Uvaccinerede børn udgør INGEN risiko for samfundet

Uvaccinerede børn udgør INGEN risiko for samfundet

Mit navn er Tetyana Obukhanych, jeg har en PhD i Immunologi. Jeg skriver dette brev i håb om, at det vil korrigere nogle af de mange misforståelser, der findes på vaccinationsområdet, og derved hjælpe jer til at nå til en fornuftig og velafbalanceret forståelse herfor. En forståelse understøttet af gængs vaccinationsteori og ny videnskabelig viden.
 
Udgør uvaccinerede børn en større risiko for samfundet end vaccinerede børn?
Man hører ofte, at folk der bevidst fravælger at vaccinere deres børn, sætter resten af samfundet i fare. Dette argument ligger til grund for langt de fleste af de overvejelser, der er om at lovgive mod retten til at fravælge vaccination både på statsligt og nationalt niveau i USA.
I den forbindelse bør man være opmærksom på, at den beskyttelse, der hævdes at de mange moderne vaccinationer giver - og det inkluderer langt de fleste af de vacciner der anbefales til børn af CDC (Center for Disease Control and Prevention) - faktisk ikke findes i virkeligheden.
Nedenfor har jeg beskrevet de vacciner, der ikke kan forebygge overførslen af sygdomme, enten fordi de ikke er designet til at forebygge overførslen (de forebygger kun sygdommens symptomer), eller fordi vaccinerne er beregnet til sygdomme, der ikke smitter.
Personer, der ikke har fået de vacciner, der er beskrevet nedenfor, udgør ikke nogen større risiko mod samfundet, end dem der har, hvilket betyder, at der ikke er nogen gyldig grund til at diskriminere mod uvaccinerede børn i offentlige skoler.
 
IPV (inaktiv poliovaccine) kan ikke forebygge overførslen af poliovirus
Vild poliovirus har ikke eksisteret i USA i mindst to årtier. Og selv om vild poliovirus skulle blive genimporteret via rejsende, har vaccination med IPV nogen indflydelse på befolkningens sikkerhed. Udryddelsen af vild poliovirus skyldes en anden vaccine OPV (oral poliovirus vaccine). Til trods for at OPV faktisk var i stand til at forebygge overførslen af vild poliovirus, blev OPV udfaset i USA for mange år siden og blev erstattet med IPV af sikkerhedsmæssige årsager.

Tetanus (stivkrampe) er ikke en smitsom sygdom, men opstår som følge af et dybt sår, der er inficeret med C-tetani sporer. At vaccinere for stivkrampe (med DiTeKiPolHib kombinationsvaccinen) vil ikke ændre på samfundets sikkerhed – den er alene tænkt som en personlig forebyggelse.

Intentionen med vaccinen mod difteri (også inkluderet i DiTeKiPolHib kombinationsvaccinen) er at forebygge de sygdomsfremkaldende difteritoksiner – IKKE at forebygge koloniseringen og overførslen af C-diphteriae. Så at vaccinere mod difteri vil ikke have betydning for sikkerheden i samfundet som helhed – det har kun betydning for den personlige sikkerhed.

Den acellulære kighostevaccine (også inkluderet i DiTeKiPolHib kombinationsvaccinen) erstattede helcellevaccinen i slutningen af 1990’erne, hvilket medførte en betydelig stigning i antallet af tilfælde af kighoste. Et forsøg, hvor man bevidst smittede primater, afslørede at den acellulære vaccine ikke er i stand til at forebygge koloniseringen og overførslen af kighoste. FDA har udsendt en advarsel om dette afgørende resultat fra forsøget.
Desuden afslørede mødet ”Board of Scientific Counselors” hos CDC flere skræmmende data omkring kighoste. Nemlig at de varianter af kighoste, der florerer i USA i øjeblikket, har større sandsynlighed for at smitte dem, der snart skal til at have deres DiTeKiPolHib-booster. Det betyder altså, at disse mennesker har større sandsynlighed for at blive smittet, og dermed selv smitte, end mennesker der ikke er vaccineret.

Ud af de mange typer af H-influenza, dækker Hib-vaccinen kun type b. Til trods for at den eneste hensigt med denne vaccine har været at reducere smitte af både symptomatisk og ikke-symptomatisk Hib, har introduktionen af Hib-vaccinen uvægerligt skiftet typedominans, så andre typer af H-influenza er blevet dominerende (som fx type f). Disse andre typer har medført invasive sygdomstilfælde som har været særdeles alvorlige hos voksne i den periode, hvor man har vaccineret børn med Hib. (se Kildehenvisninger på engelsk). Den generelle befolkning er altså mere sårbar overfor den invasive sygdom nu, end den var inden man begyndte at vaccine mod Hib. At diskrimere børn, der ikke er vaccineret mod Hib b giver ingen videnskabelig mening i denne tid, hvor andre typer end Hib b dominerer.

Hepatitis B er en blodbåren virus. Den spredes ikke i samfundet og særligt ikke blandt børn, der sandsynligvis ikke har en højrisikoadfærd, som fx at dele nåle eller dyrke sex. At vaccinere børn mod hepatitis B vil ikke ændre sikkerheden i samfundet. Desuden er børn, der er kroniske bærere af Hepatitis B ikke forment adgang til offentlige skoler. Derfor ville det at formene børn, der blot er uvaccinerede og ikke engang er bærere af hepatitis B adgang til skolerne, være både meningsløs og ulogisk diskrimination.

Altså udgør en person der ikke er vaccineret med IPV, DTaP, HepB eller Hib hvor årsagen handler om bevidst fravalg, ikke nogen større risiko mod samfundet end en vaccineret person gør. Diskrimination kan ikke retfærdiggøres.
 
Hvor ofte sker der vaccineskader?
Man hører ofte at vaccination sjældent medfører bivirkninger. Desværre er dette ikke en udtalelse, der støttes af videnskaben.
En nylig undersøgelse i Ontario, Canada, slog fast, at vaccination faktisk medfører skadestuebesøg for 1 ud af 168 børn, der har fået deres et-års-vaccination og for 1 ud af 730 børn, der har fået deres 18- måneders-vaccination (se appendix). Når risikoen for vaccinationsbivirkninger, der kræver et skadestuebesøg hos sunde børn, er så høj, er det indiskutabelt, at vaccination må forblive et valg for forældre. Det er ganske forståeligt, at de er uvillige til at påtage sig den umiddelbare risiko for at beskytte deres børn mod sygdomme, der enten kan betragtes som relativt milde eller som barnet aldrig vil blive udsat for smitte for.

Kan diskrimination mod familier, der er modstandere af vaccine ud fra overbevisning forebygge fremtidige udbrud af virale sygdomme som fx mæslinger?

Mæslingeforskere har i lang tid været opmærksomme på ”mæslingeparadokset”. Jeg citerer artiklen fra Poland & Jacobson (1994) “Failure to Reach the Goal of Measles Elimination: Apparent Paradox of Measles Infections in Immunized Persons.” Arch Intern Med 154:1815-1820:
Det åbenlyse paradoks er, at som antallet af mæslingevaccinerede stiger i en befolkning, udvikler mæslinger sig til en sygdom hos vaccinerede. Yderligere forskning slår fast at bag ”mæslingeparadokset” ligger det at en andel af befolkningen er svagt reagerende på vaccine. Svagt reagerende er dem, der responderer dårligt på den første dosis af mæslingevaccinen. Disse personer udvikler ligeledes så en svag immunrespons på den følgende re-vaccination, at de vender tilbage til gruppen af ”udsatte” indenfor 2-5 år, uagtet at de er vaccinerede.

Re-vaccination kan ikke korrigere for lav vaccinereaktion: det tyder på, at det er et immun-genetisk karaktertræk. Andelen af svagt reagerende blandt børn i USA anslås til at være omkring 4,7%.

Undersøgelser af mæslingeudbrud i Quebec, Canada og Kina afslører at mæslingeudbrud stadig finder sted selvom størstedelen af befolkningen følger vaccinationsprogrammet (95-97% eller helt op til 99% - se appendix). Årsagen er, at selv hos stærkt reagerende, falder de vaccinebaserede antistoffer over tid. Vaccineimmunitet medfører ikke livslang immunitet på samme måde som immuniteten efter kroppen har været udsat for et naturligt angreb af mæslinger.
Det er dokumenteret, at vaccinerede personer, som udvikler mæslinger smitter. Faktisk var de to store mæslingeepidimier i 2011 (Quebec, Canada og New York, NY, USA) forårsaget af re-import af mæslinger via vaccinerede individer.
 
Alt i alt illustrerer disse data, at blot fordi man fjerner muligheden for at undlade at vaccinere, noget som ganske få familier i øvrigt benytter sig af, kommer man hverken til at løse problemerne med at sygdomme blomstrer op igen eller til at forebygge gen-import af sygdomme, som man tidligere har udryddet.

Er diskrimination mod personer, der er imod vacciner, den eneste mulige løsning?
De fleste nyere mæslingeudbrud i USA (herunder Disneyland-udbruddet) sker hos voksne eller meget små babyer, hvorimod tidligere udbrud skete hos folk i alderen 1-15. Naturlig udsathed overfor mæslinger medførte livslang immunitet mod at få sygdommen igen, hvorimod vaccinationsimmunitet aftager over årene og dermed efterlader voksne ubeskyttede.

Mæslinger er mere farlige for spædbørn og voksne, end de er for skolebørn.

Til trods for at der var høj risiko for at blive udsat for mæslingesmitte inden man indførte mæslingevaccinationen, så man stort set aldrig mæslinger hos børn under et år på grund af den mekanisme der gør, at immunitet overføres fra mor til barn i barnets første levemåneder. 
Spædbørns udsathed overfor mæslinger i dag er et direkte resultat af mange års vaccinationskampagner, hvor vaccinerede mødre ikke har opnået livslang immunitet. Dermed er de heller ikke i stand til at overføre immuniteten til deres spædbørn, som derfor er udsat for smitte.

Heldigvis findes der en terapeutisk nødløsning til at efterligne den nu udhulede immunitet fra moderens side. Spædbørn såvel som andre sårbare individer som fx personer med immundefekt kan få immunglobulin. Det er en potentielt livreddende indsats, der sørger for antistoffer mod nøjagtig den virus, man ønsker at forebygge eller bekæmpe, efter man har været udsat for smitte.

Opsummering:
1.  På grund af moderne vacciners egenskaber udgør uvaccinerede individer ingen større risiko for at overføre polio, difteri, kighoste, forskellige typer ikke-b H. Influenza end vaccinerede individer gør. Uvaccinerede individer udgør stort set ingen risiko i forhold til at overføre hepatitis B i skolesammenhæng og stivkrampe er overhovedet ikke smitsom.
2.  Der er en betydelig forhøjet risiko for skadestuebesøg efter børnevaccinationer, hvilket dokumenterer, at vaccination ikke er risikofri.
3.  Mæslingeudbrud kan ikke forebygges uanset om alle var vaccinerede.
4.  Der findes en effektiv metode til at forebygge mæslinger og andre virusbaserede sygdomme hos spædbørn og personer med immundefekt – immunglobulin.
     Alt i alt betyder ovenstående, at der ikke findes nogen rimelig grund til at diskriminere i skolen mod børn, der ikke er vaccinerede ud fra overbevisning, fordi deres vaccinestatus ikke udgør nogen trussel mod resten af samfundet.
 
Kildehenvisninger på engelsk
Item #1. The Cuba IPV Study collaborative group. (2007) Randomized controlled trial of inactivated poliovirus vaccine in Cuba. N Engl J Med 356:1536-44
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17429085 [4]
The table below from the Cuban IPV study documents that 91% of children receiving no IPV (control group B) were colonized with live attenuated poliovirus upon deliberate experimental inoculation.  Children who were vaccinated with IPV (groups A and C) were similarly colonized at the rate of 94-97%.  High counts of live virus were recovered from the stool of children in all groups.  These results make it clear that IPV cannot be relied upon for the control of polioviruses.

Item #2. Warfel et al. (2014) Acellular pertussis vaccines protect against disease but fail to prevent infection and transmission in a nonhuman primate model. Proc Natl Acad Sci USA 111:787-92
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24277828 [5]
“Baboons vaccinated with aP were protected from severe pertussis-associated symptoms but not fro m colonization, did not clear the infection faster than naïve [unvaccinated] animals, and readily transmitted B. pertussis to unvaccinated contacts. By comparison, previously infected [naturally-immune] animals were not colonized upon secondary infection.”

Item #3. Meeting of the Board of Scientific Counselors, Office of Infectious Diseases, Centers for Disease Control and Prevention, Tom Harkins Global Communication Center, Atlanta, Georgia, December 11-12, 2013
http://www.cdc.gov/maso/facm/pdfs/BSCOID/2013121112_BSCOID_Minutes.pdf [6]
Resurgence of Pertussis (p.6)
“Findings indicated that 85% of the isolates [from six Enhanced Pertussis Surveillance Sites and from epidemics in Washington and Vermont in 2012] were PRN-deficient and vaccinated patients had significantly higher odds than unvaccinated patients of being infected with PRN-deficient strains.  Moreover, when patients with up-to-date DTaP vaccinations were compared to unvaccinated patients, the odds of being infected with PRN-deficient strains increased, suggesting that PRN-bacteria may have a selective advantage in infecting DTaP-vaccinated persons.”

Item #4. Rubach et al. (2011) Increasing incidence of invasive Haemophilus influenzae disease in adults, Utah, USA. Emerg Infect Dis 17:1645-50
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21888789 [7]
The chart below from Rubach et al. shows the number of invasive cases of H. influenzae (all types) in Utah in the decade of childhood vaccination for Hib.

Item #5. Wilson et al. (2011) Adverse events following 12 and 18 month vaccinations: a population-based, self-controlled case series analysis. PLoS One6:e27897
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22174753 [8]
“Four to 12 days post 12 month vaccination, children had a 1.33 (1.29-1.38) increased relative incidence of the combined endpoint compared to the control period, or at least one event during the risk interval for every 168 children vaccinated.  Ten to 12 days post 18 month vaccination, the relative incidence was 1.25 (95%, 1.17-1.33) which represented at least one excess event for every 730 children vaccinated.  The primary reason for increased events was statistically significant elevations in emergency room visits following all vaccinations.”

Item #6. De Serres et al. (2013) Largest measles epidemic in North America in a decade–Quebec, Canada, 2011: contribution of susceptibility, serendipity, and superspreading events. J Infect Dis 207:990-98
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23264672 [9]
“The largest measles epidemic in North America in the last decade occurred in 2011 in Quebec, Canada.”
“A super-spreading event triggered by 1 importation resulted in sustained transmission and 678 cases.”
“The index case patient was a 30-39-year old adult, after returning to Canada from the Caribbean.  The index case patient received measles vaccine in childhood.”
“Provincial [Quebec] vaccine coverage surveys conducted in 2006, 2008, and 2010 consistently showed that by 24 months of age, approximately 96% of children had received 1 dose and approximately 85% had received 2 doses of measles vaccine, increasing to 97% and 90%, respectively, by 28 months of age.  With additional first and second doses administered between 28 and 59 months of age, population measles vaccine coverage is even higher by school entry.”
“Among adolescents, 22% [of measles cases] had received 2 vaccine doses.  Outbreak investigation showed this proportion to have been an underestimate; active case finding identified 130% more cases among 2-dose recipients.”

Item #7. Wang et al. (2014) Difficulties in eliminating measles and controlling rubella and mumps: a cross-sectional study of a first measles and rubella vaccination and a second measles, mumps, and rubella vaccination. PLoS One 9:e89361
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24586717 [10]
“The reported coverage of the measles-mumps-rubella (MMR) vaccine is greater than 99.0% in Zhejiang province.  However, the incidence of measles, mumps, and rubella remains high.”

Item #8. Immunoglobulin Handbook, Health Protection Agency
http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20140714084352/http://www.hpa.org.uk/webc/HPAwebFile/HPAweb_C/1242198450982 [11]
HUMAN NORMAL IMMUNOGLOBULIN (HNIG):
Indications
1.    To prevent or attenuate an attack in immuno-compromised contacts
2.    To prevent or attenuate an attack in pregnant women
3.    To prevent or attenuate an attack in infants under the age of 9 months
 
Kildehenvisninger
[1] http://www.fda.gov/NewsEvents/Newsroom/PressAnnouncements/ucm376937.htm [12]
    (Edited to add: Apparently, the FDA pulled the above link, but the content is archived here: https://web.archive.org/web/20131130004447/https://www.fda.gov/NewsEvents/Newsroom/PressAnnouncements/ucm376937.htm [13])
[2] http://archinte.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=619215 [14]
[3] Poland (1998) Am J Hum Genet 62:215-220
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9463343 [15]
    “ ‘poor responders,’ who were re-immunized and developed poor or low-level antibody responses only to lose detectable antibody and develop measles on exposure 2–5 years later.”
[4] ibid
“Our ongoing studies suggest that seronegativity after vaccination [for measles] clusters among related family members, that genetic polymorphisms within the HLA [genes] significantly influence antibody levels.”
[5]LeBaron et al. (2007) Arch Pediatr Adolesc Med 161:294-301
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17339511 [16]
    “Titers fell significantly over time [after second MMR] for the study population overall and, by the final collection, 4.7% of children were potentially susceptible.”
[6] De Serres et al. (2013) J Infect Dis 207:990-998
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23264672 [9]
    “The index case patient received measles vaccine in childhood.”
[7] Rosen et al. (2014) Clin Infect Dis 58:1205-1210
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24585562 [17]
    “The index patient had 2 doses of measles-containing vaccine.”