Nye studier nærmer sig årsagen til autisme

Nye studier nærmer sig årsagen til autisme

Af Palmer Piter Harsanyi

Der er på det seneste udgivet en del nye studier om autisme, som for den menige samfundsborger må være ganske overraskende. Sideløbende bombarderes man nemlig i medierne med antagelser om, at autisme ikke er en sygdom. Autisme er blot en ”anderledes kognitiv tilstand”, og personer, der befinder sig i denne tilstand, er blot ”neurodiverse”.

Det er efterhånden desværre ved at være en ganske udbredt holdning, at autisme ikke er en reel sygdom. Faren herved er, at forskning i årsagerne til autisme risikerer at ophøre. Hvis for stor en kollektiv masse kan overbevises om, at det ikke er en sygdom, og at det ikke er et stigende problem for samfundet, vil midler til forskning på området svinde ind.
Studier, publiceret på det seneste, viser dog, at denne holdning heldigvis ikke er slået igennem i forskningens verden.

I midten af september måned, blev et studie om fæcestransplantationer fra raske mennesker, der nedsatte autistiske børns symptomer med 50%, for første gang omtalt i et dansk mainstreammedie (DR); ”Projektet varede syv uger og ved undersøgelser otte uger efter projektets afslutning, havde børnene det meget bedre psykisk.”.

I starten af oktober blev hele tre forskellige nye studier omtalt. Det første studie argumenterede for, at autisme ikke ser ud til at være hverken medfødt eller livsvarig for alle. Det andet studie handlede om, hvordan betændelse i hjernen ser ud til at være primus motor bag autistiske træk, og det tredje studie handlede om, hvordan forskere har fundet forandringer i afdøde autistiske børns hjerner, som alle ser ud til at pege i retning af, at autisme er en autoimmun sygdom.

I slutningen af oktober måned kom så endnu et studie, som med museforsøg viser, at mus med autisme, som får feber, får bedring af deres tilstand og færre autistiske symptomer, mens feberen varer. Studiet forklarer også hvilke biologiske mekanismer, der ligger bag dette fænomen. Ingen af disse fund er overordnet set nye, men bekræfter, forfiner og bidrager med flere detaljer til tidligere studier og nuancerer observationer i den eksisterende videnskabelige litteratur.