Hvor farlige er mæslinger egentlig?

Hvor farlige er mæslinger egentlig?

Suzanne Humphries og Robert Bystrianyk blandt andre har leveret støtte til den hypotese at i takt med en øget levestandard, bliver mæslinger både en mildere sygdom, men hyppigheden falder også.

Den hypotese forudsiger, at hvis alle havde en levestandard som den bedst stillede del af befolkningen i Danmark og andre vesteuropæiske lande, ville mæslinger, som vi kender sygdommen fra tidligere, forsvinde af sig selv med eller uden vacciner. 

Sundhedsmyndighederne hævder derimod, at hvis vi ikke opretholder en vaccinationstilslutning på mindst 95 %, ville Danmark kunne opleve store mæslingeepidemier med tusindvis af smittede og dødsfald til følge.

Vi ser derfor atter og atter, at mæslinger trækkes frem af myndighederne som eksempel på, hvorfor tvangsvaccination er nødvendig. Senest skældte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Danmark voldsomt ud for vores dalende MFR-vaccinationsdækning og beskyldte vores sundhedsmyndigheder for ikke at føre en stærk nok kampagne for at komme ’antivaccine-miljøer’ til livs.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/who-talsmand-foraeldre-maa-tage-ansvaret-hvis-de-naegter-vaccine

Faktisk ligger tilslutningen til MFR-vaccine, hvor den altid har gjort, og man kan mistænke, at WHO i virkeligheden er utilfreds med den store kritik af HPV-vaccinen, der er kommet fra de bivirkningsramte i Danmark, samt den nye skandale med hundredevis af erstatninger for aluminiumsallergi efter Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinationen. Men uanset drejer fokus altid hen på klassikeren mæslinger og myndighedernes påstande om den. Vi har derfor opdateret og forenklet den arbejdskladde vi bragte sidste år under titlen Mæslingestatistikker – fup og fakta.

 

 

Hvor farlige er
mæslinger egentlig?

Mæslinger og hjernebetændelse

• Myndighederne påstår, at 1/2500 mæslingeramte får hjernebetændelse (dvs. 0,4‰)

(kilde: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Maeslingetema.aspx

Vi spurgte Sundhedsstyrelsen om, hvor de havde dette tal fra. De henviste os til Sundhedsstyrelsens publikation fra år 2000, hvor der på side 54 står, at encephalitis (hjernebetændelse) optræder med en hyppighed på mellem 1/1000 og 1/2000 mæslingetilfælde. Da begge disse tal er forskellige fra de oprindelige 1/2500, hjalp det os ikke til at forstå udregningen. 

(kilde: https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/vaccine_org/clean.html)

I en artikel i Ugeskrift for Læger, den 29. september 1980, blev der lavet en gennemgang af mæslingetilfældene i København over en 10-årig periode, fra 1969-1978. 1215 patienter blev indlagt med mæslinger i denne periode og antallet af mæslingetilfælde i det storkøbenhavnske område vurderes til at have været omkring 120.000 sammenlagt. 17 af disse patienter havde akut encephalitis, hvilket vil sige, at der er en hyppighedsrate på 0,14 ‰. En tredjedel af disse havde så følgetilstande efter encephalitis.

Det svarer til, at 1 ud af 7000 mæslingeramte får hjernebetændelse. SSI’s hyppighed for hjernebetændelse som følge af mæslinger er altså næsten 3 gange højere, end dem vi fandt i denne publikation fra Sundhedsstyrelsen. Ca. 1 ud af 21.000 fik mén efter hjernebetændelsen.

Publikationen nævner i øvrigt, at ”såvel selve mæslingesygdommen som dens følgesygdomme viser meget store geografiske og tidsmæssige variationer - specielt afhængigt af ernæringstilstand, hygiejne, sociale forhold og andre miljøfaktorer”. Faktorer der er forbedret op gennem tiden og dermed må betyde en yderligere nedsat risiko i dag.

 

Dødelighed som
følge af mæslinger

I den seneste publikation (2015) fra Statens Serum Institut (SSI) er risikoen for mæslingedødsfald i Danmark blevet ændret fra 1 ud af 3000, som der stod i 28 år på SSI’s hjemmeside.

SSI skriver:

”I lande med god hospitalsstandard som i Danmark vil få børn dø af mæslinger, men dødsfald vil alligevel optræde blandt 1 ud af 2.500-12.000 mæslingetilfælde, afhængig af om man anvender danske historiske eller aktuelle europæiske tal for dødeligheden. I udviklingslande er dødeligheden desværre væsentligt højere, mellem 1 og 5 per 100 mæslingetilfælde.”

(kilde: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Maeslingetema.aspx)

Vi kunne ønske os et entydigt og pålideligt tal for Danmark på baggrund af dansk statistik, men man sammenblander forskellige lande, og også kategorierne ’historiske’ og ’aktuelle’ tal. Således har vi danske ’historiske’ og ’aktuelle europæiske’ tal. Dette kan bruges til at vildlede på flere måder, vi så det senest i forbindelse med mæslingeudbruddet i begyndelsen af 2015 i Tyskland. Her peger man på, at der var 1 dødsfald ud af 500 (senere 7-800) mæslingetilfælde, hvilket femdobler den ’aktuelle’ europæiske dødsrate, som nu ikke længere er 1 til 2.500, men blevet tryllet om til 1 til 500. I samme åndedrag advarer man om, at denne epidemi med dens ekstremt høje dødsrate allerede banker på døren til Danmark, hvis vi ikke alle omgående bliver vaccineret.

Man kan også manipulere ved blot at tilbageholde tal, der ikke sælger budskabet. En artikel i Politiken afslører, at SSI været endog meget langsomme til at inkludere de historiske beregninger, som har resulteret i tallet 1/12.000 for Danmark. Man kan i linket herunder læse afdelingslæge hos SSI, Palle Valentiner Branths forsikringer om åbenhed og neutralitet og selv bedømme, om hans forklaring på, hvorfor vi har måttet vente 28 år på denne ret simple beregning, virker troværdig.

www.politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2676959/statens-serum-institut-aendrer-tal-for-maeslingsdoed/

Jo lavere forekomsten af mæslinger og mæslingedødsfald bliver, jo nemmere bliver det at manipulere med de ’aktuelle’ tal. Hvis vi f. eks. sætter, at Danmark har 50 mæslingetilfælde om året, ville det blive til 500 mæslingetilfælde på ti år. Hvis der derfor forekommer blot et dødsfald i forbindelse med et mæslingetilfælde i løbet af de næste ti år, vil dødsraten i Danmark pludselig være steget fireogtyvefold fra 1/12.000 til 1/500. Og fordi det nu er over en tiårig periode, kan man endda lade, som om at det er et ’historisk’ tal. I virkeligheden kræver den danske lave mæslingeincidens, at man beregner over meget længere tidsperioder, end dengang vi havde titusindvis af mæslingetilfælde årligt.

Er et dødsfald ud af 12.000 mæslingetilfælde så det sidste ord? Sandsynligvis ikke. Hvis vi kigger på statistikkerne for hele århundredet, ser vi et kraftigt fald i dødsfald pr. antal mæslingetilfælde siden 1930:

Et dødsfald per 54 mæslingetilfælde i 1880-89

1 per 65 mæslingetilfælde i 1890-99

1 per 106 mæslingetilfælde i 1900-09

1 per 205 mæslingetilfælde i 1910-19

1 per 136 mæslingetilfælde i 1920-29

1 per 304 mæslingetilfælde i 1930-39

1 per 1.057 mæslingetilfælde i 1940-49

1 per 3.294 mæslingetilfælde i 1950-59

1 per 12.114 mæslingetilfælde i 1960-86

(Kilde: http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Maeslingetema.aspx)

Det virker rimeligt at antage, at den faldende tendens er fortsat, således at for det sidste årti, fra 1976-86, er dødsfald som følge af mæslinger endnu lavere end 1 til 12.000. Og da vi også må formode, at vi har gjort sundhedsmæssige og lægevidenskabelige fremskridt i de 30 år fra 1986 til 2016, er det timeligt at antage, at SSI’s tal for dødelighed som følge af mæslinger er for højt. I næste sektion fokuserer vi yderligere på tallene for den sidste del af perioden op til mæslingevaccinen blev indført i 1987.

 

Uoverensstemmelser i de officielle mæslingetal

SSI skriver i Tema om mæslinger, 2015:

”I perioden 1960 til og med 1986 var der i alt 85 dødsfald som følge af mæslinger og dermed 3,3 dødsfald per år. I samme periode var der 1.039.378 tilfælde af mæslinger svarende til 1 dødsfald per 12.114 mæslingetilfælde Der er flere mulige årsager til faldet i dødelighed, herunder øget adgang til brug af antibiotika samt forbedret intensiv og understøttende behandling af svært syge børn.”

http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Maeslingetema.aspx

Men hvordan kommer SSI frem til at der var 1.039.378 mæslingetilfælde i de år, når der dels ikke var anmeldelsespligt for mæslinger for alle årene, dels har været en ukendt stor del, som slet ikke har haft lægebesøg?

Myndighederne regner normalt med, at cirka 98 % af befolkningen har haft mæslinger. I perioden 1960-1986 blev der ifølge Danmarks statistik født cirka 1,85 millioner børn. Så regnskabet for hele perioden mellem 1960-1986 bliver 85 dødsfald ud af knap 1,85 millioner, ikke bare de 1.039.78 anmeldte tilfælde, som SSI regner med.

Man skal dog medregne, at man så småt var begyndt at vaccinere fra 1982, så vi kan runde ned til 85 dødsfald ud af 1.8 millioner smittede Det giver en dødelighed på 1/21.000 og altså ikke 1/12.114.

 

’’Klassiske Mæslinger’’ på vej ud?

Hvis vi zoomer endnu tættere ind og ser på de sidste 12 år inden vaccinen blev indført, fra 1975-87, ændrer tallene sig igen. Man finder her cirka 1 dødsfald årligt i stedet for 3,3, så hvis vi kun kigger på den periode, er dødsraten nærmere 1/40-45.000, idet vi igen husker på, at man på daværende tidspunkt begyndte at vaccinere så småt.

For den sidste del af perioden op til mæslingevaccinen blev indført i Danmark var dødraten altså så lav, at man dårligt kan sige noget statistisk meningsfyldt om den. Man kan hævde, det var vaccinerne der endelig fik bugt med mæslinger i Danmark, men der er også belæg for at sige, at mæslinger, i hvert fald som vi kender sygdommen, allerede var på vej til at forsvinde af sig selv med en dødsrate, der var skrumpet ind fra 1 ud af 65 tilfælde til 1 ud af 40.000 tilfælde på 80 år.