Livsstil og allergi hos børn
Refereret af Stig Junge
En artikel publiceret i The Lancet i maj 1999 beskriver resultaterne af en svensk undersøgelse, som har haft til formål at belyse betydningen af en antroposofisk livsstil i relation til risikoen for at udvikle allergi. Jackie Swartz fra Vidarklinikken i Järna har sammen med kolleger fra blandt andet Karolinska Instituttet sammenlignet forekomsten af allergi hos børn i to Rudolf Steiner-skoler med forekomsten af allergi hos børn fra to almindelige skoler i samme område.
Forekomsten af allergi hos børnene er målt på 3 forskellige måder: ved klinisk diagnose, ved serologiske tests blodprøver og ved hudpriktests, hvor der blev testet for en lang række allergener.
Undersøgelsen viste, at 13 % af børnene i Steiner-skolerne havde allergi eller viste tegn på allergi mens det tilsvarende tal for kontrolgruppen var 25 %. Sandsynligheden for at denne forskel skyldtes tilfældigheder var mindre end 0.1 %. Forskellene var mest markante for igangværende allergisk dermatitis og astmatisk bronkitis.
Den antroposofiske livsstil er i undersøgelsen beskrevet ved 15 karakteristika: ingen vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, ingen af syv andre vaccinationer før 6 måneders alderen (typisk vaccineres mod tetanus og polio), antibiotika højest givet 2 gange og ikke før 2 års-alderen, febersænkende midler højest givet 2 gange og ikke før 6 måneders-alderen, indtagelse af mælkesyregærede grøntsager som en del af kosten, indtagelse af samme i mindst 1 år, indtagelse af hovedsagelig økologiske eller biodynamiske fødevarer i den tidlige barndom. Som det ses, udgør vaccinationer en betydelig del af karakteristikaene.
En sammenligning med kontrolgruppen viste, at af børnene i Rudolf Steiner-skolen var en større andel ammet i mere end 4 måneder (85 % mod 65 %), der var mindre anvendelse af antibiotika (52 % mod 90 %), der var mindre anvendelse af febersænkende midler (39 % mod 89 %), færre MFR-vaccinationer (18 % mod 93 %), færre vaccinationer i det hele taget (91 % mod 100 %), flere havde haft mæslinger (61 % mod 1 %), flere spiste mælkesyregærede grøntsager (63 % mod 5 %), flere spiste økologiske eller biodynamiske fødevarer (76 % mod 6 %). Sandsynligheden for at ovennævnte forskelle skyldtes en tilfældighed var mindre end 0.1 %. De øvrige faktorer, kæledyr og rygning hos moderen, viste ingen signifikant forskel.
En sammenligning af allergiske børn med ikke-allergiske børn viste at arvelig disposition og køn (mandlig) var de væsentligste risikofaktorer for allergi. Således forøgede hver af disse faktorer risikoen for allergi med en faktor ca. 2 (forekomsten af allergi hos forældrene i de to grupper var i øvrigt nogenlunde ens). Sammenligningen viste videre, at antroposofisk livsstil reducerede risikoen for allergi med en faktor 0.62 (værdien ligger med 95 % sandsynlighed mellem 0.43 og 0.91). Faktoren 0.62 er korrigeret for indflydelsen for køn og arvelig disposition, det er altså det "rene" tal for antroposofisk livsstil. Da de individer, der var karakteriseret ved antroposofisk livsstil for det meste viste mange karakteristika på denne livsstil, var det ikke muligt at beregne indflydelsen fra de enkelte elementer i den antroposofiske livsstil, heller ikke vaccinationer.
I artiklens afsluttende diskussion, hvor indflydelsen fra de enkelte faktorer diskuteres, gør forfatterne opmærksom på, at en mæslingeepidemi blandt børnene i Steinerskolerne i 1995 kan have spillet en rolle for undersøgelsens resultat, eftersom der er tegn på, at mæslinger giver mindre risiko for allergi (1). Den mindre brug af antibiotika kan ligeledes have betydet flere småinfektioner hos børnene i Steiner-skolen, men dette er vanskeligt at verificere historisk, og deres rolle i forhold til allergi er usikker.
Kost-faktorer kan have betydning eftersom jævnlig indtagelse af mælkesyregærede grøntsager kan påvirke tarmfloraen og forskellen i ammeperiodens længde, selvom den beskyttende effekt af amning overfor allergi er usikker.
Artiklen slutter med følgende overvejelse: De livsstil-faktorer, der knytter sig til antroposofisk livsførelse ser ud til at mindske risikoen for allergiske sygdomme i barnealderen. Eftersom denne livsførelse omfatter adskillige karakteristika som var mere almindelige i den almindelige befolkning nogle årtier tilbage, kan vores undersøgelse måske hjælpe til at forklare den aktuelle tigning i allergiske tilfælde.
(1) Shaheen SO, Aaby P, Hall AJ, et al. Measles and atopy in Guinea-Bissau. Lancet 1996; 347: 1792-96.
Kilde:
Johan S. Alm, Jackie Swartz, Gunnar Lilja, Annika Scheynius, Göran Pershagen: Atopy in children of families with an anthroposhic lifestyle, The Lancet; 353: 1485-88