Hvad gør jeg, hvis mit erstatningskrav er forældet?

Hvad gør jeg, hvis mit erstatningskrav er forældet?

Af advokat Helle Hald og advokatfuldmægtig

Marcus Wils Lorenzen, SIRIUS advokater.

 

Som patient er man omfattet af en offentlig erstatningsordning, der kaldes Patienterstatningen. Pådrager man sig en patient- eller lægemiddelskade, herunder ved vaccination, kan man have ret til erstatning.

Erstatningskrav, der opstår som følge af en vaccinationsskade, skal som udgangspunkt anmeldes til Patienterstatningen inden for 3 år fra, at man bliver bekendt med vaccinationsskaden. Uanset hvornår man bliver bekendt med skaden, kan anmeldelse senest ske 10 år fra vaccinationen. Anmeldelse efter fristerne medfører, at erstatningskravet er forældet.

Er et krav rettidigt anmeldt vil Patienterstatningen behandle kravet efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet (i det følgende forkortet KEL). Det betyder, at beviskravet til skadens følger er lempet, ligesom det for de fleste vil betyde, at man kan få behandlet sit erstatningskrav uden bistand fra en advokat. Patienterstatningen belyser med andre ord selv sagen.

Denne artikel vil i det følgende tage udgangspunkt i den situation, hvor kravet er anmeldt for sent – for hvad gør man så?

 

Lægen har ikke informeret mig om et muligt erstatningskrav som følge af en skade

De fleste vil bemærke, hvis man får symptomer, som man ikke tidligere har haft, bliver syg eller på anden måde kommer til skade. Det er dog ikke altid, at man kender grunden hertil, og i tilfældet med vaccinationsskader bliver nogle først opmærksom herpå efter lang tids udredning.

Efter KEL § 45 påhviler det derfor enhver autoriseret sundhedsperson - eksempelvis en læge - at informere patienter om, hvis de er påført en vaccinationsskade, der kan give anledning til erstatning, således at patienten kan anmelde kravet til Patienterstatningen. Herudover skal lægen i fornødent omfang hjælpe patienten med at anmelde sagen.

Patienten behøver ikke at være sikker på, at der er tale om en vaccinationsskade før der sker anmeldelse, idet Patienterstatningen selv vil belyse skadens mulige grund. Det er dog essentielt, at skaden anmeldes.

Information til patienten skal gives på baggrund af en konkret vurdering af de undersøgelser, behandlingsforløb eller lignende, hvor en skade er sket, og det er således ikke tilstrækkeligt blot at informere om mulige risici inden en behandling iværksættes.

Konstaterer lægen en skade, der kan berettige til erstatning efter KEL, skal der altså gives besked. 

Hvis lægen, på trods af at være bekendt med, at der foreligger en vaccinationsskade, der må antages at kunne medføre erstatning, ikke informerer herom – og kravet er forældet – kan patienten gå én af to veje.

Som det første kan patienten indbringe lægen for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Disciplinærnævnet kan herefter udtale kritik af lægen. Denne kritik har dog ingen indflydelse på retten til erstatning, hvis kravet er forældet.

Hvis patienten ønsker erstatning skal denne derfor aktivt rette et erstatningskrav mod lægen. 

Erstatningskravet skal rettes efter almindelige erstatningsretlige regler. I dansk ret er det almindelige erstatningsansvar baseret på dét, der kaldes en culpanorm. Ved bedømmelsen af, om der kan statueres et ansvar og om nogen dermed har handlet culpøst, indgår det som momenter i vurderingen, om den skadevoldende person har udvist den forsigtighed og omhu og den agtpågivenhed, som det ellers må forventes.

Enhver kan ifalde et erstatningsansvar, hvis der er handlet culpøst. Sædvanligvis skal den, der ønsker at gøre et erstatningskrav gældende, også bevise, at der er handlet forkert.

I sager, hvor professionelle handler forkert, vil ansvaret blive skærpet. Det kaldes et professionsansvar. Såvel læger, advokater, revisorer, håndværkere mv. kan ifalde et professionsansvar. Der skal med andre ord mindre til førend en professionel, i denne situation en læge, ifalder ansvar. Derudover kan patientens bevisbyrde lempes eller helt vende, således at det er lægen, der skal bevise, at han har handlet i overensstemmelse med god lægefaglig skik. Dette hensyn er begrundet i, at den professionelle part må være den nærmeste til at sikre sig, at det erhverv han udøver, udøves retsmæssigt.

At lægen er omfattet af et professionsansvar er i en erstatningssag en hjælp til patienten. Der er dog langt fra tale om en formsag. Patienten vil som udgangspunkt skulle bevise, at lægen vidste eller burde vide besked og ikke informerede herom – og det er svært.

Der ses ikke at være ført sager i retspraksis på netop dette grundlag. En del af grunden hertil kan være, at patienten står med en meget tung bevisbyrde, og at et sådan krav indebærer en vis økonomisk byrde – og risiko.

I modsætning til patienterstatningssystemet er der ingen offentlig myndighed, der hjælper patienten med erstatningssagen. Patienten er derfor henvist til selv at rette kravet mod lægen eller, såfremt kravet afvises, hvilket formentlig ofte vil være tilfældet, at få sagen vurderet hos advokat eller anden sagkyndig person. Såfremt der er holdepunkter for en retssag, vil man kunne overveje muligheden for retshjælpsdækning hos sit eget forsikringsselskab eller fri proces til retssagen.

En vurdering af ansvaret vil afhænge af den konkrete sag.

 

Jeg har ikke selv været opmærksom på erstatningskravet, og der er ingen at bebrejde

Der kan opstå den situation, at patienten ikke kan bebrejde en sundhedsperson for den manglende kendskab til en skade/et erstatningskrav. Det kan eksempelvis forekomme i situationen, hvor patienten netop er gjort opmærksom på et muligt krav men af andre årsager ikke har fået anmeldt kravet til Patienterstatningen i rette tid.

I så fald vil patienten fortsat kunne rejse et erstatningskrav efter almindelige erstatningsretlige regler (culpa). Det kræver, at kravet rejses inden for 3 år efter, at man er blevet bekendt med skaden men senest 30 år efter, at vaccinationen er sket. Såfremt man først får kendskab til skaden/kravet efter udløbet af 30 år fra vaccinationen, er kravet forældet.

I situationer, hvor kravet ikke er forældet efter almindelige erstatningsansvarlige regler, vil det afhænge af en konkret vurdering af sagen, hvem erstatningskravet skal rettes imod. Dette kan enten ske ved reglerne om produktansvar (producenten eller mellemhandleren) eller efter almindelige erstatningsretlige regler (lægen). For produktansvaret gælder, at vaccinen skal være behæftet med fejl eller have medført skade, man kunne forudse, og for så vidt angår lægen, skal der eksempelvis være tale om fejl ved udførelsen af vaccinationen eller andet, der kan bebrejdes lægen.

Der er ingen tvivl om, at en erstatningssag mod en producent eller en læge vil være mere omstændeligt, end hvis sagen blev behandlet som patientskade efter reglerne herom. 

Ønsker du en vurdering af din sag kan du kontakte advokat Helle Hald på hh@siriusadvokater.dk eller advokatfuldmægtig Marcus Wils Lorenzen på mwl@siriusadvokater.dk eller begge på telefon 88 88 85 85.