Hemmeligholdelse af forurenede poliovacciner

Poliovaccinerne kom på markedet i 1955, og i 1960 opdagede en forsker i den amerikanske sundhedsstyrelse, Bernice Eddy, at de rhesusabenyrer der blev brugt til dyrkning af poliovirus, både Salk- og Sabinvaccinen (-den eksperimentelle orale poliovaccine), husede en virus der kunne fremkalde kræft hos forsøgsdyr.

Virusset kaldes SV40 (Simian Virus ) fordi det er det 40. abevirus man har identificret.
Senere har forskere fundet indikationer på at visse kræfttyper kan have en baggrund der kunne tyde på denne inficering som årsag, idet der er fundet rester af denne virus i form af DNA sekvenser og SV40 antistof hos dem.


Disse spor er fundet ved nedenstående kræftformer:
Hjernesvulsterne: ependymom, glioblas­tom, gliom, meningiomas, ologodendromas, pituitary ademom, astrocytom, medulla­blas­tom.
Lungehindekræft: Malignt mesotheliom. Her har asbest været mistænkt for at være årsagen. Om det er hele sandheden er der vist stadig tvivl om. Det er tankevækkende at 20 % af dem der får denne lungehindekræft aldrig har arbejdet med stoffet.
Knoglekræften: Osteosarcom.
Lymfekræften:Non-Hodgkin lymfom.


Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut har hemmeligholdt oplysninger.
Statens Serum Institut kommenterer og oplyser første gang om disse forhold 40 år efter, da de skriver om det i deres ugebrev Epi-nyt 8/ 2002:
"…det blev opdaget i 1960 (at de var inficerede /red). I 1962 fremkom meddelelser om, at det nye virus kunne inducere tumorer i nyfødte hamstere, og at det kunne transformere humane celler i malign retning in vitro." (citat slut.) 
Det vil sige at der er stærke indikationer for at også mennesker kan få kræft af det, da også menneskeceller udvikler kræft i forsøg.


Om danske forhold siges der:
"Man må regne det for sandsynligt at IPV (inaktiveret poliovaccine) benyttet til vaccination i Danmark i perioden april 55 frem til årsskiftet 63/64 kan have indeholdt SV40 virus. Herefter har vaccinen med sikkerhed været fri for SV40virus, idet man efter at have fået kendskab har testet al produktion af IPV for dette virus."

I maj-april 1963 blev der givet den orale poliovaccine i en kampagne. Denne vaccine omtales som "formentlig ikke inficeret".

Læg mærke til denne formulering. Måske viser de sig at denne vaccine som blev importeret fra USA også var inficeret.

I en nylig publiceret artikel /1 (omtales senere i denne artikel ) beskrives oplysninger fra interne dokumenter på Seruminstituttet om den daværende vaccine således: Instituttet testede i 1961 nyligt udsendte vacciner, der var SV40 virus i dem.

I januar 1962 blev produktionen standset.

Man må regne med at vaccinerne var inficerede det meste af 1962. 

Men i Epi-nyt får vi jo at vide at vi først kan regne med at have SV40-fri vacciner fra nytår 63/64. Det efterlader os desværre med uvished om hvorvidt årgangen 63 har fået disse vacciner.

Sundhedsstyrelsen både hemmeligholdt op­dagelsen og tillod altså at de inficerede vacciner ikke blev trukket tilbage, men faktisk blev brugt til danske børn 3-4 år efter, - fra 1960 til 1963.

Det allerværste er måske at de tilsyneladende aldrig har informeret kræftforskningen og kræftlægerne i Danmark, og der derfor heller aldrig er foranlediget en undersøgelse for SV40 virus hos de cancerramte indenfor de mistænkte sygdomskategorier.



Er poliovaccinen stadig inficeret?
Hvorfor finder man SV40virus hos mennesker fra årgange efter 1963?

I en høring I USA september 2003 i "Underkomitéen ved Human Right and Wellness" Representanternes Hus, Washington, DC er der imidlertid kommet meget uheldige mistanker på bordet.

Der er der rejst tvivl om hvorvidt vaccinen o­ver­hovedet har været fri for SV40 siden 1963.

Det kom frem at:

§ Producenten Wyeth Lederle måske ikke har lavet Sabinvaccinen (den orale vaccine) på den afrikanske abe, men på rhesusaben, som oftere var inficeret med SV40 end den afrikanske grønne abe.
§ Albert Sabin skulle have udtalt på det tidspunkt at han ikke kunne garantere at materialet til vaccinen var SV40 fri.
§ Producenten ikke testede deres "grundstamme" for SV40 virus.
Babara Loe Fisher, formand for den amerikanske vaccineforening, spørger nu om det kan være forklaringen på at børn der har fået det orale poliosukker i dag i USA, alligevel har tegn på at de er inficeret med SV40.


Forskere har fundet spor af SV40 infektioner i kræftsvulster.

Der er lavet flere forskellige undersøgelser gennem årene og forskerne til nedennævnte undersøgelse/ 2 har lave en gennemgang af disse undersøgelsesresultater og sammenfattet dem.
I 13 udvalgte undersøgelser fandt de at prøver fra patienter med hjernesvulster var næsten 4 gange mere tilbøjelige til at have evidens af SV40 infektion end dem fra kontrolprøverne.
Sammenhængen var endnu stærkere for lungehindekræft og for knoglekræft.
SV 40 DNA var også hyppigere i prøver fra patienter med non-hodgkins lymfom.


Ny dansk forskning frikender den danske vaccine for at fremkalde kræft.

Af særlig interesse for os er en ny dansk epidemiologisk undersøgelse med udgangspunkt i forskere tilknyttet Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Dansk Epidemiologisk Forsknings Center, Statens Serum Institut./1.
Forskningen har taget udgangspunkt i danske forhold både vedrørende vaccinen og kræftstatitikken.
Forskningen er således en statistisk forskning der ikke har undersøgt de kræftramte individer, og derfor således heller ikke giver svar på om kræfttilfældene der optræder i deres undersøgelse er inficerede med SV40 eller ej.
Foruden lungehindekræft, to former for hjernesvulster (ependymoma og choriod plexus tumor), en form for lymfekræft kaldet non-hodgkin lymfom og knoglekræften osteosarcom, som er nogle af de mistænkte kræftformer, undersøgte de også leukæmi og testikelkræft.
Men de har slet ikke undersøgt de mange andre hjernecancerformer der har været mistænkt øvrigt.

Metoden de har brugt er bl.a. at se på cancerforekomsten hos forskellige fødselsårgange.

De har inddelt dem på følgende måde:
§ 1946-52 årgangene som de kalder "udsat som børn" (fik overvejende vaccinerne i kampagnerne)
§ 1955-61 årgangene som de kalder "udsat som spædbørn" (fik vaccinerene i børnevaccinationsprogrammet)
§ 1964-70 årgangene som "ikke var udsat" da vaccinerne ikke indholdt SV40 mere.

Deres konklusion blev:

Udsættelse for SV40-virusinficerede vacciner var ikke forbundet med en stigning i ovennævnte kræfttyper hos de personer der modtog disse vacciner.


Kritik af den danske undersøgelse.
1. Vaccinen blev tilbudt personer helt op til 40- årsalderen. Der var meget stor tilslutning til hele poliovaccine kampagnerne, næsten 100%.
Derfor skal man faktisk have fat i årgangen fra før 1914 for at få årgange der ikke har fået poliovacciner.
Hvad er deres cancerforekomst indenfor de mistænkte cancerformer ?

2. For visse af disse cancerformers vedkommende går der typisk meget lang tid før sygdommen bryder ud, for nogle helt op til 35-40 år.
Det ville være interessant at se om cancerforekomsten er steget samlet netop 30-40 år efter at vaccinen blev indført. Det er den netop f.eks. for lungehindekræft.

3. De har kun undersøgt en af flere mistænkte hjernecancerformer, nemlig epidendymomet.
Netop hos denne type bemærker forskerne en stigning i 64-70 årgangen.
Det burde de have sat mere fokus på.

4. Forskerne har kun beskæftiget sig med cancertallene. De har ikke undersøgt væv fra de sygdomsramte for SV40 infektion, og de kommer ikke med nogle forslag til yderligere observationer så som at stimulere til at alle disse mistænkte cancertyper i Danmark får lavet undersøgelse af SV40 infektion.


Kritik af epidemiologiske undersøgelser fra kendte forskere.
Nogenlunde på samme tidspunkt som denne undersøgelse fremkommer, er der et essay i et amerikansk lægetidsskrift med kritik af den type undersøgelser./3.
De nævner at der er lavet 10 epidemiologiske undersøgelser (statistik af cancerforekomst sammenholdt med brug af inficerede poliovacciner).
De 5 viser at der er en sammenhæng med forøget forekomst at de mistænkte cancerformer og dem der har fået den inficerede vaccine, og 5 undersøgelser viser at der ikke kan ses en forøget forekomst.
Indlægget i tidsskriftet er fra forskere som har beskæftiget sig længst og mest kvalificeret med problemet. De har anvendt metoden med at se på SV40-virusfundet hos cancerpatienter.

De understreger at den epidemiologiske form for forskning er meget problematisk af nedennævnte grunde:
§ Det er vanskeligt at bedømme begivenheder der er så længe om at udvikle sig.
§ Ældre personer end de undersøgte er også eksponerede, da ældre befolkningsgrupper også blev tilbudt vaccinen.
§ Cancerstastistikken kan have usikkerhedspunkter.

De siger i deres konklusion, at studier af den art ikke kan stå alene og blive brugt som bevis for at fastslå at SV40 ikke er den udløsende årsag.


Seruminstituttet er i gang med ny dansk poliovaccine.
Statens Seruminstitut er gået i gang med at fremstille en ny poliovaccine./4.
De har investeret 130 mill. kr. i et nyt anlæg.
Instituttet stopper med at bruge egne abeceller og går over til at købe celler fra WHO.
"I stedet for med jævne mellemrum at tage celler fra en ny abe, som i princippet kunne være smittet med en sygdom, går vi over til at indkøbe celler som er standardiserede og dermed sikre".
Det er også en produktionsmåde der vil undgå brug af animalske proteiner i fremstillingen med det formål at gøre dem 100% sikre for risikoen for at overføre kogalskab.
Som det er nu bruges der kalveserum i fremstillingen.
90% af denne vaccine skal eksporteres.
Som en lille kuriositet kan man i nyhederne i 29. oktober se at Nigerias præsident har stop­pet al vaccination med poliovacciner.
Mistanken drejer sig om hvorvidt vaccinen kan give årsag til kræft og AIDS, altså stadig være inficeret med abevirus. Man vil vente på yderligere afklaring af problemet før man genoptager vaccinationen.


Kilder:

1.Engels et al.
Cancerincidence in Denmark following exposure to poliovirus vaccine contaminated with Simian Virus SV40.
The Journal of the National Cancer Institute, Vol.95,No.7, April 2, 2003-10-29.
2.Vilchez et al.
Simian Virus in human cancers.
Am J Med. 2003;114:675-684.
3.Vilchez et al
Conventionel epidemilogy and the link between SV40 and human cancers.
Lancet Oncol 2003;4:188-91.