Anklager om omsorgssvigt nu også et våben mod uvaccinerede

Else Jensen

 

Pga. henvendelser om trusler mod nogle af vores medlemmer om at blive anmeldt for omsorgssvigt til de sociale myndigheder, fordi disse forældre ikke ønskede vaccination, har vi dels opfordret til at klage til diverse klageinstanser (se udfaldet i dette nyhedsbreve), dels har vi forsøgt at inddrage myndighederne i denne kontrovers.

Som det kan ses ud fra korrespondancen, er det som med al korrespondance med centrale myndigheder en øvelse i at tale udenom fra deres side. Myndighederne er dels Sundhedsstyrelsen ( Styrelsen for Patientsikkerhed) dels Social og Indenrigsministeriet.

Jeg har været i telefonisk kontakt med begge disse myndigheder efter deres skriftlige svar, for en yderligere afklaring, da jeg ikke syntes at deres svar gav nogen egentlig afklaring.

Fra Social og Indenrigsministeriet blev der svaret at de undrede sig meget over at SST havde henvist til dem. De synes  med andre ord at SST burde have givet én klar udmelding om hvorvidt manglende vaccination kunne sidestilles med omsorgssvigt.

Tilbage til SST med den udmelding, og en drøftelse om hvorfor der ikke kan gives en klar udmelding .

Her henviser man bl.a. til den ulykkelige begivenhed om tvangsvaccinationen med hepatitis B som børnelægerne på henholdsvis Herlev og Rigshospitalet udførte. Som mange sikkert husker, var der tale om en tvangsvaccination med hepatitis B på den mest brutale måde. Tidligere har det ikke været ualmindeligt ,at nogle forældre ikke ønskede den vaccination, og det har ikke haft nogen konsekvenser for dem.

Er der tale om at hvis magtfulde børnelæger som i nævnte tilfælde  melder folk for omsorgssvigt så står alle i virkeligheden hjælpeløse og må se til ? Det er jo et medicinsk speciale som politikere har svært ved at modsige.

Men trods alt er her en interessant  kommentar fra SST . ”Jamen man kan da ikke melde alle uvaccinerede børns forældre for omsorgssvigt. ”

For flere år siden havde SST en klar udmelding fra deres jurister om hvorvidt man kunne  sidestille manglende vaccination med omsorgssvigt og svaret var klart nej.

Så der hvor man står nu, så  er det faktisk dels fra børnelægerne, men også fra de praktiserende læger og deres konsultationssygeplejersker at angrebene kommer.

Vi kan kun opfordre her til at henvende sig hos VaccinationsForum, hvis nogen her oplever eller hører om nogen der oplever det. Så skal vi have det igennem ”klagemøllen” og frem i medierne.

Drejebog til brug for læger mod vaccinetvivlere er kommet:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0264410X15018460

Her introducerer de begrebet:” Hesitancy” og skelner meget mellem egentlig antivaxers og tvivlere. De vil have fat på tvivlerne, de hesitance. Til det brug har de lavet en drejebog. Den eneste trøst er, at jeg ikke tror mange praktiserende læger har tid til at sætte sig så grundigt ind i den, at de får alle dele implementeret til de ”vaccine-hesitance”. Den er offentliggjort i en af verdens førende vaccinetidsskrifter ”Vaccine” og forfattere er fra  vaccineproducent: nemlig Sanofi Pasteur

Læs den før din læge 

Her følger korrespondancen med myndighederne:

 

 

 

Kære Else Jensen

Du har ved e-mails den 6. og 7. april spurgt om det er omsorgssvigt ikke at lade sine børn blive vaccineret efter børnevaccinationsprogrammet.

Fra 8. oktober 2015 er den tidligere Sundhedsstyrelse blevet opdelt i tre styrelser: Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed besvarer derfor din henvendelse.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 2, stk. 2 og 3, forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov og at barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Social- og Indenrigsministeriet er, er lovfortolkende myndighed for forældreansvarsloven. Du skal derfor kontakte Social- og Indenrigsministeriet hvis du ønsker en nærmere afklaring af, hvornår der er tale om omsorgssvigt.

 

 

 

 

Kære Else Jensen

Social-og Indenrigsministeriet har modtaget din henvendelse af den 10. februar 2016, hvor du i forlængelse af et svar fra Sundhedsstyrelsen stiller spørgsmål til anvendel-sen af servicelovens § 63. Din henvendelse bliver besvaret af Kontoret for Udsatte Børn, der kan bidrage med vejledning om reglerne på området.

Social-og Indenrigsministeriet kan oplyse, at der efter servicelovens § 63 kan træffes afgørelse om lægelig undersøgelse og behandling, uden at der foreligger samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Det fremgår at servicelovens § 63, at såfremt forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen. Børn og unge-udvalget består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige og en byretsdommer. Byretsdommeren har ansvaret for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Social- og Indenrigsministeriet kan desuden oplyse, at anvendelsen af servicelovens § 63 forudsætter, at der foreligger tilslutning fra den behandlende overlæge. Det bør oplyses fra sygehus eller behandlende læge, hvilken behandling barnet eller den unge har behov for, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis denne behandling undlades. Det er desuden ministeriets opfattelse, at det må formodes, at initiativet til en afgørelse efter servicelovens § 63 oftest vil udgå fra lægelig side, eksempelvis i forbindelse med et behov for blodtransfusion i tilslutning til anden behandling, som forældremyndighe-dens indehaver ikke modsætter sig.

Bestemmelsen giver kun adgang til at træffe afgørelse om lægelig undersøgelse eller behandling, hvis der foreligger en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Afgørelsen heraf vil i høj grad bero på den lægelige vurdering i det enkelte tilfælde. Afgrænsningen af hvilke lidelser, der medfører betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan være van-skelig, og det er derfor ikke muligt at give en nærmere beskrivelse af, hvilke sygdom-me eller situationer der kan lægges til grund for en afgørelse efter § 63.

Med venlig hilsen

Charlotte Poole

Kontor for Udsatte Børn