Internationale eksperter: Danmark oversælger fordelene ved HPV vaccinen

Internationale eksperter mener sundhedsmyndigheder vildleder med information om HPV vaccinen. Statens Seruminstitut, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen agiterer for brugen af HPV vaccinen men kritiseres nu af eksperter for at oversælge fordelene. Det kommer efter et par ugers kritik af sundhedsmyndighederne, blandt andet for at have rådgivere som samtidig arbejder for vaccinens producenter.



Manglende bevis og alvorlige bivirkninger
To internationale eksperter på HPV vaccinen området er Diane Harper fra University of Missouri, som har været med til at udvikle vaccinen Gardasil samt Chris Shaw, University of British Colombia, som har brugt to år på forskningsprojekt om HPV vaccinens sikkerhed.

Begge kritiserer sundhedsmyndighedernes information om, at HPV vaccinen beskytter mod 70% af tilfældene af livmoderhalskræft samt at effekten er langvarig. Ifølge Harper er dette ren spekulation, da der intet bevis er endnu for at HPV vaccinen nu også kan forebygge livmoderhalskræft, selvom vaccinen har vist at kunne forhindre nogle forstadier til kræft, på kort sigt. Det ville kræve man følger en vaccineret person mindst 15 år – hvilket til dato ikke er gjort.

Shaw påpeger ligeledes det usande i sundhedsmyndighedernes postulat om der ingen alvorlige sygdomstilfælde er forekommet, efter brug af HPV vaccinen, idet der både i Danmark samt udlandet er betalt erstatninger til patienter som har lidt følgevirkninger efter vaccinen. Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse fastholder dog det fornuftige i at lade sig vaccinere med HPV vaccinen, idet hun argumenterer det væsentlige i, at vaccinen er i stand til at forhindre forstadier på kort sigt.


Sundhedsmyndigheder fastholder kursen
Der lægges nu op til, at udvide tilbud af HPV vaccinationsprogram fra 15 til 18 årige og Sundhedsministeren fastholder der skal vaccineres hvor man kan.

Sundhedsstyrelsen lægger sig op af det Europæiske Lægemiddelagentur som har godkendt vaccinen. Enhedschef Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen mener der er begrundet formodning for at vaccinen virker mod livmoderhalskræft, men erkender samtidig man ikke ved det med sikkerhed og tager sine forbehold.


Resume af artikel bragt i Politiken den 3. Maj 2013 af journalist Jakob Sheikh:
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/ECE1960576/internationale-eksperter-danmark-oversaelger-fordelene-ved-hpv-vaccine/


Skrevet af:
Flemming Borregaard Olsen