DNA rester fra menneskeceller og retrovirus i MFR vaccinen sættes i forbindelse med autisme stigningen

DNA rester fra menneskeceller og retrovirus i MFR vaccinen sættes i forbindelse med autisme stigningen

Den første undersøgelse af sin art i verden har afsløret, at der er direkte sammenhæng mellem tidspunkter hvor MFR vaccinen introduceres globalt og tidspunkt for signifikant stigningen hos autisme ramte.

Undersøgelsen peger udelukkende på miljømæssige påvirkninger som årsag og ikke høj alder af faderen eller ændring af diagnostisk kriterium for autisme.
 

Autisme har nået epidemiske proportioner rundt omkring i verden – ikke mindst i USA. Center for Disease Control (CDC) har vurderet at i 2012 ville 1 ud af 50 barn i USA i alderen 6 til 17 år være ramt af autisme. Derudover har der været en stor stigning i andre neuro-udviklingsmæssige sygdomme som skizofreni og bipolar sygdom.

Hidtil har man formodet at høj alder af faderen eller ændring af diagnostisk kriterium kan have betydning for stigningen i autisme.

Imidlertid kender man også til forekomst af genmutationer hos børn med neuro-udviklings mæssige sygdomme, som kan pege på miljømæssige årsager til stigningen.


Metoden


Undersøgelsen fra USA, udført af Theresa Deisher og kolleger fra det højt estimerede og uafhængige Stanford universitet, forsøger for første gang af belyse stigningen i autisme ud fra en statisk beregningsmetode hvor der indhentes data om autisme ramte fra USA, Vestlige Australien, England og Danmark. Det er et observationsstudie hvor man følger personer over tid.


Resultat


For England og Danmarks vedkommende ses et klart skred i væksten i autisme omkring 1987 – hvor begge lande oplevede MFR vaccinens introduktion, hvilket også betød omstilling til dyrkning af vacciner på menneskefostre.

I USA så man denne signifikante vækst omkring 1980/81 – nogenlunde samstemmende med introduktionen af MFR samt Varivax vaccinerne i 1979. Begge vacciner er dyrket på menneskefostre.

Vestlige Australien oplevede tilsvarende vækst i 1990 – samtidig med introduktion af MFR vaccinen samme år.


Røde Hunde


komponent forurenet
MFR vaccinen, samt andre vacciner der er dyrket på menneskefostre, viser samme tegn på sammenhæng med autisme stigning. Forskernes næste opgave bestod i at undersøge vaccinerne for indhold af forurening.

Her påviste forskerne at alle vacciner havde DNA rester fra menneskeceller i målelige mængder. Specifikt er det Røde Hunde komponenten ved MFR vaccinen som viser sig at være forurenet.

Derudover er det konstateret at MFR vaccine dyrket på menneskefostre forårsager forurening med retrovirus, som er sat i forbindelse med adskillige autoimmune sygdomme.


Konklusion


Forskernes undersøgelse pegede ikke på høj alder af faderen eller ændringer af diagnostisk kriterium som årsag til stigningen i autisme.

Derimod pegede den grafiske analyse tydelig på sammenhæng mellem introduktion af vacciner dyrket på humane celler, i stedet for animalsk, og så en klar vækst i raten af autisme tilfælde. De forurenede bestanddele var ikke i vaccinerne før den signifikante vækst i autisme.
 

Vaccinationsforum skrev allerede i Juni 2005 om mulig tidsmæssig forbindelse mellem autisme og indførslen af MFR vaccinen, som konkluderet af forskerne Goldmann og Yazbak i tidsskriftet Journal of American Physicians and Surgeons.
 

Her anfægtede forskerne en tidligere undersøgelse fra New England Journal of Medicine, som frikendte MFR vaccinen fra at være årsag til autisme, idet de anklagede den for at være behæftet med systematiske metodefejl.

 

Impact of environmental factors on the prevalence of autistic disorders after 1979.

Theresa A Deisher, Ngoc V. Doan, Angelica Omaiye, Kumoko Koyama and Sarah Bwabye.
Journal of Public Health and Epidemiology: Vol. 6(9), pp.271-284, september 2014
DOI: 10.5897/JPHE2014.0649
ISSN 2006-9723