Bekymringspunkter ved Pfizer-vaccinen

Af: Sarah Jakobsen
 
Forskeren Peter Doshi, der bl.a. har været tilknyttet flere betydningsfulde amerikanske universiteter og er redaktør ved det anerkendte tidsskrift BMJ, har fremhævet forskellige punkter fra de kliniske studier, som vi stadig ikke har svar på. Her er en dansk opsummering:
 
Hvor effektiv er vaccinen?
Al opmærksomhed har fra start været på den slående vaccineeffektivitet: Pfizer fremhævede resultater fra 170 PCR-bekræftede covid-19-tilfælde, der blev fordelt med 8 i vaccinegruppen og 162 i placebo-gruppen. Men disse tal er små i forhold til kategorien ”formodede covid-19-tilfælde” – de tilfælde med symptomatisk covid-19, som ikke var PCR-bekræftede. Ifølge FDA’s rapport om Pfizers vaccine, var der 3410 formodede, men ikke-bekræftede covid-19-tilfælde i hele populationen, hvor 1594 opstod i vaccinegruppen mod 1816 i placebogruppen.
 
Med mere end 20 gange flere formodede end bekræftede tilfælde, kan denne kategori ikke ignoreres, bare fordi der ikke var noget positivt PCR-testresultat. Det er vigtigt at forstå, for et groft estimat vil dermed sige, at der kun er en relativ reduktion på 19%, der er langt under det, som kræves af regulativer.
 
Selv hvis der fjernes tilfælde, som opstår indenfor syv dage efter vaccination (407 i vaccinegruppen mod 287 i placebogruppen), for at ekskludere størstedelen af de symptomer, der kan opstå kort efter vaccination, forbliver effektiviteten lav: 29%.
 
Hvis flere af de formodede tilfælde var fra personer med falsk negative PCR-testresultater, ville dette dramatisk nedsætte vaccineeffektiviteten. Men i betragtning af at influenzalignende sygdomme altid har haft utallige årsager, kan potentielt mange af de formodede covid-19-tilfælde også skyldes andre almindelige typer vira.
 
Vi skal desuden huske på, at det ikke er antallet af tilfælde, der er vigtigt, men forekomsten af ​​svær sygdom. Man står dog her med et klinisk studie, som ikke er designet til at vurdere, om vaccinerne kan bryde smittekæder, eller om antallet af indlæggelser og dødsfald falder. Der står nemlig ikke noget om de 3410 tilfælde i hverken Pfizers eller Modernas rapporter eller videnskabelige publikationer. Tilsyneladende er de kun nævnt kort i FDA’s (den amerikanske lægemiddelstyrelse) gennemgang af Pfizer-vaccinen.
 
371 individer udelukket fra Pfizer-vaccineeffektivitetsanalyse
En anden uforklarlig detalje fra de begrænsede sikkerhedsdata: 371 individer blev udelukket fra
effektivitetsanalysen pga. "vigtige protokolafvigelser senest 7 dage efter 2. dosis". Det bekymrende her er den ubalance, der er mellem de randomiserede grupper i antallet af ekskluderede personer: 311 fra vaccinegruppen mod 60 fra placebo. (Til sammenligning var der kun 36 ekskluderede deltagere i Modernas effektivitetsanalyse for "større protokolafvigelse" - 12 i vaccinegruppe mod 24 i placebogruppe).
 
Hvad var disse protokolafvigelser i Pfizers undersøgelse, og hvorfor var der fem gange flere deltagere udelukket i vaccinegruppen? FDA-rapporten nævner intet om det, og disse eksklusioner er endda vanskelige at få øje på i Pfizers rapport og tidsskriftpublikation.
 
 
Medicinforbrug og bedømmelsesudvalg
Smerte- og febermedicin blev taget i brug 3-4 gange oftere i vaccinegruppen, formentlig koncentreret i starten, for mindre lokale og systematiske bivirkninger efter injektion. Denne højere frekvens af medicinbrug giver dog grund til at bekymre sig om en ”uofficiel afblinding”, dvs. hvor undersøgelseslederne kan gennemskue, hvem der har fået den rigtige vaccine kontra placebo og dermed kan påvirke resultaterne. I betragtning af vaccinernes reaktogenicitet (evne til at fremkalde bivirkninger) er det svært at forestille sig, at deltagere og personale ikke har kunnet give et kvalificeret gæt på, hvilken gruppe de tilhørte. Eftersom det primære endepunkt i forsøgene er relativt subjektivt, har afblindingen en enorm betydning. Men hverken FDA eller producenterne har undersøgt pålideligheden af blændingsproceduren og dens virkning på de rapporterede resultater.
 
Vi kender heller ikke tilstrækkeligt til processerne i de primære udvalgskomiteer, der talte covid-19-tilfælde. Var de blindede for antistofdata og information om patienters symptomer i den første uge efter vaccination? Hvilke kriterier anvendte de, og hvorfor var et sådant udvalg endog nødvendigt, når det primære outcome (resultat) bestod af patientrapporteringer (på covid-19-symptomer) og PCR-testresultat?
 
Det er også vigtigt at forstå, hvem der var i disse udvalg. Mens Moderna har udnævnt sit fire-medlems bedømmelsesudvalg - alle universitetstilknyttede læger - siger Pfizers protokol, at tre Pfizer-medarbejdere gjorde arbejdet. Ja, Pfizer-medarbejdere!
 
Vaccineeffektivitet hos mennesker, der allerede havde covid?
Personer med en kendt historie med SARS-CoV-2-infektion eller tidligere diagnose af covid-19 blev ekskluderet fra Moderna og Pfizers forsøg. Alligevel blev 1125 (3,0%) og 675 (2,2%) af deltagerne i henholdsvis Pfizers og Modernas forsøg anset for at være positive for SARS-CoV-2 ved baseline, dvs. det tidspunkt, hvor de startede med at deltage i studiet.
 
Vaccinesikkerhed og -effekt hos disse modtagere har ikke fået særlig opmærksomhed, men da stadig større dele af befolkningen i mange lande kan være "post-covid", synes disse data vigtige – især når sundhedsmyndigheder anbefaler vaccinen "uanset en tidligere symptomatisk eller asymptomatisk SARS-CoV-2-infektion”.
 
Det forlyder, at Pfizers vaccine har ≥92% effektivitet og "ingen specifikke sikkerhedsmæssige bekymringer" hos mennesker med tidligere SARS-CoV-2-infektion.
 
Efter optælling rapporterede Pfizer tilsyneladende 8 tilfælde af bekræftet, symptomatisk covid-19 hos personer, der var positive for SARS-CoV-2 ved baseline (1 i vaccinegruppen, 7 i placebogruppen) og 1 tilfælde i Modernas placebogruppe.
 
Men med kun omkring mellem 4 - 31 dokumenterede reinfektioner globalt, hvordan kunne der i forsøg med blot titusinder og en gennemsnitlig opfølgning på to måneder være ni bekræftede covid-19 tilfælde blandt dem med SARS-CoV-2 infektion ved baseline? Er dette repræsentativt for en meningsfuld vaccineeffektivitet, som myndigheder nu har godkendt? Eller kan det være noget andet, som fx forebyggelse af covid-19-symptomer, muligvis ved vaccine eller ved brug af medicin, der undertrykker symptomer, og intet har at gøre med geninfektion?
 
Vi har brug for rådata
For at kunne svare på de mange åbne spørgsmål, kræver det adgang til rå forsøgsdata. Men ingen producenter ser ud til at have delt data med tredjepart endnu. Pfizer siger, at de stiller data til rådighed "efter anmodning og underlagt gennemgang". Dette er ikke ensbetydende med at gøre data offentligt tilgængelige, men i det mindste efterlader det døren åben. Hvor åben er uklart, da undersøgelsesprotokollen siger, at Pfizer kun begynder at gøre data tilgængelige 24 måneder efter undersøgelsens afslutning. Modernas erklæring om datadeling siger, at data “kan være tilgængelige efter anmodning, når forsøget er afsluttet”. Dette må forstås som engang medio eller ultimo ​​2022, da opfølgning er planlagt i 2 år. Det er muligvis det samme for Oxford/AstraZeneca-vaccinen, som lover data, "når forsøget er afsluttet".
 
Læs hele den engelske artikel med tilhørende kilder her:
blogs.bmj.com/bmj/2021/01/04/peter-doshi-pfizer-and-modernas-95-effective-vaccines-we-need-more-details-and-the-raw-data