Indlæg på panelmøde, Odense Universitetshospital 15.9.2001

Af Nini Ørsnes, Klassisk Homøopat M.D.S.K.H., Bevægelsespædagog


Jeg arbejder som klassisk homøopat og bevægelsespædagog, og i det daglige arbejde har jeg fået et meget alarmerende billede af, hvad vaccinationerne gør ved de allerfleste børn. Desuden er jeg mor til en vaccineskadet pige, som i 4-års alderen med tæt mellemrum fik oral poliovaccine og kort derefter koppevaccination. Det kostede næsten 2 års konstant indlæggelse, 18 operationer med narkosechok ved den første. Men i forhold til hvad vi ellers ser ske, slap vi nådigt: Døvhed på det ene øre.

Ustandseligt støder jeg på mellemørebetændelse, masser af indopererede dræn, asthma, bronchitis, eczemer, allergier, øjenbetændelser, fordøjelsesproblemer og sengevædere. Det er den mere banale afdeling, men dog i så hyppige forekomster, at det må vække undren hvorfor de fleste børn er så svækkede. Langt alvorligere er børnetilfælde, som nu tegner en meget stor del af praksis også, og det er virkelig katastrofalt. Her har vi autisme, dårlig sprogudvikling, damplignende symptomer, dybtliggende angst, alvorlige spiseforstyrrelser med truende vægttab.

Alle disse ting, som jeg ser og slås med i min dagligdag skyldes for størstedelen vacciner. Denne vurdering baserer jeg og andre klassiske homøopater på, at lidelserne som oftest kan behandles med homøopatiske vaccine-midler. Titlen på dagens møde er: “Svigter sundhedsvæsenet de vaccineskadede børn? Kan det gøres bedre?” Ja, det kan det! Når forældre fravælger en vaccination, overfaldes de ofte verbalt. Hvordan skal man forholde sig til, at en læge bare affærdiger en mor, der efter vaccination rystet fortæller, at barnet er svulmet kraftigt op på vaccinationssiden, har skreget på en ukendt måde, — de har ikke kunnet kontakte hende i 16 timer og hun vil ikke tage føde til sig, med følgende udsagn: Det har ikke noget med vaccinationen at gøre. Senere betegnede lægen hende som uansvarlig, fordi hun afviste flere vacciner. Han ville have vaccineret, hvor barnet stadig var ramt af følgevirkningerne fra første vaccination.

Et autistisk barn, der startede sin sygdom 8 dage efter MFR-vaccination, er nu efter homøopatisk behandling begyndt at få sprog og fungere udadvendt, og blev så diagnostisk flyttet fra autisme til dysfasi, hvorefter man meddelte, at så var det jo forældrene, der havde svigtet, ikke omsorgsmæssigt, men social-kontaktmæssigt. Nu er moderen læge, og kan nok selv sige fra, men hvad med andre, der sådan skaltes med? Et tredje barn blev halvsidigt lammet med udslæt tværs over kroppen efter oral poliovaccinen i døgnet efter. Også disse alarmerende reaktioner blev affærdiget med standard-svaret: Det er ganske normalt. Homøopatisk behandling fik barnet tilbage til normal tilstand.

På en konference i Frankrig i juli, “Strassburg 2004”, for læger og homøopater, hvis formål er at afgive en rapport til Europaparlamentet om vacciners skadevirkning sammen med en anbefaling af en sikrere brug af vaccinerne, behandlingsmetoder til skaderne, bedre information til patienterne samt en styrkelse af patientrettigheder om informeret beslutningstagen, konkluderer man:

- Vaccination kan have skadelige bivirkninger, som kan have langtidsvirkende konsekvenser for helbredet for dem som får dem

- Nogle vacciner er overhovedet ikke nødvendige

- Nogle vacciner kunne med fordel gives senere i livet og ikke hvor børnene er så små.

- Der er effektive terapeutiske metoder, der kan behandle patienter med vaccineskader.

- Vaccine-risici kan reduceres ved at give vaccinerne på optimale tidspunkter i barnets liv og ved at undgå kritiske tidspunkter, hvor barnet er svækket af andre årsager.

- Risici kan også undgås ved at studere første reaktion på vaccinen og ikke gentage den, hvis der har været observeret en første skadevirkning, hvor lille den end måtte synes.

- Patienter burde gives uhildet information om potentielle fordele og skadevirkninger på samme måde, som de nu har adgang til information om medicin, som kan være med til at de kan træffe deres eget valg qua information.

- Der er mangel på åbenhed fra de statslige myndigheder og medicinalindustrien om skadevirkninger af vacciner.


Konferencen tilsigtede ikke at gå imod vacciner, men at skærpe bevidstheden om ovennævnte facts. Når man har lave en international konference udelukkende om vaccinationsskader, siger det lidt om problemets omfang!
Herhjemme er det et faktum, at både medicinalindustrien og seruminstituttet fortier de alvorlige bivirkninger overfor patienterne, men tilsyneladende også overfor de praktiserende læger, jfr. den standende debat i Ugeskrift for Læger om medicinalfirmaernes fortielser.

Det er efterhånden en accepteret og given ting, at medicin altid har nogle utilsigtede bivirkninger, men at man prioriterer i forhold til sygdommen. For vacciners vedkommende har man meget belejligt sat en deadline for bivirkningers optræden. Efter 8 dage er det ikke vaccinens skyld. Hvorfor? Mig bekendt er der ikke sat tid på andre medicinske skadevirkninger. Ved man heller ikke at mennesker er forskellige, og at man aldrig kan lave et skema for reaktioner, der gælder for alle?

Ifølge lægeløftet forpligter en læge sig til at anvende sine kundskaber med flid og omhu til samfundet og sine medmenneskers gavn. Som jeg ser udviklingen med de mange skadede børn, ser det ud til, at man tror, at man tjener samfundet, men hvor blev medmenneskets helbred og tarv af, her symboliseret ved de små børns skadede helbred? For god ordens skyld skal jeg meddele, at mine eksempler ikke er enkeltstående tilfælde, som man oftest fejes af bordet med, men fremkommet i forbindelse med det videnskabelige projekt om asthma/allergi, jeg i øjeblikket deltager i med 9 andre klassiske homøopater og et lignende antal læger, hvor jeg har været igennem 200 journaler, der alle som basis umiskendeligt fører tilbage til den påførte vaccination. Til sidst: Mit inderlige ønske er, at denne høring kan bidrage til, at alle led fra praktiserende læger til Sundhedsstyrelse over Seruminstituttet til medicinalindustrien vil erkende, at vi står med et stadigt voksende problem, hvor man må søge andre veje end den tæppebombning med vaccination af spædbørn og børn, som finder sted i dag. Om ikke andet, så del vaccinerne op!