Nyt fra Corvelva

Nyt fra Corvelva

Af Pia Hansen

Den Italienske forening Corvelva blev grundlagt i 1993 med det formål at sikre italienernes frie ret til at vælge vaccination til eller fra samt at oplyse bredere om vacciner og evidensen bag dem.
I kølvandet på de observerede skader af HPV-vaccinerne og myndighedernes efterfølgende ihærdige arbejde for at forhindre anderkendelsen af skaderne, tog foreningen sagen i egen hånd. De ville undersøge, hvad der egentlig var i de vacciner, der indgår i børnevaccinationsprogrammet. De fandt efter grundigt arbejde et akkrediteret laboratorie, der kunne lave analyserne, og fik skaffet de betydelige finansielle midler, der skulle til at betale for arbejdet.

Resultaterne rystede forskerne, da indholdet af de testede vials på ingen måde var som forventet. I flere af vaccinerne manglede helt eller delvist flere af de antigener (red: de sygdomsfremkaldende organismer), som skulle fremkalde immunresponset, og vaccinen vil derfor ikke virke som ønsket. Endnu værre var det, at der i flere vacciner fandtes stoffer, som hverken var deklarerede eller burde være at finde i en vaccine. I Priorix Tetra vaccinen, som man i Italien bruger mod mæslinger, fåresyge, røde hunde og skoldkopper, fandt man bl.a. høje og varierende mængder af DNA-rester fra de humane fosterceller, som antigenerne er dyrket i.  Variationen i mængden af antigener og DNA er i sig selv vidnesbyrd om et stort problem, nemlig at produktionsprocessen er ude af kontrol, og at producentens egen kvalitetskontrol er ufuldstændig eller manglende.

De fundne DNA-koncentrationer var op til 300 gange højere, end hvad det europæiske lægemiddelagentur (EMA) anser for sikkert for andre typer medicin. Fundet fik førende specialist inden for anvendelse af stamceller til terapeutiske formål, Dr. T. Deisher, til at skrive et åbent brev til myndighederne. Heri redegør hun for, at forurening med humant DNA i vaccinerne kan medføre både autoimmunitet og uoprettelige skader på modtagerens eget DNA, idet dele af det indsprøjtede humane DNA fra vaccinerne kan erstatte tilsvarende dele af barnets eget arvemateriale. I værste fald vil det kunne medføre cancer. Brevet kan findes her: https://www.soundchoice.org/open-letter-to-legislators/. EMA har ikke en øvre grænse for rester af humant DNA i vacciner og mener uden at begrunde det yderligere, at der ej heller er behov for en.

Corvelva kontaktede sammen med laboratorie og forskere de italienske myndigheder og konkluderede, at vaccinen på baggrund af den nu foreliggende forskning skulle betragtes som defekt og potentielt farlig for menneskers sundhed, især for børn, der på grund af deres uudviklede immunsystem lettere skades genetisk og er mere sårbare over for autoimmun skade.

De Italienske myndigheder var længe om at svare, og da de gjorde, var det kun for at sende Colvelva videre til EMA, da det er EMA, der godkender vaccinerne i Europa. De italienske myndigheder synes bizart nok ikke selv, at de have grund til at kontakte EMA. Kontakten med EMA førte til et fagligt angreb fra vaccineproducenterne, som beskyldte Corvelva for manglende videnskabelig kompetence.

Heldigvis stopper historien ikke her. Corvelva og det anvendte laboratorium har nu gjort det eneste rigtige – de har valideret, at testmetoden virker, som den skal og kan detektere lige præcis det, de siger. Resultatet har de publiceret i deres første peer-reviewed artikel (fagfællebedømt), som er udgivet på det uafhængige tidsskift F-1000. Og der er mange flere i støbeskeen. Jeg var heldig at se alle deres resultater præsenteret på konference i Israel, og det må komme til at give genlyd mange steder. Ellers står verden ikke længere. Se mere på Corvelva

MFR i Danmark

MFR-vaccinen i Danmark bruges til at vaccinere mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinen hedder (M-M-RVAXPRO) og er produceret af Merck MSD.
Vaccinen, der bruges i Italien og som er undersøgt i omtalte studie (Priorix Tetra), indeholder udover antigener fra mæslinger, fåresyge og røde hunde også antigener fra skoldkopper. Den er produceret af GSK.
 

Det er altså ikke undersøgt, om vaccinen, der bruges i Danmark, er forurenet på samme måde. Men vi ved, at produktionsmetoden er den samme, cellekulturerne er de samme, virusstammerne er de samme og kontrolmekanismerne er de samme. Så der er begrundet mistanke til at tro, at samme problematikker vil være gældende for de vacciner, der gives til danske børn.