Heidis brev til politikere og sundheds myndigheder

Heidis brev til politikere og sundheds myndigheder

Jeg skriver til jer, da jeg virkelig har brug for jeres hjælp.

Den 14. februar 2013 er jeg en glad mor til 3 skønne børn, gift med manden i mit liv og vil sikre at dette lykkelige liv skal blive så langt så muligt. Derfor har jeg bestilt en tid til den første af 3 injektioner med HPV- vaccinen Gardasil. Jeg er uvidende om, hvor galt det kan gå mig, på trods af at jeg har kigget på forskellige hjemmesider, heriblandt Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses hjemmesider, og jeg har set reklamer i tv. Alt er jo godt, der er intet at frygte! Men sandheden er bare en anden, det har jeg måttet sande på min egen krop, og som det ser ud nu, vil jeg nok mærke det så længe/kort jeg lever!


15. februar 2013: Jeg får den første HPV-vaccine, Gardasil.
15. feb. 2013 begynder jeg at bløde (menstruation). Jeg har altid kun blødt i omkring 4 dage, men denne gang bliver det ved i over 2 uger. På det tidspunkt har jeg kobberspiral, og denne ryger delvist ud efter at jeg har blødt i 2 uger.

28. februar 2013: Jeg ringer til vagtlægen pga. spiralen, og da vi kommer derop vil han ikke tage den ud, så jeg får den fjernet ved egen læge dagen efter og får en recept på p-piller i stedet for.

7. april 2013: Min menstruation springer en måned over, og ved næste menstruations begyndelse starter jeg på p-pillerne. Denne gang varer menstruationen igen ca. 2 uger. Samtidig bliver jeg svimmel, utilpas og er ved at besvime.

16. april 2013: Jeg tager en tur til lægen, som tager en graviditetstest, som selvfølgelig er negativ, og han måler min min blodprocent, som er fin. Mit blodtryk er til gengæld alt for lavt, men jeg får besked om, at der ikke kan gøres noget ved det. Det er ikke bare lavt, det er også meget forskelligt fra højre arm til venstre arm. Ingen mistænker her, at det kan være pga. vaccinen.

18. april 2013: Jeg får den anden HPV-vaccine, Gardasil.

20. april 2013: Jeg begynder at opleve følgende symptomer: 
- hukommelsesbesvær
- hovedpine
- udpræget træthed
- følelsløshed/smerter i hele kroppen, der kommer i jag af kortere og længere varighed (fra få minutter til flere dage) 
- koncentrationsbesvær/ hukommelsesbesvær
- svimmelhed
- meget lavt blodtryk, som er meget forskelligt fra højre arm til venstre arm.
- høj puls
- mystisk udslæt
- pludseligt vægttab - jeg har tabt 8% af min kropsvægt
- indre varme/feber
- øjne der driller - tilfælde af ikke at kunne “samle øjnene”
- kramper i ryggen
- hjertebanken
- mavesmerter
- hyletone i ørerne i korte perioder
- tunge ben - skal koncentrere mig meget for at få benene op fra liggende stilling
- jeg vrøvler med ord
- B12-mangel
- træthed
- følelse af at have mindre kræfter i hænderne, især højre hånd

22. april 2013: Min læge tager forskellige blodprøver, som intet unormalt viser. B12 er dog på 196. Han sender mig til min neurolog, da han mener det kan have en sammenhæng med min epilepsi-medicin (jeg har i forvejen en meget mild epilepsi).

2. maj 2013: Jeg er på Epilepsiambulatoriet på Aalborg Sygehus Nord, hvor lægen giver mig en neurologisk undersøgelse og konstaterer, at der intet neurologisk er galt, og min medicin er som den skal være.


13. maj. 2013: Jeg er hos egen læge. Reumaprøverne er negative, jeg får konstateret B12-mangel, da mit B12 nu er nede på 146, og jeg skal have den første injektion med Betolvex samme dag.

11. juni 2013: Jeg kan ikke holde mine symptomer ud og ringer og beder lægen om at gøre noget, så han kontakter sygehuset.

20. juni 2013: Jeg får taget 9 blodprøver/urinprøve på Hjørring Sygehus.

21. juni 2013: Jeg får foretaget ultralydsscanning af mine indre organer på Hjørring Sygehus.

24. juni 2013: Samtale med læge på Diagnostisk Center på Hjørring Sygehus 202B, som beder mig stoppe med p-piller i 3 mdr. og evt. se en kiropraktor, da hun mener, at jeg har et skævt bækken. Hun lover ikke at give slip på mig, før jeg har en diagnose.

18. juli 2013: Diagnostisk Center afslutter mig, da de ikke kan undersøge mig yderligere.

1. august 2013: Jeg er ved egen læge, som lover at anmelde mine bivirkninger.

9. august 2013: Min egen læge anerkender, at jeg formentlig er syg pga. vaccinen, men samtidig siger han til mig, at der ikke er noget han kan gøre for mig.

19. august 2013: Jeg er ved egen læge pga. tiltagende hjertebanken - jeg føler, at mit hjerte er på vej ud af min krop, har kvalme og er utilpas. Min puls er høj, og mit blodtryk er meget lavt. Han sender mig til akut indlæggelse på Hjørring Hjerteafdeling 202A. De laver en ultralydsscanning, og jeg får en aftale om at komme igen den 30.8. til påmontering af Holter-optager og bliver derefter sendt hjem igen til trods for at jeg stadig har det, som da jeg kom. Jeg foreslår dem at lave en vippelejetest, som jeg ved, mange af de andre piger med vaccineskader efter Gardasil har fået lavet og efterfølgende fået påvist sygdommen POTS, som følge af vaccinen. Det kan dog ikke komme på tale, da jeg ikke har været besvimet. Men så vidt jeg har forstået, er dette ikke et krav på sygehuse andre steder i landet.

Det er hårdt at være syg og samtidig skulle kæmpe for at få hjælp. Det har heldigvis ikke sat sig psykisk endnu, men det kan det ende med at gøre.

Det er jo ikke fordi jeg bare sidder og venter på at blive kontaktet af læger og sygehuse, for jeg har selv ringet til Diagnostisk Center flere gange og ydermere sendt dem en mail, men de ønsker ikke at se mig igen. Jeg har set min læge flere gange, og selvom han siger, at han anerkender bivirkningerne, er det svært at få henvisninger til diverse test osv. Endvidere har jeg meldt mig ind VaccinationsForum, en privat og uafhængig forening, som hjælper mig med idéer til hvilke prøver og test, der kan være med til at påvise, at det er vaccinen, der er skyld i skaderne.

I marts startede jeg på en SSA uddannelse, men midt i maj måtte jeg give op, og den 28. juni blev jeg fyret fra Frederikshavns Kommune, hvor jeg var ansat som SSA elev.
Pt. kan jeg ikke klare en uddannelse eller et job i den uddannelse, jeg har som SSH. Bare det at klare hus og børn, kan virke som en stor mundfuld lige nu, men jeg klarer mig igennem med hjælp fra min mand og familie. 
Jeg oplever desværre kun forværring, jeg får gradvis mere ondt, smerternes varighed bliver længere, og jeg har svært ved at koncentrere mig om andet end smerterne. Og til tider har jeg svært ved at bruge den ramte kropsdel. Ind imellem vrøvler jeg når jeg taler, for når jeg åbner munden har jeg svært ved at finde de rigtige ord.

Jeg føler, at jeg ikke fik den hjælp, jeg burde på Diagnostisk Center, i hvert fald ikke en diagnose, og når man tænker på at de i juni måned overvejer, at mine symptomer kan skyldes HPV-vaccinen, så forstår jeg ikke, hvorfor jeg bare bliver afsluttet. Så vidt jeg ved, har man ret til at få en diagnose inden for en måned, ellers skal man tilbydes en udredning eller behandling på privathospital, men jeg blev bare droppet.

Jeg håber, at du vil gå ind i min sag og hjælpe mig og andre HPV-vaccineskadede, som står hjælpeløse over for systemet.

Vi har brug for hjælp til at få vores sygdom diagnosticeret, anerkendt og ikke mindst blive raske. 
Derudover er det vigtigt, at alle der skal tage valg omkring vaccinen, får lov at tage det på et fair grundlag. De skal kende til risikoen ved at få den, ikke kun ved ikke at få den. Jeg ønsker meget bedre oplysning.

Heidi Juul Pedersen - som gerne vil have muligheden for et langt liv med sine børn...