Vaccine mod helvedesild møder modstand

Vaccine mod helvedesild møder modstand

Af Sarah Jensen

 

Vaccineproducenten Merck/Sanofi Pasteur har siden 2006 haft en godkendt vaccine på markedet kaldet Zostavax, der efter sigende skal beskytte mod helvedesild. Siden 2014 har vaccinen været markedsført i Danmark til patienter over 50 år.

 

Den 27. februar 2017 skrev medierne om det første kendte søgsmål mod vaccinen, en kvinde fra Nevada i USA, der indenfor 24 timer efter vaccination oplevede hovedpine, svimmelhed og sløret syn, som efterfølgende udviklede sig til permanente synsproblemer samt højt blodtryk. Hun sagsøger nu Merck for at nedtone risikoen for alvorlige bivirkninger.

 

Siden februar er sagen vokset, og advokater fra andre amerikanske stater melder om, at der flere tusinde klager på vej. Sagsøgerne anklager bl.a. vaccinen for at give blindhed, alvorlige lammelser, hjerneskader og i værste tilfælde også dødsfald.

 

En af advokaterne, Marc Bern, udtalte den 14. marts til FiercePharma, at han synes, at ”Merck har fejlet eklatant… i forhold til at advare mod meget alvorlige bivirkninger og i forhold til, at vaccinen gør, hvad den hævder,”.

 

Imens udtaler Merck i en meddelelse, at ”det står bag demonstreret sikkerhed og effektivitet” og en talsperson tilføjer, at vaccinen er blevet distribueret i mere end 36 millioner doser.

 

Merck står bag flere vacciner på markedet, bl.a. MFR-vaccinen og HPV-vaccinen, Gardasil.

 

http://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article9432877.ece

 

http://dagensmedicin.dk/vaccine-nar-til-danmark-med-otte-ar-forsinkelse/

 

https://www.schmidtlaw.com/nevada-woman-files-1st-zostavax-vaccine-lawsuit/