Sæsoninfluenzavaccine indstillet efter kramper og koma hos småbørn

Sæsoninfluenzavaccinationer til børn under 5 år i Australien blev i slutningen af april 2010 indstillet, efter at 23 børn i den vestlige del af Australien blev hospitalsindlagt med krampetrækninger efter indgivelse af vaccinen.


Herudover gik et 1 årigt barn i koma på et hospital i Perth, og australske læger blev derpå rådet til at stoppe brugen af influenza-vacciner til børn.

Professor Jim Bishop, som er sundhedschef for sammenslutningen af Storbritanniens kolonimagt, Commonwealth, bekendtgjorde den 22. april 2010 beslutningen om at indstille vaccinationerne, indtil sundhedsautoriteterne havde foretaget en hastig gennemgang af forskningsdata fra hele landet.

Den 30. juli 2010 ophævede sundhedschefen atter suspenderingen for børn under 5 år, idet kramperne var begrænset til Fluvax-vaccinen, som blev produceret af CSL – den samme vaccine, som man har tænkt sig at benytte i f.eks. USA.

Undersøgelser har vist, at intet tyder på flere tilfælde af kramper end normalt hos børn under 5 år ved vaccinering med Influvac og Vaxigrip.


Kilde:
WANews 23/4-2010