Fremmede proteiners virkning ved indsprøjtning og ved optagelse via fordøjelsen.

Af dr. med. Otto Wolf (uddrag af “Om fordøjelsen”)


“Da mennesket nu får sit liv fra levnedsmidlerne, kunne man forestille sig, at det enkleste ville være at sprøjte dem ind, som noget i retning af findelte spåner. Gjorde man det, ville mennesket givetvis dø. Men den samme substans indtaget som føde forsyner mennesket med liv. Hvorfor går det dog ikke direkte? Fordi liv ikke bare er liv. Levemåden for plante, dyr og menneske er forskellig. Inden for dyrearterne er f.eks. proteinet hos en kat oven i købet anderledes end hos en hund. Det er bemærkelsesværdigt, at hos mennesker er proteinet som livbærer heller ikke ens. Forskellene er således større end hos dyrene. Mennesket er nu engang et individ.

For at umuliggøre den farlige direkte overgang af fremmed liv (f.eks. dyrisk) til eget liv findes den komplicerede fordøjelse, som forhindrer denne direkte overgang.”

Kilde:
Weleda Bladet nr. 12, 1996, “Om fordøjelsen” s. 6-8. Af dr. med. Otto Wolff.


Dette lille uddrag af artiklen rejser spørgsmålet: Kan de dyriske proteiner, som vaccine-virus er dyrket på, og som der findes større eller mindre rester af i de færdige vacciner, være farlige? Disse stoffer sprøjtes jo netop direkte ind i kroppen udenom fordøjelseskanalen. TJ