, fordi kriterierne er meget stramme. Den første og største barriere er dog, at læger i langt de fleste tilfælde ved for lidt om disse skader, der optræder som nye sygdomme. Derfor er det svært at få diagnosen vaccineskade og efterfølgende svært at få erstatning.

Det typiske forløb

Det typiske forløb vi bliver præsenteret for er, at der først hos praktiserende læger bliver sat tvivl om, hvorvidt de symptomer, som patienterne oplever efter en vaccination, skyldes den vaccine, de har fået. Samtidig kan de ikke kan få nogen anden forklaring på deres lidelser. I mange tilfælde virker det som om, lægen ikke kender nok til bivirkninger og skader efter vaccination, eller at lægen føler det ubekvemt at gå ind i den problematik.

Hos speciallægerne – hvis de er så heldige at blive henvist – får de af og til bekræftet, at de er blevet syge af vaccinen, men speciallægerne har i mange tilfælde ikke nogle undersøgelser at tilbyde, der kan bekræfte eller afkræfte mistanken om diagnosen. Derfor bliver heller ingen behandling tilbudt. En sag i patienterstatningen, som indsendes uden en diagnose fra en speciallæge, har så godt som ingen chance for at få medhold.

Institute of Medicine (IOM), som bl.a. rådgiver den amerikanske stat i vaccineskader, har for adskillige år siden set på området, og rådet fra dem lød således: For at få et bedre evidensgrundlag til at afgøre, om en sygdom skyldes en vaccination, er der brug for:

  • Udvidet basisforskning i menneskets immunsystem, identifikation af genetiske og andre biomarkører, der kan prædisponere til alvorlige bivirkning.
  • Nationale rådgivningspaneler skal sammensættes af multidisciplinære eksperter.
  • Vaccineforsøgene bør være længere og bestå af flere deltagere.

Problemerne med klagesystemet

Når det gælder sundhedsvæsnets klagesystem, som dels omhandler forkert behandling, dels ”dårlig behandling”, administreres det af Styrelsen for Patientklager, som er under Sundhedsstyrelsen.

Klagegangen er mildt sagt uoverskuelig. Der er ni forskellige klagetyper. Afhængig af henvendelsestypen kan den gå gennem diverse styrelser, regioner, kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Blot at finde ud af, hvilket område ens klage drejer sig om, er kompliceret i sig selv. De fleste opgiver derfor at klage. Derudover er det vores erfaring, at klagetiden er så lang, at det hele føles omsonst, og man får følelsen af ligegyldighed fra myndighedens side.

Vi er bekendt med, at både lægeforeningen, sygeplejeforeningen, patientforeningen Danske Patienter for nylig har gjort opmærksom på disse vanskeligheder overfor politikere og myndigheder.

Generelt har problemerne hos vores medlemmer handlet om mangel på informeret samtykke samt trusler om indberetning til sociale myndigheder om omsorgssvigt pga. ”manglende” vaccination. Der har også været sager om, at uvaccinerede børn ikke kunne modtages i visse private børneinstitutioner.

Det er egentlig meningen med hjælpen til disse sager, at patientvejlederne, knyttet til bestemte områder, skal hjælpe dem, der vil klage, men i virkelighedens verden fungerer det ikke så godt.

Ny strategi

Vi har for øje, at problemerne er grundlæggende strukturelle, og at de bør ændres via ny lovgivning eller ændret praksis for disse sager i henholdsvis Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager.

Til vores årsfest i maj 2023 har vi inviteret den sammenslutning af patientforeninger, kaldet ”Danske Patienter” til at komme og holde et oplæg om, hvilke erfaringer og tiltag de har gjort sig for at imødegå problemet.

Vi ønsker at finde samarbejdspartnere og arbejder på konkrete tiltag. Vores håb er, at der kommer politisk opmærksomhed på området, og at det vil lykkes Danske Patienter og andre relevante aktører at få sat fokus på problemerne.

For den enkelte vaccineskadedes skyld er vi naturligvis kede af, vi ikke længere kan tilbyde individuel hjælp. Men samtidig er vi glade for at kunne samle og målrette vores kræfter derhen, hvor vi forhåbentlig kan gøre en forskel. 

Læs også: