Ændring af Lov om 
Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Af advokat Helle Hald og
advokatfuldmægtig Marcus Wils Lorenzen,
SIRIUS advokater

 


Den 1. juli 2018 trådte en række ændringer i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (herefter forkortet KEL) i kraft. Ændringerne har betydning for alle patientskader, herunder også lægemiddelskader som følge af vaccinationer, der på nogle områder har fået forringede vilkår, mens de på andre områder er forbedret. 


Mulighed for adgang til erstatning for psykiske lægemiddelsskader 

Den tidligere lægemiddelskadeerstatningsordning gik ud på, at staten, jf. lovens § 54, stk. 1, udbetalte erstatning og godtgørelse til patienter eller efterladte til patienter, der påførtes fysisk skade som følge af egenskaber ved et lægemiddel, der blev anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign., jf. KEL § 38, stk. 1, eller bivirkninger af et lægemiddel, hvis bivirkningerne efter deres karakter eller omfang gik ud over, hvad patienten med rimelighed burde acceptere, jf. KEL § 43, stk. 1. 

Erstatning og godtgørelse blev kun ydet, hvis skaden med overvejende sandsynlighed var forårsaget ved brug af lægemidler.

Med lovændringen, udvides området for hvornår der kan tilkendes erstatning, således at også psykiske skader er omfattet i samme omfang som fysiske lægemiddelsskader. Med lovændringen sikres dermed også en større grad af ensartethed i dækningen af henholdsvis behandlingsskader og lægemiddelskader.


Reglerne om klagefrist og udbetaling af erstatning 

Ved ændringen af loven, er klagefristen nedsat fra tre måneder til én måned. Dette er sket som led i et ønske om, at udbetalingsfristen for erstatning og klagefristen skal være overensstemmende, så der ikke længere kan opstå en situation, hvor udbetalt erstatning skal tilbagebetales. 

Retsstillingen på området har tidligere været, at der i visse situationer kunne blive rejst et tilbagebetalingskrav over for patienten eller de pårørende, der var blevet tilkendt erstatning. Dette kunne ske, idet klagefristen for Patienterstatningens afgørelser i Ankenævnet var tre måneder, hvorimod udbetalingsfristen for tilkendt erstatning i Patienterstatningen var en måned. 

Hvis Ankenævnet – efter der var udbetalt erstatning – ændrede Patienterstatningens afgørelse til en lavere henholdsvis ingen erstatning, ville der således enten skulle modregnes i anden erstatning, eller erstatningen ville skulle helt eller delvist tilbagebetales. 

I tråd hermed, er det i KEL § 55 a fastsat, at erstatning, der er udbetalt ikke kan kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre krav på erstatning. 

I praksis betyder dette, at der udbetales erstatning ved udløb af klagefristen – og at en klage tillægges opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at såfremt der klages rettidigt over Patienterstatningens afgørelse, vil der ikke blive udbetalt erstatning, førend klagen er færdigbehandlet ved Ankenævnet for Patienterstatningen. 

Det bemærkes, at reglerne omkring anmeldelsesfrist og forældelse på området ikke har ændret sig. Det betyder, at et erstatningskrav efter lovens kapitel 4 skal være anmeldt til Patienterstatningen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden, jf. KEL § 60, stk. 1. Ifølge § 60, stk. 2, indtræder forældelse af erstatningskrav dog senest 10 år efter den dag patientskaden er indtrådt, eller hvor lægemidlet er udleveret til skadelidte.


Egetbidrag i stedet for minimumserstatning 

Efter den tidligere lov, kunne der kun tildeles erstatning, såfremt den samlede erstatning oversteg 10.000 kr. (eller 3.000 kr. for lægemiddelskader). Ved lovændringen er det nu fastsat, at der i stedet for en minimumserstatning fastsættes et egetbidrag, der for 2018 udgør 7.460 kr. Egetbidraget reguleres hvert år per 1. januar med ca. 2 pct. Hvis der eksempelvis tilkendes en erstatning på 10.000 kr., vil der således blive udbetalt 2.540 kr. 

Med andre ord, kan der således anerkendes en erstatningsberettiget patientskade, uden at der reelt set vil ske en udbetaling af en erstatning, hvis erstatningen samlet set udgør mindre end egetbidraget, for det pågældende år.  

Egetbidraget vil blive fratrukket én gang pr. sag, og vil blive fratrukket ved den første udbetaling af erstatning, der samlet overstiger egenbetalingen på 7.460 kr.

 


Nøgleord; klage, erstatning, lov