Vacciners uspecifikke virkninger

Professor Christine Stabell Benns foredrag ved VaccinationsForums årsmøde d. 30. april i år

Af Flemming Borregaard Olsen

Man fornemmede en dirrende spænding, som blev forløst, da Professor Christine Stabell Benn trådte på scenen ved VaccinationsForum årsmøde.
 
I manges øjne har Christine Stabell Benn været den modige; hende som igennem to år turde sige autoriteter imod og med retorisk præcision og videnskabeligt funderede meningstilkendegivelser evnede at sætte sin finger på de ømme punkter i håndteringen af Covid-19-epidemien, oven i købet med masser af faglig ballast som professor ved Syddansk Universitet samt en årrække som vaccineforsker i Guinea Bissau i Afrika.
 
Christine indledte med, at udtrykke sin opbakning til at nuancere vaccinedebatten og kritiserede tendensen til polarisering med mudderkastning mellem de såkaldte anti-vaxxers og så dem, der uforbeholdent går ind for vacciner.
 
Christine gik ind til foredraget med en oprigtig interesse og nysgerrighed for at forstå, hvorfor deltagere ved foredraget har valgt vacciner fra og årsagen hertil.
 
Efter Christine Stabell Benns fremlæggelse af sin opsigtsvækkende forskning, som i høj grad nuancerede det konventionelle vaccineparadigme, var det åbenlyst, at publikum sad helt fremme på stolene af iver for at stille en masse spørgsmål.
 
Selv om der var tydelige holdningsforskelle mellem Christine og en del af publikum angående vaccinationer, efterlod foredraget den uomtvistelige kendsgerning, at dette var en strømpil for, hvorledes en engageret og nuanceret debat om et stærkt sensitivt emne bør foregå.

Vacciners Uspecifikke Effekter – positive og negative

Christine indleder sin tale om Vacciners Uspecifikke Effekter (VUE) med at indrømme, at hendes kompetence ikke primært er bivirkninger ved vacciner, men til gengæld et indgående kendskab til VUE gennem sit mangeårige virke som vaccineforsker i Guinea Bissau – at dette er hendes hjerteblod skinner igennem hele foredraget.
 
Christine fortæller om, hvordan professor Peter Aaby begyndte vaccineprojektet i Guinea Bissau sidst i 1970’erne, og hvorledes man igennem et særligt register for indbyggerne fik mulighed for at følge indbyggerne detaljeret i årevis om alt, der angår sygdom og vacciner.
 
Den store opdagelse – og hvad der sidenhen skulle vise sig at blive omdrejningspunktet for et helt nyt paradigme – er vacciners uspecifikke effekter (VUE). Dette sker i forlængelse af et studie af mæslingevaccinen, hvor man ser, at dødeligheden falder med op til 70% hos de vaccinerede i forhold til de uvaccinerede. Det store fald i dødelighed kunne umiddelbart ikke forstås ud fra konventionel vaccinelogik; her forventede man kun en reduceret dødelighed på 10 til 15%.
Åbenbart var disse levende vacciner i stand til også at forebygge andre infektionssygdomme i kraft af en generel styrkelse af immunforsvaret, og ikke kun beskytte specifikt mod mæslinger. Opdagelsen blev sidenhen yderligere bestyrket og demonstreret ved eksempelvis BCG/Calmette-vaccinen.
 
Disse gennembrud og opdagelser gav anledning til formulering af følgende hypotese:
 
Beskyttende Effekt + Uspecifikke Effekter = Effekt på det generelle helbred
 
Desværre viste denne opdagelse sig at have en klar slagside; nemlig konstateringen af at der er forskel på, hvorledes vores immunforsvar håndterer levende, svækkede vacciner og så ikke-levende vacciner. Forsøg har eksempelvis vist, at den ikke-levende DTP-vaccine gav anledning til omkring 40% større dødelighed, særligt hos piger.
 
Christine argumenterer, at levende vacciner inducerer god immunitet, både hvad angår antistoffer, men også hvad angår vores medfødte uspecifikke immunforsvar; levende vacciner har hermed en god ikke-specifik effekt på immunforsvaret.
Omvendt behøver de ikke-levende vacciner tilsætningsstoffer for at anspore immunforsvaret til at reagere. De er nemme at producere – til forskel fra levende vacciner – til gengæld ser de ikke ud til at have god effekt på det overordnede immunforsvar, tværtimod.
 
Forskningen viser dog, at den negative effekt på immunforsvaret fra en ikke-levende vaccine efterfølgende kan neutraliseres ved, at man får en levende vaccine.
Desuden fremfører Christine dokumentation for, at levende vacciner tilfører bedre beskyttelse, hvis man giver vaccinen flere gange, eksempelvis med MFR-vaccinen, eller at moderen i forvejen er beskyttet mod eksempelvis tuberkulose gennem BCG/Calmette.
 
Christine mener, at det kunne give god mening at overføre viden om levende vacciners positive uspecifikke effekter til eksempelvis at give ældre og udsatte borgere vacciner som BCG med henblik på at styrke immunforsvaret, så infektionssygdomme undgås.
Christine indrømmer dog, at der ikke endnu findes faglig evidens for, at BCG-vaccinen i Danmark har positiv indvirkning på dødelighed.

Hylder dansk vaccinationsprogram

Christine Stabell Benn tilkendegiver sin tilfredshed med det danske vaccinationsprogram, idet hun lægger vægt på, at der er tilpas mange ikke-levende vacciner på passende tidspunkter.
Endvidere argumenterer Christine for, at det næsten er umuligt at lave sammenlignende observationsstudier af vacciner – og hun forklarer, at det ligeledes er meget svært at skulle udføre lodtrækningsforsøg.

Nyt vaccineparadigme

Christine Stabell Benn advokerer åbenlyst for, at man overordnet gentænker hele idéen med vaccinationer. Hun er klar over, at de uspecifikke effekter bryder med den traditionelle måde at anskue vacciner på, men henviser til at flere aktører inde for feltet taler positivt om VUE – og at opdagelserne er banebrydende.
Christine henviser til amerikansk forskning, som indikerer, at man ved at benytte en levende vaccine får en 50% reduktion i infektionssygdomme. Tallet er 25%, hvis man får en ikke-levende vaccine sammen med en levende vaccine.
 
Christine Stabell Benn indrømmer, at hendes udgangspunkt for at bedømme vacciner er centreret om indvirkningen på infektionssygdomme.

COVID-19-VACCINER – hvad er fordele og ulemper?

Christine kritiserer de forskellige kliniske randomiserede undersøgelser af Covid-19, herunder den korte opfølgningstid for mulige bivirkninger; at nogle studier har benyttet en anden vaccine som placebo; at man burde have registreret bivirkninger i mindst 6 måneder; opfølgningstid for placebo samt vaccinegrupper burde have været i mindst to år – i stedet fik placebogruppen vaccinen tilbudt efter relativt kort tid, hvorved man ødelægger kontrolgruppen.
 
Kort tid før foredraget havde Christine Stabel Benn været med i større undersøgelse af de forskellige typer coronavacciner – en undersøgelse som har vakt stor opmærksomhed.
Undersøgelsen så på alle kliniske undersøgelser af mRNA-vaccinerne (Moderna, Pfizer) samt adenovirus-vaccinerne (Johnson & Johnson, Astra Zeneca) op til dét tidspunkt, hvor placebogruppen også fik vaccinen.
 
Resultatet af undersøgelsen viste, at begge vaccinetyper har god effekt mod Covid-19, men at mRNA-vaccinen har ringe effekt på den samlede dødelighed, hvorimod adenovirus-vaccinerne viste op mod 63% reduktion i den samlede dødelighed.
 
Christine fremhæver tal fra Danmark og andre lande, som indikerer, at der har været en samlet forøget dødelighed i befolkningen i takt med udrulningen af coronavaccinerne – men der foreligger ikke meget data angående de uspecifikke effekter af vaccinerne, bortset fra lille studie med få deltagere af Pfizer-vaccinen fra Holland, der synes at vise en negativ effekt på det uspecifikke immunforsvar.
 
Christine fremhæver dét interessante i, at de to levende adenovirus-vacciner, J&J og Astra Zeneca, faktisk ser ud til at bidrage med en reduktion i den samlede dødelighed og dermed stå stærkere end de to mRNA-vacciner.
 
Christine afslutter foredraget med et ønske om at lave en randomiseret undersøgelse af de to typer coronavacciner for herigennem at belyse, hvorvidt hypotesen om de gavnlige uspecifikke effekter af adenovirus-vacciner ser ud til at kunne blive bekræftet klinisk.
 
Se Christines foredrag på VaccinationsForums YouTube-kanal https://youtu.be/rRVdNvAMAaA

Billederne er taget af fotograf Riccardo Buccarella