Kort nyt
Vaccine mod modermærkekræft
Et dansk firma ved navn Bavarian Nordic arbejder i øjeblikket på at fremstille en vaccine mod modermærkekræft. Vaccinen er udviklet af en genetisk manipuleret koppevaccine, der skal hjælpe immunsystemet til at genkende kræftcellerne. I vaccinen er der indsat et gen, der koder for et protein, som produceres i stort tal i modermærkekræft. Immunsystemet opdager normalt ikke dette protein i modermærkekræft, men når en person vaccineres, forventes det, at immunsystemet vil sætte ind mod alle celler, der producerer dette protein. De kliniske forsøg, der vil vise vaccinens virkning, forventes indledt om en til to måneder. Firmaet har fået tilladelse til at anvende en koppevaccine, der er så svækket, at den kan anvendes til kræftpatienter med et svækket immunsystem. Koppeviruset er blevet dyrket 570 gange i væv, hvor det normalt ikke hører hjemme - en procedure, der har bevirket, at viruset har ryddet op i sit arvemateriale. De gener, som viruset ikke havde brug for længere, blev gjort inaktive eller smidt helt ud af genomet. Den oprindelige koppevaccine, der ellers tidligere kunne forårsage svære bivirkninger, er efter sigende ikke mere sygdomsgivende, da den har smidt ca. 25 procent af sit genom ud. Men den har dog stadig så meget tilbage af sit arvemateriale, at den udtrykker de proteiner, som får immunsystemet til at reagere, og den kan derfor bruges som vaccine.
Principielt kan et hvilket som helst gen sættes ind i koppevaccinen og Bavarian Nordic arbejder da også med en terapeutisk vaccine mod HIV og en forebyggende vaccine mod tropesygdommen Den gule feber.
Kilde: Ingeniøren d. 08.05.98 Af Camilla Hebo Buus
En gen-modificeret kartoffelvaccine
Et amerikansk forskerhold har udviklet en genetisk modificeret kartoffel med samme egenskab som vacciner. En bid af kartoflen skulle kunne beskytte mod diarre, der skyldes et giftstof fra en særlig coli-bakterie.
I maj-udgaven er de første forsøg på mennesker beskrevet. Heri deltog 14 personer. 11af disse spiste dagligt en bid af den genetisk modificerede kartoffel og tre spiste en almindelig kartoffel. Forsøgspersonernes immunrespons blev derefter målt det vil sige mængden af de antistoffer, der blev dannet mod coli-giftstoffet i blodet og i tarmen.
Af de 11, der havde spist af den gen-modificerede kartoffel, havde 10 personer en firdobling af antistoffer i blodet, og hos 5 personer var der en firdobling af antistoffer i tarmen. Ingen forsøgspersoner oplevede særlige bivirkninger ved kartoffel-vaccinen.
Kroppen reagerer på udefrakommende giftstoffer ved at danne antistoffer i cellerne. I dette tilfælde bruges det giftstof, som udvikles i coli-bakterien til at provokere antistoffet. I vaccinekartoflen er der indsat en del af dette gen (giftstof), der koder for giftstoffet hos den sygdomsskabende bakterie. Ved kun at tage en del af genet, opnås den ønskede antistofvirkning, uden at patienterne samtidig bliver syge af diarre.
Almindelige vacciner kræver kuldegrader, og er derfor komplicerede at transportere og opbevare i fattige lande. De amerikanske forskere forestiller sig derfor, at genetisk modificerede vaccineafgrøder mod f.eks. leverbetændelse, difteritis og stivkrampe er billigere og mere effektive, hvis de vokser i de lande, hvor de skal bruges.
Kilde: Information d. 11.05.98 Af Eva Jonassen og Nature Medicine, maj 1998.
Sundhedschef advarer mod epidemi
Som svar på en artikel i “The Times”, som tydede på, at op til 25 % af forældre nægter at vaccinere deres børn, udsendte chefen for Storbritaniens sundhedsvæsen en ny advarsel om risikoen for en epidemi. En forskningsrapport, som blev publiceret for nylig, taler om en mulig sammenhæng mellem MMR-vaccinen og en tarmsydom og autisme, og rapporten beskyldes for at have fremkaldt dette fald i vaccinedækningen. Sir Kenneth Calman gentog MMR-vaccinens effektivitet og bestred forskernes påstand om en forbindelse mellem MMR og autisme og Crohn’s sygdom, og anførte, at der ikke var noget bevis for dette. Ifølge praktiserende læge i Maidenhead, Dr. Peter Shaw, er antallet af ubeskyttede børn praktisk talt fordoblet og med mindre dækningen bedres forudser han en epidemi i lighed med kighoste-panikken for få år siden.
Kilde: Waves, vol. 10, nr. 4 samt PA news 3/4/98; Little, Alison
Artikel
Chen, R.T.; DeStefano, F.; “Vaccine adverse events: causal or coincidental?”, Lancet, 1998; 351:611. Artiklen er kommenteret af K. Gaublomme:
Videnskabsfolk må have det ret dårligt, hvis de bruger så meget blæk og energi på et emne, som det er tilfældet med doktor Wakefields rapport om en mulig sammenhæng mellem MMR-vaccination, autisme og Chrohn’s sygdom. Det er åbenlyst, at de gør et alvorligt forsøg på at overbevise sig selv og det medicinske samfund i dette spørgsmål. Men dog ikke særligt overbevisende.
Forfatterne erklærer at “en vaccinereaktion kan siges at være forårsaget af en vaccine hvis den er forbundet med et specifikt fund i laboratoriet eller et specifikt klinisk syndrom, eller begge dele.” Jeg kan ikke være mere uenig. Over ti års erfaring har belært mig om, at en vaccinereaktion IKKE er specifik for den enkelte vaccine, men er specifik til konstitutionen hos den person, som reagerer på vaccinen. Og det er en helt anden historie. Vaccinen kan forstyrre patientens immunsystem, sommetider i en sådan grad at skjulte, nedarvede svagheder dukker frem og fremkalder en akut reaktion, som eventuel vedvarer i form af en kronisk sygelig tilstand.
Kilde: The International Vaccination Newsletter, Marts 1998, s. 7
“Vaccine mod høreskader”
Forskning på et universitet i New York har vist, at høretab skyldes påvirkning af enzymer i det indre øre og at denne påvirkning kan ophæves ved indsprøjtning af kemiske stoffer med andre ord af en slags vaccine.
Donald Henderson og hans forskere fandt ud af, at når de udsatte chinchillaer - sydamerikanske gnavere - for støj, bevirkede det en stigning på 40 procent i mængden af det enzym, som danner glutathion, et stof som opfanger og uskadeliggør radikaler. Hendersons påstand er derfor, at støj frembringer en bølge af frie radikaler, som ødelægger sansecellerne. Han mener, at når høretabet er sket på grund af en kemisk påvirkningen, så må det også kunne forhindres ad kemisk vej.
I det næste forsøg blev chinchillaerne anbragt i støj på 95 dB. I det ene øre blev indsprøjtet et stof kaldet PIA (PhenyllsopropylAdenosin), som øger dannelsen af glutathion. Da chinchillaerne blev taget ud af støjen efter nogle dage viste en høretest, at hørenedsættelsen klart var større i det øre, der ikke var blevet vaccineret. Henderson forestiller sig derfor, at man i fremtiden vaccinerer folk på støjfyldte arbejdspladser fremfor at nedsætte støjen på stedet.
Kilde: Ingeniøren d. 19.09.1997 (poq) og New Scientist 05.07.1997.
Vaccine som næsespray
En vaccine, indgivet som næsespray, kan forebygge influenza hos mindre børn, skriver Hospitalslaboranten. Vaccinen indeholder levende, svækket virus. Omkring 1000 børn i alderen 15 måneder til seks år blev vaccineret, mens andre 600 børn fik placebo. Vaccinen viste sig at yde en beskyttelse på 93 procent, og var sikker og uden betydende bivirkninger, meddeler National Institute of Allergy and Infectious Disease. Under forudsætning af godkendelse fra FDA, forventes vaccinen på markedet i USA i efteråret 1999.
Kilde: Dagens Medicin 7/97
Artikel
Kemp, T.; Pearce, N.; Fitzbarris, P.; et al: “Is infant immunization a risk factor for childhood asthma or allergy?”, Epidemiology, 1997, 8. nov., 6:678-80.
“Christchurch´s undersøgelse af sundhed og udvikling omfatter 1265 børn født i 1979. Hos de 23 børn, som ikke blev vaccineret mod difteri/kighoste/stivkrampe (DPT-vaccinen) eller mod polio, var der ingen registrerede astma-tilfælde eller lægebesøg i forbindelse med astma eller andre allergiske sygdomme i de første 10 leveår. Hos de vaccinerede børn havde 23.1 % astmatilfælde, 22.5 % lægebesøg i forbindelse med astma og 30% lægebesøg i forbindelse med andre allergiske sygdomme. Lignende forskelle kunne observeres ved 5 og 16 års alderen. Disse resultater er ikke fundet at være påvirket af forskelle i brugen af sundhedsvæsenet (selvom denne mulighed ikke kan udelukkes) eller af etniske eller socioøkonomiske forskelle, ej heller af allergi eller rygning hos forældrene…”
Artikel
Belang van Limburg (Belgien), 19. marts, 1998, pp. 1-2: “Flu jab has little effect”. Artiklen er kommenteret af K. Gaublomme
Den influenza-virus, som går over Vest-Europa i dette øjeblik (marts, o.a.), den såkaldte Sydney-stamme, var slet ikke ventet af de “eksperter”, der sammensatte den nuværende influenza-vaccine. Resultatet er, at alle de, der lod sig vaccinere, gjorde det forgæves… “Men det var ikke forgæves for alle”, svarer videnskabsmændene, “to af de tre vira, som findes i vaccinen, forekommer”. Men størstedelen af ofrene, bliver angrebet af den virus, som ikke er i vaccinen. Og ud fra det sygefravær, der kan observeres, har vaccinationskampagnen sandelig ikke været en succes med hensyn til dens forebyggende effekt. Så lad os være forberedte på et krav til næste år om MERE vaccination, med - Gud give det - den rigtige virus-stamme.
Kilde: The International Vaccination Newsletter, marts 1998, s. 8
Nyt informationsmateriale til forældre
“Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på et nyt informationsmateriale om børnevaccination rettet til forældre”, står der i Ugeskrift for læger 160/18, 27. april 1998.
Lad os håbe, at Sundhedsstyrelsen får alle de punkter med, som Vaccinationsforum har påpeget i tidligere indsendte breve.