MFR-vaccine udløste astma

Bragt i VoF-Rapport 4/2001, Vaksineopplyste Foreldre.
Oversat fra norsk af Mette Münchow


Opdagelse af ekstrem æg-allergi.
Kort tid efter min datter fyldte 1 år, spiste hun vafler. Dette førte hende i anafylaktisk chok, og bekræftede vores mistanke om at hun var allergisk overfor æg. Med denne hændelse frisk i erindring, informerede vi helsestasjonen grundigt da hun blev indkaldt til MFR-vaccination, bare en uge efter. Set i bakspejlet er det ganske chokerende at vide, at de undlod at informere os om at MFR-vaccinen er dyrket på æg. Vores datter fik vaccinen.

I de følgende 4-5 måneder oplevede vi at vores pige pådrog sig den ene infektion efter den anden, og hele tiden fulgte hosten hende. Dag og nat var fyldt med hoste og slimopkast. At hente en spand når hun skulle kaste op blev en helt naturlig ting for hende. Når hosten tog fat i den lille krop efter et måltid, fulgte al maden gerne med op. Dette medførte at vægten gik ned, og at pigen blev bleg og fik blå ringe under øjnene, fordi hun slet og ret var udmattet.

Vi nærmest boede i venteværelset hos lægevagten og vores praktiserende læge. Efter næsten et halvt år med 3 antibiotika-kure og en mængde forskelligt hostesaft på recept, blev vi sendt til en specialist på børneafdelingen på Ullevål. Her blev det diagnosticeret, at vores datter havde infektionsastma og anstrengelsesastma. Man kan egentlig sige at vores datters immunforsvar var svagt. Vi stillede spørgsmålet angående MFR-vaccinens sammenhæng med at vores datter pludselig havde udviklet astma, men fik absolut benægtende svar. Informationen om at MFR-vaccinen er dyrket på æg, udeblev også her.


Ny kontrol
Vi måtte selv skaffe os information om vaccinen. Da vi ved næste kontrol stillede nye spørgsmål baseret på at MFR-vaccinen faktisk var dyrket på æg, og samtidig henviste til at vores datter bare en uge før vaccinationen havde vist en meget alvorlig reaktion ved indtagelse af æg, fik vi også et meget afvisende svar: ”Hvis nogen reagerer på ægget i denne vaccine, vil det være en akut reaktion, som ikke vil kunne vare over flere måneder. Desuden er det meget få æg-allergikere som reagerer på denne vaccine.”

Vi som forældre mener at man under ingen omstændigheder bør give sit barn noget man ved det ikke tåler. Da vi fik barn nummer 2, måtte vi gennem virkelig mange led før vi fik henvisning til nogen som kunne udføre en priktest for at teste for æg-allergi. ”Ingen kan få udslæt når de kun er et år og aldrig har været udsat for æg”. Desuden ville et eventuelt udslæt ikke sige noget om reaktionen ved indtagelse. Vi blev alligevel henvist, og der kom udslæt: 2+. Det som lægerne i teorien mente var helt unødvendigt og ufrugtbart, gav os svar på, at vores søn var allergisk overfor æg, som sin søster. Han fik aldrig MFR-vaccinen, er nu 2 år, og har ikke udviklet astma.


En form for indrømmelse.
Lægen, vi på dette tidspunkt blev henvist til på et uafhængigt forskningscenter, viste sig at være en læge vi havde været til kontrol hos med vores datter tidligere. Denne læge havde sagt op på børneafdelingen på Ullevås, og var nu parat til at indrømme at man ikke kunne afvise at der fandtes en sammenhæng mellem MFR-vaccinationen og at vores datter udviklede astma: ”Man kan ikke se bort fra at vaccinematerialet kan have ligget under hendes hud og givet hende en lille og ny akut reaktion hver dag.”

Dette gør at jeg tænker tilbage på min datter som fik sprøjtet det eneste hun ikke kan tåle ind under huden, direkte ind i kroppen, af et uddannet helsestasjonspersonale. At hendes immunforsvar blev ekstremt dårligt og at hun var plaget af hoste, slimdannelse og opkast hver eneste dag og nat i meget lang tid derefter, synes ikke længere så mærkeligt. Påvirkningen af immunforsvaret må have været enorm.

Nu er vores datter 4½ år, og hun kæmper stadig med sin astma hver eneste dag, og især nat. Medicinen hjælper hende, men det nedsatte immunforsvar gør at hun stadig pådrager sig nye infektioner, og så blomstrer astmaen.


”Giv jeres søn MFR-vaccinen.”
Til trods for at vi indtrængende informerede både helsestasjon og læger om at:

· Vores søn var blevet testet positiv på æg-allergi-priktesten, selvom han kun var 1 år
· MFR-vaccinen er dyrket på æg
· Vores datter var blevet alvorligt syg efter sin vaccination

til trods for dette, blev vi alligevel anbefalet at give vores søn denne vaccine. Dette er noget af det der virker mest skræmmende på mig som mor. ”Tag bare jeres knægt med op på børneafdelingen, og hvis han så får en akut reaktion, står vi klar med adrenalinsprøjte og Phenamin.” Dette vil i virkeligheden sige, at man bevidst vælger at give sit barn noget man ved det ikke kan tåle, så længe det bliver gjort under særligt opsyn… Man stiller sig da spørgsmålet; hvor vigtigt er det at et barn bliver vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde? For hvilken pris bør dette finde sted, og hvorfor er denne vaccine så vigtig for helsestasjonspersonale og læger?


Opsummering.
Det som har chokeret mig mest som mor er at:


· Helsepersonalet på helsestasjonen ikke havde viden om at MFR-vaccinen er dyrket på æg.

· Læger er meget afvisende med hensyn til at diskutere teori med forældre.

· Det tog 3½ år før vi fik at vide at vores oplevelse af vaccinekomplikationer faktisk var en medicinsk mulighed.

· Vi blev anbefalet af både helsestasjonspersonale og læger at gøre det hele igen, selv efter at vi havde informeret om tidligere vaccinekomplikationer.


Jeg vil stærkt opfordre forældre, særligt dem som har astma og/eller allergi og/eller atopisk eksem i familien: Brug tid på at afgøre om dit barn skal have MFR-vaccinen. - Det kan blive et valg på livstid!