30 års Jubilæumsfest

VACCINATIONSFORUM
30 ÅRS JUBILÆUM
KOM & VÆR MED!

Jubilæum

Lørdag d. 31. oktober 2026

Vi fejrer 30 år med VaccinationsForum med en dag fyldt med foredrag, debat, hyggeligt samvær, god mad og kaffe.

PROGRAM
09.45–10.15
Ankomst
Morgenbolle, te og kaffe

10.15–12.00
Per Betzonich-Wilken, dr.phil.
Når virkeligheden ikke passer i et enten-eller (Se nedenfor)
Foredrag og debat

12.00–13.00
Frokost

13.00–14.30
Henrik Kellermann Hansen, M.Sc. International Business
Hvad hvis naturen ved noget, vi har glemt? (Se nedenfor)
Foredrag og spørgsmål

14.30–15.00
Eftermiddagskaffe og kage

15.00–16.30
Troels Panduro, Master of Social Science i sociologi
Konspirationsteori – når et ord bliver et våben (Se nedenfor)
Foredrag og spørgsmål

PRISER
Medlemmer: 195 kr.
Ikke-medlemmer: 295 kr.

STED
Saaby Forsamlingshus
Fanøvej 1
4060 Kirke Såby

TILMELDING
Tilmelding senest den 21. oktober på email til
info@vaccinationsforum.dk

BETALING
MobilePay 55750
eller konto 8401-1022518
Mærk betalingen: Jubilæum

Vi glæder os til at fejre dagen sammen med jer!

 Jubilæumsforedrag:

Når virkeligheden ikke passer i et enten-eller

Per Betzonich-Wilken, dr.phil.
Der er desværre en sejlivet tradition for at anse vaccination som et spørgsmål om enten-eller: "Enten er du for eller imod vaccination!"
Den forgangne pandemi vil være et af historiens mest markante og nok også mest groteske eksempler på det.
Når sagen er så polariseret, kan man desværre glemme, at der er et stort mellemrum mellem de to yderpunkter.
I det mellemrum findes der både eftertanke og tvivl, der rejser spørgsmål, som godt kan irritere dem, der holder fast i enten-eller. Det handler om spørgsmål og svar, der også kan gå imod den dominerende fortælling, som et flertal har valgt at tro på.
Det er det mellemrum mellem de to yderpunkter, som vi skal have et indtryk af i dagens foredrag.
 
Per Betzonich-Wilken har gennem mange år beskæftiget sig med sundhedsvidenskab, været censor ved bl.a. lægeuddannelsen og i molekylær biomedicin og skrevet en række artikler og bøger om emner, der ikke kun henvender sig til fagfolk.

Hvad hvis naturen ved noget, vi har glemt?

Henrik Kellermann Hansen, M.Sc. International Business
Ernæring og fysisk degeneration – spørgsmålet om vi i virkeligheden er bedre tjent med at genoverveje muligheder for – igen – at leve i pagt med naturen.
Weston A. Price er blandt fagfolk kendt som ”ernæringens Charles Darwin”, og rejste i 1930’erne rundt i verden for at besøge oprindelige folk, om hvem det gav mening at tale om naturlig immunitet og optimal sundhed, så længe de stadig levede på deres oprindelige måde.
Med flere end to ud af tre danskere diagnosticeret med behandlingskrævende kroniske lidelser, er det måske på sin plads og på tide at vende os mod ”best practice”, og foredraget stiller med udgangspunkt i Weston A. Prices vidnesbyrd spørgsmålet, om vi i virkeligheden er bedre tjent med at genoverveje muligheder for – igen – at leve i pagt med naturen.
Henrik Kellermann Hansen er udgiver og oversætter af Dr. Weston A. Prices tidløse klassiker ”Ernæring og fysisk degeneration” på dansk. Har i tidsskriftet Journal of Health and Healing offentliggjort data fra Rigshospitalet og Danmarks Statistik med statistisk signifikante årstidsbestemte mønstre for fødselshyppighed og dødelighed i Danmark, som bekræfter det essentielle i Weston A. Prices forskningsresultater. Læs mere her.

Konspirationsteori – når et ord bliver et våben

Troels Panduro, Master of Social Science i sociologi
Begrebet "Konspirationsteori" fylder mere og mere i mediebilledet, men også i dagligdagens samtale. Konspirationsteori eller konspirationsteoretikere bliver nu hivet frem som stempel på flere grupper eller personer, som står uden for det "journalistiske" narrativ. Hvorledes kan det være? Hvorfor er det blevet så meningsfuldt at stigmatiserer andre i medier eller dagligdagen med dette begreb?
Ligeledes må alle gøre en dyd ud af, at de i hvert fald ikke er konspirationsteoretikere. Dette kalder på en kritik. Helt konkret en opdatering af Herman & Chomsky's Propaganda model som forklarer hvorledes det "journalistiske" narrativ opbygges, hvorfra dem som er stemplet som "konspirationsteoretikerne" står uden for. Og hvad er en Konspirationsteori overhovedet.
 
Troels Panduro er i gang med at skrive et længere essay/bog om begrebet Konspirationsteori.