Foredrag om homøopatisk behandling af børn

Foredraget om homøopatisk behandling af børn, der blev holdt den 28. marts 2009 i forbindelse med VaccinationsForums generalforsamling, tog udgangspunkt i bogen ”Homøopati og Børn - en praktisk håndbog”, skrevet af foredragsholderne i 2007.

Bogen omhandler hjælp til selvbehandling af børn ved akutte sygdomme med både individuelt valgte homøopatiske enkeltmidler og naturlige husråd. Den anvendes bl.a. som undervisningsmateriale i kurser for forældre og andre interesserede, der vil lære at anvende et homøopatisk husapotek.

Mange akutte sygdomme er forbundet med feber, og derfor tog Kirsten og Jeanette udgangspunkt i det for at forklare det homøopatiske syn på sundhed og sygdom.
Fra en homøopatisk synsvinkel er det vigtigt at sige, at feber ikke er en sygdom men et symptom! Feberen er ikke problemet, kun en indikation på, at der er noget galt. Derfor er man nødt til at forholde sig til årsagen til feberens opståen, og der kan være mange forskellige årsager til feber, f.eks. infektioner i luftvejene eller ørerne, tandfrembrud eller væsketab ved diarré eller når især små børn får for lidt at drikke. Også følelsesmæssige udsving som ophidselse eller angst kan udløse feber.
Feber har vigtige funktioner i immunforsvarets forsøg på at overvinde sygdom. Den opstår i et samarbejde mellem immunceller og nerveceller. Når immunceller på patrulje støder på fremmede stoffer, slår de alarm. Temperaturindstillingen i kroppen sættes op, derfor begynder patienten at fryse og ryste indtil feberen har nået den rette temperatur. Den øgede kropstemperatur skader mikroorganismerne, så de på den måde er lettere at dræbe for immunforsvarets dræberceller. Samtidig øger feberen antallet af immunceller markant. Når infektionen er overstået stiller hjernen kropstemperaturen igen på normal. Hormoner forbereder nedsænkningen af temperaturen. Patienten begynder at svede. Blodet strømmer i de yderstliggende kropsdele, der kommer rødme i ansigtet, og kroppen afgiver den overskydende varme.

Disse forskellige feberfaser er også grunden til, at vi kan gøre forskellige ting for at støtte barnet. I starten skal barnet f.eks. have varme, og man kan mærke at fødder og hænder er kolde. På feberens højdepunkt kan det være en god idé med kun let tøj/dyne og kølige afvaskninger (aldrig koldt bad, da det er en stor belastning for kredsløbet). I svedefasen bør kroppen dækkes til igen, og den vaskes en gang i mellem med en fugtig klud. Under hele feberforløbet er det vigtigt med rigelig væske.

At nedsænke feberen kunstigt, f.eks. med paracetamolpræparater som Panodil, afbryder kroppens egen helbredsmekanisme. Konsekvensen er, at sygdommen trækker ud.
Barnets immunsystem er ikke færdigudviklet, det skal modne. Når et barn påvirkes af omverdenen, skal det forfine sine redskaber til at kunne håndtere disse påvirkninger. Akut sygdom er lejlighed til at træne immunforsvaret og erhverve øget immunitet og livsstyrke.

Homøopatien går ud fra at et symptom, f.eks. feber, kun er det ydre udtryk for, at organismen arbejder på at genoprette en indre balance. Sygdommen er en dynamisk forstyrrelse i organismen. Medfødte svagheder, dårlige vaner eller livsbetingelser og stærke udefra kommende fysiske eller psykiske hændelser kan gøre os modtagelige for at kunne blive syge.
Symptomer, som f.eks. feber, optræder for det meste ikke isoleret. Ved homøopatisk behandling ser man på hele mennesket med dets symptombillede af psykiske og fysiske symptomer. Og det er hele mennesket, der skal behandles med et individuelt passende homøopatisk middel. Et homøopatisk middel skal ikke fjerne symptomer, men støtte organismen i selv at kunne overkomme sygdommen.