HPV-vaccinen kritiseres af læge
Dr. Sherri Tenpenny er kendt som en af USAs mest kyndige og frimodige læger hvad angår oplysning om vacciners indflydelse på helbredet.
Herunder et kort uddrag
Dr. Sherry Tenpenny sætter spørsmålstegn ved om det er godt at give vaccinen til helt unge piger i alderen 9-11 år, og om det er godt at give piger i alderen 26. Er der mon andet vi kan gøre for at forhindre livmoderhalskræft
HPV-vira er meget almindeligt at få over en levetid. Det kan til dels sammenlignes med at få en influenza virus – det kommer ind i kroppen, bliver der for en stund og forsvinder så igen. Kroppens immunforsvar lærer i den tid at danne antistoffer, der kan nedbryde disse vira, så der ikke kommer yderligere komplikationer efterfølgende.
Da forskere skulle undersøge kulturen om livmoderhalskræft (cervical cultures) for at finde og afgøre hvilke personer, der ikke havde været udsat for HPV-vira, havde langt de fleste allerede dannet antistoffer mod HPV.
HPV-infektioner er derfor ikke noget, der bør føre til hysteri.
Man ved, at HPV-vira kun i meget sjældne tilfælde udvikler sig til livmoderhalskræft, da kroppen selv nedbryder disse infektioner indenfor 2 år. Så hvis man bliver screenet og får konstateret en HPV-infektion, er det altså ikke nødvendigt at blive bekymret eller gøre noget med det samme. Kun hvis man efter 1-2 år stadig har en HPV-infektion, bør man tage handling for nøjere undersøgelse.
Dr. Tenpenny påpeger de egentlige risikofaktorer for at udvikle livmoderhalskræft som værende følgende: Genetisk modtagelighed, rygning, antallet af fødsler, antallet af sexuelle partnere, co-infektioner (udsættelse for andre vaginale typer infektioner), samt langvarig brug af p-piller.
Hun udtrykker sammen med dette, at hvis disse determinanter er at finde hos 9-11 årige piger har vi nærmere et problem med vores samfund end med HPV-infektioner.
Livmoderhalskræft er en relativ sjælden sygdom i i-lande sammenlignet med andre kræftsygdomme. Dr. Tenpenny’s spørgende kommentar til dette er: Er det virkelig omkostningseffektivt at vaccinere en hel population for den forebyggende mulighed, der kun måske er at finde 20 år fra nu?
Da forskere i sin tid skulle beslutte, hvilke HPV-stammer, der skulle være i HPV vaccinen inddrog man 22 lande, for at se hvilke stammer der overvejende var de mest almindelige i forekomst. På international basis var det 16 og 18, der var de mest prævalente. I USA har forskere kun fundet disse HPV-stammer i 3,4 % af kvinderne.
Dr. Tenpenny kritiserer desuden, at 18-26 årige får vaccinen uden at blive scannet inden, for at undersøge, om de allerede er inficeret med de HPV-stammer, som vaccinen indeholder. Har man allerede været smittet med disse, er der nemlig ingen fordele ved at få vaccinen.