Brev til patienterstatningen ang. genoptagelse af vaccineskader
Erstatningssager

Brev til patienterstatningen ang. genoptagelse af vaccineskader med granulomer/aluminiumsallergi

Kære Peter Jacobsen

Patienterstatningen 

Kalvebod Brygge 45,

1560 København V

                                                                                                                                   Græsted den 1 februar 2017

 

 Vaccinationsforum henvender sig til dig og Patienterstatningen for at få entydige retningslinjer for at genoptage sager og med henblik på afklaring af mén efter vaccinationer, der har medført granulomer/aluminiumsallergi.

 

 Når vi skriver "entydige", skyldes det, at vi er bekendt med, at der har været brugt mindst 3 formuleringer i forhold til genoptagelsesfrister - og efterfølgende er der meget divergerende svar, når pårørende ringer og spørger omkring kriterier for genoptagelse.


Derudover savner vi også indsigt i de store forskelle der er i tildelingen af beløb for svie og smerte i sager, der tilsyneladende er næsten identiske.


Vores medlemmer som har fået erstatning for svie og smerte spørger nu om, hvordan de skal forholde sig og det spørgsmål er du nok den rette til at svare på.

 

Tvivlsspørgsmål vi ofte mødes af går på, hvilke omstændigheder der tæller med i en genoptagelsessag. Vi ønsker derfor, at I svarer på følgende i forhold til genoptagelsessager (alle listninger herunder på nær A. B. C. og D. er spørgsmål, som vi ønsker besvaret):

 

1.    Skal der foreligge en ny lægeerklæring?

2.    Må lægeerklæringen være fra egen læge eller skal det være fra hudlæge?

3.    Vægter en hudlæges lægeerklæring tungere end en almindelig læges?

4.    Kræver genoptagelse en laptest (for konstatering af allergi)?

5.    Vil en lappetest med konstateret allergi vægte tungere end ingen lappetest?

6.    Hvilke symptomer vægtes, når en genoptagelsessag skal vurderes?

7.    For os at se er det påfaldende at beløbet for erstatninger svinger mellem 5.000 og 30.000 kr. uden at der er nævneværdig forskel i generne: Hvilke kriterier ligger til grund for disse forskelle og vil disse kriterier også gælde for genoptagelsessager?


Samtidigt er der blevet brugt forskellige vejledninger ved tilkendelse af erstatning, og når de pårørende henvender sig til jer, får de divergerende svar. Vi ønsker derfor at I for hver nedenstående formulering svarer på, hvad jeres sagsbehandlingsretningslinjer vil være (ikke hvad I måtte anbefale, men hvad I skal efterleve), hvis man indsender en sag til genoptagelse, der lever op til formuleringens minimumstidsfrist:

 

A.   "Hvis [ramte person] 5 år efter seneste aluminiumsholdige vaccination fortsat har granulomdannelse og allergisymptomer, som medfører væsentlige gener i den daglige livsførelse, kan du kontakte os igen."

B.  
"Hvis [ramte person] har kløende granulomer og/eller aluminiumsallergi, som medfører gener i hans daglige livsførelse fem år efter den seneste aluminiumsholdige DiTeKiPolHib-vaccine/Prevenar-vaccine, kan du kontakte os med henblik på at få genoptaget sagen."

8.    Hvilke sagsbehandlingsretningslinjer vil blive brugt fremadrettet, når man fremover kontakter jer med henblik på genoptagelse eller spørgsmål herom?

 

Derudover er vi stødt på følgende to varianter omkring yderligere erstatning og méngradsgodtgørelse:

 

C.   "Så vil vi vurdere, om sagen kan genoptages, og om der er grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse for svie og smerte og/eller godtgørelse for varigt mén. Tilkendelse af godtgørelse for varigt mén forudsætter, at der foreligger lægelig dokumentation for, at tilstanden må antages at være livsvarig, og at generne udgør en méngrad på mindst 5 %."

D.   "Så vil vi vurdere, om sagen kan genoptages, og om der er grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse for svie og smerte og/eller godtgørelse for varigt mén (og dermed erstatning for erhvervsevnetab). Tilkendelse af godtgørelse for varigt mén forudsætter, at der foreligger lægelig dokumentation for, at tilstanden må antages at være livsvarig, og at generne udgør en méngrad på mindst 5 %."

9.    Er det korrekt forstået, at såfremt der måtte foreligge lægelig dokumentation for,  "[...] at tilstanden må antages at være livsvarig, og at generne udgør en méngrad på mindst 5 %." så vil I være tvunget til at genoptage en sag og som minimum tilkende méngradsgodtgørelse?

a.     Hvis nej, bedes I uddybe hvordan det vil kunne ske, at I kan nægte genoptagelse, selvom der er udarbejdet lægeerklæring, der dokumenterer, at tilstanden må anses for livsvarig og at generne udgør en méngrad på mindst 5%.

10. Kan I i et sådant tilfælde nægte at tilkende yderligere erstatning når I samtidigt

skal tilkende méngradsgodtgørelse?

b.    Hvis ja, på hvilke grundlag?

 

11. Mht. den lægelige erklæring, er en erklæring fra en hvilken som helst læge gyldig?

c.     Hvis ikke, hvorfor så ikke, og hvilke læger vil så være gyldige?

 

12. Mht. til den ekstra formulering i D. "(og dermed erstatning for erhvervsevnetab)": Er det korrekt, at I mener, at méngradsvurderingen alene skal foretages ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel?

 

d.    Hvis nej, hvilket grundlag skal Méngradsvurderingen så foretages ud fra?

e.    Det er vel sagen uvedkommende, at I ønsker at pointere, at der skal være tale om erhvervsevnetab, hvis en læge fastsætter den daglige smerte i benet og/eller den allergiske reaktion til 5% eller derover, som et livsvarigt gene ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel eller anden oplyst og anerkendt méntabel. Hvis det I mener, er at méngradsgodtgørelsen skal vurderes af en læge ud fra en given méntabel - hvorfor så ikke skrive det i stedet?

 

13. Hvis en læges subjektive og negative holdning (f.eks. "det er noget pjat") skinner igennem i en henvendelse, som udelukkende er sket på forældrenes anmodning, vil det da tjene sagens objektivitet, hvis man supplerer med en hudlæges vurdering - eller bør man ideelt (hvor det ideelle er at sikre en objektiv sag) få lavet en allergitest/laptest, så man objektivt kan dokumentere problemets omfang?

 

14. Hvis man søger om genoptagelse ved opfyldelse af minimumstidsfristen, men endnu ikke kan få en læge til at dokumentere at det må forventes at være en livsvarig gene, kan man så søge om méngradsgodtgørelse senere, hvis ens læge ønsker at afvente?

 

 

15. Hvor mange gange kan søge om genoptagelse?

f.      Hvis et barn tilkendes erstatning som 3-årig, søger om genoptagelse som 6-årig og får tilkendt yderligere erstatning og allergien samt granulomer og gener i benet ikke er blevet bedre når barnet er 11 år, kan man så søge igen?

g.    Hvor gammelt skal barnet være og/eller hvor mange erstatninger skal barnet have modtaget, for at I mener, at I har udbetalt en erstatning, som tager højde for, at lidelsen ikke forsvinder?

 

16. Når I svarer pårørende, der har spørgsmål om genoptagelse, svarer I så udelukkende hvad jeres retningslinjer er?

 

17. Hvis en medarbejder eksempelvis anbefaler vaccination - uden at være lægefagligt uddannet og heller ikke har kendskab til patientens komplette lægejournal, er det så korrekt praksis og vil det forekomme?

 

 

18. Hvis det ikke er korrekt praksis, hvad er så konsekvensen for jer/medarbejderen, hvis der foreligger dokumentation for, at det er forekommet?

 

 

 

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Else Jensen

Svar fra patienterstatningen