Asymptomatiske mæslinger udfordrer den traditionelle fortælling

Asymptomatiske mæslinger udfordrer den traditionelle fortælling

 

 

 

Undersøgelser indikerer, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle mæslingetilfælde er asymptomatiske. Bliver vi vaccineret unødvendigt? Hvorfor forskes der ikke mere i, hvorfor der er så mange asymptomatiske og milde mæslingetilfælde uden de klassiske symptomer? Kunne mæslinger gøres helt ufarlige med den rette viden?

Asymptomatiske mæslinger reglen snarere end undtagelsen

 

Det er atter engang tid til en kampagne for vacciner og mod forældre, som undlader at vaccinere, og som altid er det mæslinger, der bliver brugt som skræmmebillede. Vaccinationsforum har som et svar til de årligt tilbagevendende kampagner lavet udregninger over mæslingestatistikkerne, som viser, at de officielle tal over dødsfald og alvorlige skader som følge af mæslinger, kampagnerne baserer sig på, er stærkt overdrevne. På det tidspunkt, MFR-vaccinen blev indført i Danmark, var mæslingedødsfald så sjældne, at det var svært overhovedet at lave meningsfulde statistikker. De sidste tal for 1970’erne og 1980’erne lå på ca. et dødsfald ud af 25.000 mæslingetilfælde.

Men der er et andet aspekt af mæslingesygdom, der også bliver overdrevet, nemlig sygdommens klassiske forløb, som altid bliver beskrevet som ekstremt ubehageligt med op til to uger med høj feber og udslæt. Det vil nok komme som en overraskelse for mange, at dette også på mange måder er en skrøne. Der er ingen grund til at tro, mæslinger altid skal have et voldsomt og ubehageligt forløb. Faktisk anslår man at ca. et ud af tre mæslingetilfælde på verdensplan er asymptomatisk eller subklinisk - altså så mildt, at man end ikke opdager, man har mæslinger.

Og dette gælder ikke kun i de rige vestlige lande som Danmark. Indiske studier af uvaccinerede børn har fundet at mellem 38 % og 59 % allerede havde mæslingeantistoffer, men uden at have haft mæslingesymptomer. I Afrika har tilsvarende undersøgelser vist, at ca. 20 % af uvaccinerede børn serokonverterer (får mæslingeantistoffer) i perioden, fra de er fem måneder gamle til ti måneder gamle uden at udvise kliniske mæslingesymptomer.

 

Asymptomatiske mæslinger og graden af immunitet

De indiske forskere fremhæver, at niveauet af antistoffer var lavere hos de børn, der havde asymptomatiske mæslinger end hos dem, der havde de klassiske symptomer. De overvejer, om disse børn måske på et tidspunkt helt kunne miste deres immunitet og blive angrebet af mæslinger igen, og om det måske derfor ville være bedst at vaccinere dem alligevel.

Forskerne forestiller sig et scenario, hvor der vil gå mange år fra den asymptomatiske mæslingeinfektion til ny smitte. Men det forekommer kun i en gennemvaccineret befolkning, hvor mæslinger alligevel næsten er udryddet. I en befolkning, hvor mæslinger cirkulerer frit, vil de personer, der har haft milde eller aymptomatiske mæslinger, blive eksponeret med jævne mellemrum og derved få boostet deres eksisterende forsvar.4 Det ville derfor ikke gøre nogen forskel i det hypotetiske tilfælde, at deres immunitet ikke er helt så vedvarende som hos individer, der udviser klassiske symptomer.

Den vaccinekritiske læge Suzanne Humphries har foreslået, at mæslinger måske allerede cirkulerer i langt højere grad, end vi tror, i lande med høj vaccinationsdækning, såsom Danmark. Vi ved det blot ikke, fordi tilfældene er milde eller asymptomatiske og derfor ikke bliver opdaget.

 

Hvorfor viser mæslingestatistikker, at alle får mæslinger, hvis så mange tilfælde er asymptomatiske?

At så stor en del af mæslingetilfældene er milde eller asymptomatiske åbner forskellige interessante perspektiver. Man kan fx undre sig over, hvordan læger i tiden, før vi havde molekylære og serologiske test, kunne etablere mæslinger som en sygdom, der rammer alle, hvis mindst en tredjedel af alle tilfælde var asymptomatiske. Lægerne vidste givetvis, at mæslinger kunne variere meget i sværhedsgrad, og to ud af tre symptomatiske tilfælde er stadig nok til at give indtryk af, at det var en sygdom næsten alle fik. Desuden findes der adskillige mæslingelignende sygdomme, som jævnligt bliver forvekslet med mæslinger.

 

Mæslinger mildere med årene?

En forklaring kunne være, at mæslingesygdommen er blevet mildere med årene, og at antallet af asymptomatiske tilfælde er stigende på grund af forbedrede leveforhold, også i udviklingslandene. Bedre ernæring og hygiejne har haft en afgørende betydning, men blandt andre den danske forsker Peter Aaby har gjort observationer, der tyder på, at styrken af mæslingesymptomer kan være dosisbestemt. Jo flere personer, der er stuvet sammen på en lille plads, jo kraftigere doser mæslingevirus bliver man udsat for, og jo kraftigere bliver symptomerne.

Forbedringer i alle disse forhold kan have taget pusten ud af mæslingevirussen. For eksempel viser mæslingeraten i USA en faldende tendens op gennem det 20. århundrede, begyndende flere årtier før vaccinens indførelse.

Også I Danmark ser vi, at selvom antallet af mæslingetilfælde angiveligt var stigende op gennem det 20. århundrede, begyndte mæslingerelaterede dødsfald at falde drastisk, lang tid før penicillin blev kommercielt tilgængelig. Så i de danske mæslingestatistikker har vi det bemærkelsesværdige fænomen, at mæslinger ses i kraftig fremgang, mens mæslingerelaterede dødsfald er i kraftig tilbagegang næsten fra det ene år til det andet.

En af forklaringerne på de stigende danske mæslingetal er det stærkt stigende befolkningstal. Da statistikkerne over mæslingetilfælde er baseret på en antagelse om, at alle får mæslinger, kan der have været en tendens til at afstemme statistikkerne med fødselsårgangenes størrelse, hvilket ville skjule en eventuel nedgang i symptomatiske mæslingetilfælde.

 

Asymptomatiske mæslinger viser overdreven frygt for epidemier

Selvom mindst en tredjedel af alle mæslingetilfælde i Danmark er asymptomatiske og derfor sjældent bliver opdaget, så har vi alligevel ikke haft større mæslingeepidemier i flere årtier.

Hvert år får vi historier i medierne om, hvordan kun en hurtig indsats fra sundhedsmyndighedernes side, med opsporing, behandling med antistoffer og isolation af mulige smittede omkring et bekræftet mæslingetilfælde, har reddet os fra den helt store epidemi. Men hvis vi skal tro tallene fra de indiske undersøgelser, som viste op til 58 % asymptomatiske mæslingetilfælde hos uvaccinerede, kan op til halvdelen af alle mæslingetilfælde forblive uopdagede af myndighederne. Ingen i forbindelse med de tilfælde bliver opsporet, isoleret og behandlet med antistoffer, men alligevel sætter de ikke en mæslingeepidemi i gang – i hvert fald ikke en epidemi med de klassiske kliniske mæslingesymptomer.

Det følger, at mange forældre måske bekymrer sig eller vaccinerer deres børn unødigt. Børnene kan allerede have været udsat for mæslinger og have udviklet immunitet, uden at vi ved det. Under normale omstændigheder bliver der ikke foretaget en antistoftest, før man MFR-vaccinerer børn.

 

Hvorfor forskes der ikke mere i, hvad der gør mæslingesygdom mild eller asymptomatisk?

Et sidste perspektiv er det forebyggende og behandlingsmæssige. Når der er så mange ting, der tyder på, at mæslinger kan gøres mildere med den rette ernæring og forebyggende behandling, og når vi ved, at der selv i lande som Indien og Afrika er så mange asymptomatiske tilfælde, hvorfor forskes der så ikke mere i, om mæslinger kan gøres helt ufarlige? WHO anerkender allerede, at store doser A-vitamin kan gøre både sygdomsforløbet og følgerne af mæslinger mildere blandt underernærede befolkninger, men man forlader sig stadig og i stigende grad på vaccinationer som en magisk kugle, en let løsning på komplekse sociale, økonomiske og miljørelaterede problemer.  Derfor er der ikke megen interesse i at undersøge, om andre vitaminer og kosttilskud i de rette doser kan gøre en forskel. Og heller ikke i, hvorfor og hvordan mæslinger tilsyneladende er blevet en stadig mildere sygdom. I stedet er vi blevet hængende i et på mange måder forældet sygdomsbillede og myter om mæslingers farlighed med vaccinationer som den eneste mulighed for at sikre sig.

 

Nøgleord: Mæslinger, asymptomatisk, Peter Aaby, Suzanne Humphries, Robert Bystrianyk

 

1                    http://vaccineinfo.dk/artikler/2016/hvor-farlige-er-maeslinger-egentlig.aspx?PID=820&M=NewsV2&Action=1

 

 

2                    http://medind.nic.in/ibl/t03/i1/iblt03i1p8o.pdf

 

3                    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10195680

 

4                    http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140673698023642/abstract