Syv pund skidt om året
Refereret af Anja Mai Nierich
Syv pund skidt om året var titlen på en artikel i Information den 7.6.99 som beskriver immunologernes teori omkring hygiejne og den stigende forekomst af allergier.
Graham Rook fra University College London er varm fortaler for den såkaldte hygiejneteori, som går ud på, at vores overdrevne hygiejne og renhed er årsagen til, at der er en enorm vækst i astma og andre immundefekter i USA, Vesteuropa, Japan og Australien.
Astma har i lande som England og Australien indtil for 30 år siden været en forholdsvis sjælden sygdom , men i dag lider mellem 20 og 30% af disse landes befolkning af astma og også sygdomme som høfeber, eksem, og autoimmunesygdomme er stigende. Alle disse allergiske sygdomme ses som følge af rigdom og modernisering, men hvorfor egentlig?
Generne bærer en del af skylden, men disse gener breder sig ikke hurtigt nok til at kunne forklare den kæmpe stigning, der er set i de 30 år. Husstøvmider og forurening får skylden, men husstøvmider er på retur og i de forholdsvis rene sydsvenske byer ser man flere allergitilfælde end i de forurenede storbyer i Polen, så heller ikke her kan man alene finde årsagen.
Th-celler
Immunologerne, der arbejder med hygiejneteorien, har opdaget en mekanisme der støtter deres teori.
Den omhandler de såkaldte Th-celler, som er en del af vores immunforsvar. Der findes Th1 og Th2 celler med hver deres funktion.
Det Th-system, der stimuleres mest, overtager "styringen". Mange af immunologerne mener, at de påvirkninger en baby får i de første måneder af sit liv bestemmer, om de umodne Th-celler udvikler sig til Th1 eller Th2-celler. Er der mange bakterier omkring babyen vil Th1 udvikles, mens hvis der er pinlig rent overalt, vil Th2 tage over og dermed vil risikoen for allergi være større. Ubetydelige allergener kan udløse en Th2-reaktion og den histamin, der udløses, giver symptomer som kløende øjne, tårer, rindende næse og stakåndethed.
Bakterievaccine
Ingen af os har lyst til at leve i skidt og møg og på denne måde danne grobund for farlige infektioner som byldepest og kolera, og derfor leger Graham Rook med en anden ide, nemlig at lave en bakterievaccine. Problemet med de eksisterende vacciner er, at de kun stimulerer noget af vores immunforsvar, men kan man lave vacciner der stimulerer Th1, vil man få den force, at de både stimulerer immunsystemet og samtidigt nedsætter risikoen for at udvikle allergi.
Rook har lavet nogle eksperimenter med at injicere harmløse bakterier i mus og har på denne måde været i stand til at stoppe allergiske anfald, så hvem ved, om det næste bliver en bakterievaccine. Indtil videre kan vi måske sande, at det gamle ordsprog om, at man skal have 7 pund skidt om året måske rummer nogle vise sten.
Kilde:
Information, 7.6.1999