Facebookgruppen B.A.V. En gruppe der er brug forLotte Hesel og Line Helsted Jørgensen

Lotte Hesel og Line Helsted Jørgensen


Dagligt finder forældre vej til gruppen og mange beretter den samme historie om hvordan de ikke er blevet hørt omkring deres børns problemer.
B.A.V. (Børn med Aluminiumsallergi som Vaccinationsskade) blev stiftet for knap 2½ år siden af en forælder til en dreng med aluminiumsallergi. Der manglede et sted hvor man som forælder til et aluminiumsallergiker kunne finde ligesindede og hvor man kunne sparre med andre. Tiden skulle vise at behovet for denne gruppe var meget reelt:
I starten var der ganske få medlemmer, men gennem tiden er der kommet flere til. I skrivende stund en gruppe på nu 180 medlemmer, og ugentlig kommer der flere til. I gennemsnit byder vi dagligt et nyt medlem velkommen.


Vi (forældre) alene vide?
Det er med blandede følelser, at vi byder de mange nye medlemmer velkommen. Det er fantastisk at byde nye medlemmer velkommen til vores gode fællesskab i B.A.V., men de mange nye medlemmer indikerer, at bivirkningen med granulomer/aluminiumsallergi måske i virkeligheden slet ikke er så sjælden, som vi bliver fortalt. I B.A.V. er vi bekymrende, idet vi spørger, hvor mange børn er der mon er derude med denne vaccineskade og som slet ikke er klar over det?
Behovet for gruppen bekræftes flere gange ugentligt. Stadig nye forældre finder ind i gruppen og kan berette at de nærmest selv har måtte diagnosticere deres barn. De har stået alene og er blevet afvist af læger, som ikke har vidst hvad de skulle stille op, eller som ikke kendte årsagerne til granulomerne. Andre har oplevet hvordan problemet med granulomerne er blevet negliceret og flere er endda ikke engang sendt videre til en udredning.
Nye medlemmer af B.A.V. finder hurtigt ud af, at det er en meget aktiv gruppe med masser af lange tråde om alt fra fakta omkring aluminium, gode råd, Vejledning omkring udredning, indberetning og erstatning af skaden. Der er historier om vores allergiske børn, links til nyttige artikler og ikke mindst tråde om den fælles vilje til at få aluminium sat på dagsordnen.
Den store tilstrømning af nye medlemmer har ført til, at der i B.A.V. er blevet lavet en større billede og filsamling, som giver et overblik og giver nem tilgang til brugbar og relevant information.
I B.A.V. har vi travlt, hvilket de mange og livlige tråde med spørgsmål og beretninger også bekræfter. Sidste år iværksatte vi en underskriftindsamling for at få SSI i tale. I forbindelse med vores henvendelse til SSI forsøgte vi at komme i medierne, at få sat fokus på problemet. Det lykkedes ikke i denne omgang, hvorfor vi forsøgte med en anden metode og greb muligheden, da lejligheden bød sig i februar.


Aluminiumsallergi i medierne for første gang
Meget belejligt blev der på TV2’s nyhedsside i februar spillet en artikel ud om forældre der glemmer at vaccinere deres børn. En artikel som provokerede en hel del aktive medlemmer fra B.A.V. og som derfor reagerede prompte på den. Denne gang var vi nok forældre til at opnå en helt anden gennemslagskraft. Journalisten fandt vores problemer og argumentation interessant nok til at skrive artiklen, Vrede forældre: derfor vaccinerer vi ikke vores børn.

En rigtig god artikel, som satte fik sat bivirkning fra aluminium på forsiden, men også en rigtig god artikel med en overskrift der indikerede at vi ikke vaccinerer vores børn.
Bagsiden af denne overskrift var til at tage og føle på. Der var rigtig mange kommentarer til artiklen, som bar præg af en overskrifts-konklusion, hvor vi blev sat i båsen som ansvarsløse, egoistiske, ammestuesnakkende og sensationsmagere, der ikke vaccinere deres børn til fare for alle andre! , for blot at nævne et par få gloser vi fik med på vejen.

Heldigvis er B.A.V som et sundt træ i en storm. Med rødderne solidt plantet i jorden og med vores gode argumenter, blev vi stående og bøjede af for den urimelige og urigtige kritik. Ingen af medlemmerne har nogensinde tænkt, at kampen om at få sat aluminiumsallergi på dagsordenen ville blive let. Derfor var det også uden at kny, at mange ildsjæle fra B.A.V. modargumenterede stort set hver eneste kommentar. Med gode og ordentlige argumenter selvfølgelig!
Den største styrke i B.A.V. er den ALTID gode og ordentlige tone. En værdi vi vægter særlig højt i gruppen og som er en del af vores kendetegn. Det var også dette kendetegn med hvilket, vi i egen konklusion, vandt dagens medieomtale på.


De første spæde skridt er taget
Al begyndelse er svær, men vi har allerede opnået meget og vi kommer til at opnå mere. I B.A.V. arbejder vi på, at der fremover skal blive bedre vilkår, rådgivning og hjælp til de børn der har og får aluminiumsallergi. Vi vil skabe fokus på det problematiske indhold af aluminium i vaccinen og vi vil forlange alternativer til de børn der er blevet ramt af aluminiumsallergi. Vi vil også forlange at vores sundhedsvæsen bliver klædt på til denne allergi, så forældre ikke længere selv skal diagnosticere deres børn og endelig skal aluminiumsallergi også skrives ind i det oplysende materiale som nybagte forældre får om vaccinationsprogrammet.
Den gode aktivitet, den opsøgende viden og den fælles vilje til at tage kampen op for vores børn, er et af de midler B.A.V. vil bruge til at blive hørt og taget alvorligt. En skønne dag vil det lykkes, for B.A.V. står stærkt og vokser sig endnu stærkere dag for dag.

https://www.facebook.com/#!/groups/bmaasv/