Jubilæumsfest i Vaccinationsforum
1. Marianne Fjordgård,
ernæringsterapeut.
Marianne snakkede om, hvad vi selv kan gøre for at holde vores immunforsvar sundt og stærkt.
Vores immunforsvar bliver skolet lige fra fødslen og over 70 % af immunsystemet sidder i vores tarmsystem. Vi fødes alle med et højt immunforsvar (dvs. med en overvægt af TH2-celler), mens dette bliver reguleret og afbalanceret med TH1-celler, efterhånden som vi efter fødslen bliver udsat for forskellige bakterier og mikroorganismer gennem kosten og miljøet. Vacciner kan dog gå ind og regulere uhensigtsmæssigt på immunforsvaret, så der enten skabes en overvægt af TH1 eller TH2-celler i kroppen, og derved kan føre til et overaktivt immunforsvar, hvor cellerne enten begynder at nedbryde sig selv (autoimmun respons) eller hvor der dannes antistoffer (allergisk respons).
Hvis en baby bliver født ved kejsersnit, eller ikke bliver ammet af forskellige årsager, udsættes den heller ikke i lige så høj grad for gavnlige bakterier, hvorfor det i så fald er vigtigt at tilføre bifido-bakterier i det første leveår, for at mindske risikoen for udvikling af sygdomme, som eksempelvis astma og allergi.
Studier viser også, at børn der er født hjemme, har søskende, har husdyr eller bor i hjem, der ikke er pinligt rene, får færre infektioner end andre børn.
Måske er det naturens mening, at vi skal kunne få børnesygdomme, der er med til at træne og opbygge et stærkt immunforsvar. Men denne træning får vi ikke lov til i dag, da vi kun har barnets første og anden sygedag og dermed ofte bliver nødt til at give dem pencillin eller antibiotika i en fart.
Det er dog aldrig for sent at skole immunforsvaret. Det handler blot om at indtage den rette kost. Desværre er den danske kost i underskud af mange vigtige vitaminer og mineraler. Så selvom mange mener, at de spiser sundt og varieret er det kun 1 ud af 20 danskere, der spiser sig til den anbefalede daglige tilførsel (ADT) af vitaminer, mineraler og sporstoffer. Denne ADT-værdi er i forvejen lavt sat, da vi også skal tage højde for uforudsete belastninger som eksempelvis stress eller forureninger i miljøet.
Marianne gav til sidst eksempler på hvor store mængder mad der i praksis skal til for at indtage tilstrækkeligt af nogle udvalgte vitaminer og mineraler gennem kosten og hvordan især selen, zink, A, B, C, D, E-vitaminerne er gode – blandt mange andre – og fremhævede også de gavnlige egenskaber ved ingefær, hvidløg og rød solhat.
2. Jakob Birkler, tidligere
formand for Etisk Råd.
Jakob var inde på hvordan etik angår vores optik, altså måden vi ser ting på. Etikken bliver først synlig når vi bliver udfordret på vores værdisæt; når der ikke er overensstemmelse mellem hvad vi skal gøre, hvad vi kan gøre og hvad vi bør gøre. Dette kan vi også se indenfor området med vaccination, som vi kan gøre men ikke skal gøre, og hvor der måske også er forskellige holdninger til om vi bør gøre det. I Danmark har vi generelt mest fokus på nytteetikken.
Det værste der kan ske, er når vi forser os. At lægen ”ser” patienten, uden egentlig at se. Det er også vigtigt hele tiden at være bevidste om det vi ikke ved. Dialogen er derfor en nødvendighed. Her blev ”informeret samtykke” nævnt som et godt eksempel i relation til vaccination. Jakob havde en analog beretning om hvordan obduktion før 1990 skete uden samtykke, men siden en regel herom trådte i kraft, er tallet faldet fra at være omkring 70 % i 1980’erne til i dag at være nede på omkring 4 % efter dødsfald.
Jakob snakkede også om etik i forhold til autonomi (”respekt for selvbestemmelse”) og paternalisme (”som professionel ved jeg bedre”). Mens autonomi kan indeholde tildeling af valg i form af oplysning om eksempelvis både fordele og ulemper ved vaccination, kan paternalisme gøres skjult, så det i forbindelse med vaccination gør, at lægen ikke accepterer forældres ”nej tak” til vaccination af deres børn, og derpå går ind og blander sig og giver forældrene problemer.
Til sidst snakkede Jakob om de etiske redskaber og egenskaber. Mens nyttemaksimering både skal kunne ses ud fra borgerens/patientens/samfundets perspektiv glemmes vigtigheden af nærhed/relationer ofte. Dette er også afgørende i forhold til vaccination.
3. Mark Wriedt, advokat
ved Siriusadvokaterne.
Mark fortalte om hvordan loven om klage og erstatningsadgang har ændret sig gennem tiden.
I den tidligere vaccinationserstatningslov var der ret til erstatning ved ”rimelig sandsynlighed” for en bivirkning og der var ingen særlige krav til bivirkningerne. I den nuværende lov kan man derimod kun få erstatning, hvis der er ”overvejende sandsynlighed”, samt når der er opstået en skade, der er kendt men ikke almindeligt forekommende, og som i øvrigt er alvorlig. Og så skal der samtidig være en lægelig anerkendt sammenhæng, mens tidsmæssig sammenhæng ikke længere tillægges en reel betydning, da det ”kan være en tilfældighed”. Den juridiske årsagssammenhæng er dermed afskaffet.
Der ses også flere forskelle mellem dækningen for lægemiddelskader og patientskader - hvorfor vides ikke. Således dækkes rene psykiske skader ikke ved lægemiddelskader, mens det gives ved patientskader. Eksempelvis vil man kunne få erstatning, hvis man udvikler depression efter en fejloperation, mens udvikling af depression efter brug af medicin ikke giver erstatning. Lægemiddelskaden skal også være forholdsvis sjælden og med omfattende følger, hvilket vil sige, at et granulom efter vaccination ikke giver erstatning, mens alle skader ved lægefejl, uanset alvorlighed, medfører erstatning. Sidst men ikke mindst, så erstattes kendte bivirkninger som udgangspunkt ikke. Ukendte bivirkninger erstattes heller ikke. På den måde har man helgarderet sig for at undgå udbetaling til lægemiddelskader.
Da ukendte bivirkninger ikke dækkes, har lægemiddelproducenten principielt heller ikke en interesse i at undersøge sammenhængen mellem en skade og en vaccination (og kan omvendt slippe for at betale, hvis bivirkningen blot er hyppigt forekommende og ikke-alvorlig).
En løsning ville være at gå tilbage til den tidligere vaccinationserstatningslov, der var meget bedre. Der kunne også rejses interesse for hvorfor disse love er så forskellige og til stor ulempe for patienterne.
På bestyrelsens vegne takker vi alle de fremmødte gæster for at gøre denne dag til noget helt særligt og mindeværdigt.