Baggrund for Wakefield
Pseudonyheden om Wakefields 12 år gamle artikel fik stor spalteplads i medierne. Den kan nemlig bruges til at øge den skrantende tilslutning til MFR vaccinen i Europa - og det er den blevet.
I slutningen af januar kunne man læse i medierne, at det britiske lægetidsskrift The Lancet havde fjernet en 12 år gammel artikel fra deres arkiv, fordi den engelske lægeforening havde bedømt artiklen som ”uetisk, uærlig og uansvarlig”. Det er jo en slem betegnelse at få, ja det er vanærende. Men i virkeligheden er Wakefield en elsket og ansvarlig læge set med mange forældres øjne. Han har nemlig interesseret sig for deres børn og støttet dem i, at det bør undersøges grundigt, når forældre mener, at deres børn er blevet syge af en vaccine. Men han er mildt sagt hadet af sine engelske kollegaer. Og sådan kan det gå læger, der rejser debat om eventuelle bivirkninger ved en anbefalet børnevaccine. Det er ikke noget der baner vejen for en strålende karriere inden for faget. Nu er Wakefield imidlertid i USA som direktør for et center for børns udviklingsforstyrrelser. Altså et fortsat arbejde inden for feltet. Han blev jaget ud af England for mange år siden.
På DR’s hjemmeside og andre steder har man kunnet læse, at en læge fra SSI siger, at ”spøgelset endelig er manet i jorden”, da man nu kan henvise til det faktum, at artiklen er trukket tilbage.
Men nu afgøres et videnskabeligt bevis af den slags ikke ved en sådan handling. Det burde journalister vel vide. Afgørelsen har sat det foreløbige punktum af Institute of Medicine i 2004, og her endte gennemgangen af forskningen på området ud med konklusionen, at der ikke ud fra de foreliggende undersøgelser kunne bevises en sammenhæng. Så det har været det officielle statement indtil nu. Derfor undrer man sig over, at udtalelser omkring tilbagetrækningen af artiklen overhovedet ændrer noget. Men for den, der ikke kender disse sammenhænge, kan man let forledes til at tro, at der er sket noget helt afgørende og sensationelt om en eventuel sammenhæng mellem autisme og MFR. Der er imidlertid stadig forskning i gang på området, hvilket betyder, at der om nogle år skal foretages en ny vurdering. Men sådan er det med al forskning.