Mads fik høreskade af MFR-vaccination.
Refereret af Tina Junge.
Mads blev i januar 1987 vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. MFR-vaccinen var netop blevet tilføjet det danske vaccinationsprogram, og der blev dengang talt meget om, at det var farlige eller i hvert fald ubehagelige sygdomme, så Mads´ forældre Bente og Leif Jensen var ikke i tvivl om, at drengen skulle vaccineres.
Umiddelbart efter vaccinationen blev Mads meget syg. Han fik symptomer på alle de sygdomme, som han var blevet vaccineret for at undgå med udslæt, hævelse som ved fåresyge og feber på 39-40 grader. Mads´ mor havde ham med til lægen flere gange, men fik blot at vide, at “det var en naturlig reaktion”.
Mads begyndte ikke at tale, og det bekymrede forældrene. Hans to ældre brødres sprogudvikling havde været helt normal. Moderen fik derfor mistanke om, at der var noget galt med hørelsen og insisterede på, at Mads blev undersøgt på Høreklinikken på Ålborg Sygehus.
Boel-testen , som sundhedsplejersken lavede, da Mads var 8½ måned - og før MFR-vaccination - havde vist, at hørelsen var helt normal.
Undersøgelsen på Høreklinikken, der blev foretaget , da Mads var 3 år gammel - og knapt 1½ år efter MFR-vaccinationen viste - at Mads havde et middelsvært, dobbeltsidet høretab på 60-70 dB målt ved 100 Hz.
Bente Jensen havde fra starten slet ikke været i tvivl om, at MFR-vaccinen var skyld i sønnens nuværende problemer, og selvom det var et chock at få at vide, at sønnen var hørehandicappet, så var det alligevel en lettelse, at få bekræftet mistanken.
Hver gang Bente havde fortalt læger og ørelæger om sin mistanke til sønnens manglende hørelse, og at det skulle være opstået som følge af vaccinationen, blev hendes forklaring afvist.
Mads klarede sig fint med høreapparaterne. Han var aktiv og udadvendt. Da der på et tidspunkt kom en ny skolelæge, fortalte Bente igen sin beretning om Mads´ reaktion på MFR-vaccinen. Og nu blev hun hørt. Skolelægen anbefalede hende, gennem deres egen læge, at anmelde høreskaden til Arbejdsskadestyrelsen, hvilket skete d.14. marts 1994.
Næsten et år senere d. 2. februar 1995 fik familien afslag med begrundelse om, at skaden var anmeldt for sent!
Familien ankede straks afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse.
Den 26. september 1995 fik familien besked om, at sagen skulle vurderes i Retslægerådet.
Den 27. december 1996 kom svaret fra Den Sociale Ankestyrelse: at “der i den konkrete sag antages at være rimelig sandynlighed for årsagssammenhæng”.
Trods dette svar fra Den Sociale Ankestyrelsen ville Arbejdsskadestyrelsen have Mads undersøgt igen på Høreklinikken på Ålborg Sygehus. Svaret på undersøgelsen forelå i august 1997.
Den 15. oktober 1997 fik Mads anerkendt sin høreskade og tilkendt en erstatning på 135.000.
Familiens læge havde ment, at erstatningen måske kunne blive på 10 - 20.000 kr, så det var ikke kun for pengenes skyld, men mere af principielle grunde, at Bente søgte erstatning. “Det er vigtigt, det kommer frem, at der kan være en risiko forbundet med vaccination. Forældre må kende til den risiko, så de selv vil kunne afgøre, om de vil sige ja eller nej til vaccination”, siger Bente Jensen, der gerne stiller sig til rådighed for en snak med andre i en tilsvarende situation.
Bente Jensen
Sigsvej 40
9681 Ranum
tlf. 98 67 65 47
Kilde: Hørelsen, marts 98, af Pia Christensen. Side 4-5.