FAKE NEWS FRA ALLAN LINNEBERG
Fake News Alert

FAKE NEWS FRA ALLAN LINNEBERG

VaccinationsForum forbryder sig

Allan Linneberg, forskningsleder, overlæge, professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, har i Videnskab, dk 29. marts 2017 skrevet et af den seneste tids syndflod af indlæg fra myndigheder og eksperters side, som advarer lægfolk mod at søge information om vacciner andre steder end på de statssanktionerede hjemmesider. Denne gang er det specifikt ''fake news'' om vaccine-adjuvansen aluminiums skadelighed, Allan Linneberg vil til livs.

Som eksempel på de hjemmesider, han gerne vil advare imod, fremhæver Allan Linneberg Vaccinationsforum.dk, som har været så frække at oversætte en artikel udgivet af Tomljenovic og Shaw i tidsskriftet Lupus.  Forbrydelsens art er ikke specificeret nærmere, men af sammenhængen kan man måske slutte sig til, at den består i ''cherry-picking'', altså at udvælge et studie, der forholder sig kritisk til aluminium i vacciner i stedet for at henvise til det, Allan Linneberg kalder ''den samlede forskning.'' 

 Allan Linneberg googler forgæves

Med den grundighed, der kendetegner en sand forsker, advarer Allan Linneberg dog ikke kun mod fake news på vaccinationsforum.dk, men også i forskningsverdenen. Han fremhæver et studie af Shoenfeld et al., der viste adfærdsændring hos mus, som var blevet udsat for Gardasil-vaccine mod HPV, men som siden er blevet trukket tilbage, ”fordi studiet angiveligt havde alvorlige metodiske fejl".

Tilbagetrækningen af Shoenfelds studie viser, ifølge Allan Linneberg, at det er fake news, skønt han medgiver, at det senere blev genudgivet. Han kan desværre ikke se, om der er foretaget ændringer i studiet, fordi det oprindelige studie er blevet trukket tilbage, derfor konkluderer han stadig, at det er fake news.

Siden Allan Linnebergs videnskabelige grundighed her er stødt på en uovervindelig forhindring, tilbyder VaccinationsForum ved henvendelse at forsyne ham med en kopi af det tilbagetrukne studie, en beskrivelse af de angivelige "alvorlige metodiske fejl," forfatternes respons til samme og endda hovedforfatter Yehuda Shoenfelds e-mail-adresse. Han kan da ved selvsyn forsikre sig om, at den nye udgave af studiet har taget hensyn til den oprindelige kritik, og endda opleve det stimulerende ved at udveksle erfaringer med forskere, der har lidt anderledes synspunkter og erfaringer. 

 Allan Linneberg henviser til den samlede forsk... sig selv

Allan Linneberg opfordrer til mere tillid til sundhedsmyndigheder og eksperter, dog mest af alt til ham selv. For selvom han kan citere imponerende autoriteter såsom den amerikanske Food and Drugs Administration (FDA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og vores egen Sundhedsstyrelse for, at aluminium er ganske uskadeligt, så mener han åbenbart ikke, at noget af den "samlede forskning", disse autoriteters vurdering hviler på, er værd at fremhæve.

I stedet henviser Allan Linneberg til sin egen forskning i allergivacciner som afgørende. Han skriver:

"Man kan derfor bruge allergivacciner som et eksempel på udsættelse for aluminium ved indsprøjtning i huden, ligesom man gør med andre vacciner - for eksempel HPV-vaccinen."

Idéen med, at man kan bruge én vaccine som mål for en helt anden vaccine er meget populær blandt vaccineforskere og sundhedsmyndigheder, men Allan Linneberg fører den til nye videnskabelige højder. HPV-vaccinen indsprøjtes nemlig ikke i huden (subkutant) men i musklen (intramuskulært), og derved, skulle man tro, bortfalder det sammenligningsgrundlag, Allan Linneberg selv har defineret.

 Allan Linneberg vil alligevel ikke markedsføre aluminium som en kur mod autoimmun sygdom

Allan Linnebergs real news begynder i mistænkelig grad at ligne grad at ligne fake news, men måske er det bare Vaccinationsforum, der ikke har forstået konceptet. I Allan Linnebergs registerstudie havde folk, der fik allergivacciner, 14 pct. færre autoimmune sygdomme, end dem, der ikke fik vaccinen, selvom vaccinemodtagerne typisk blev udsat for 50 til 100 gange mere aluminium, end den, der findes i HPV-vaccinen. Allan Linneberg konkluderer derfor i sin artikel:

"Vores resultater kunne altså på ingen måde bekræfte, at aluminium givet som indsprøjtning i huden kunne medføre øget risiko for autoimmune sygdomme efterfølgende. Snarere tværtimod."

Man kunne forledes til at tro, at Allan Linneberg her antyder, at aluminium er en kur for autoimmune sygdomme, men så vidt vaccinationsForum er orienteret har han ikke forsket videre i denne opsigtsvækkende hypotese. Han er da også lidt mere forsigtig i selve studiet og i en senere kommentar i Journal of Allergy and Clinical Immunology, hvor han kalder emnet "delikat".

I kommentaren fremhæver han, at hans studie er "det første forsøg på at udføre en kontrolleret undersøgelse af emnet", at meget lidt er kendt om risikofaktorerne for autoimmun sygdom, hvilket blandt andet gjorde det svært at kontrollere for dem i hans eget studie, og at cases som den rapporteret af Ghorschi et al, ''Manifestation af rheumatoid arthritis under subkutan allergen-specifik immunterapi,'' giver støtte til det etablerede forsigtighedsprincip i forhold til vaccinationer til ''patienter med etableret autoimmun sygdom eller med en stærk familiehistorie med autoimmun sygdom." Dette er for resten også Yehuda Shoenfelds standpunkt, så enigheden er måske større, end Allan Linneberg ved af.

Den samlede forskning

Den samlede epidemiologiske forskning består altså af Allan Linnebergs enkeltstående forsøg på at udføre en kontrolleret undersøgelse. Forskningen erkender generelt den store uvidenhed og usikkerhed, der hersker på området og opfordrer til at observere et stærkt forsigtighedsprincip i forhold til autoimmun sygdom og subkutane vaccinationer.

De samme usikkerheder, den samme pauvre forskning og det samme forsigtighedsprincip må derfor også gælde i mindst lige så høj grad for andre typer vacciner, inklusive de intramuskulære vacciner som HPV-vaccinen. Så i betragtning af, hvor "delikat" emnet er, synes vi, Allan Linneberg skal udskifte fjollede låneord som "fake news" med e-mail-adresserne til både Shoenfeld, Tomljenovic og Shaw. Vaccinationsforum står parat med dem.