HPV-vaccinen er som russisk roulette…

HPV-vaccinen er som russisk roulette…

…bortset fra at man i russisk roulette ved, at der gemmer sig en patron i revolveren

Denne kronik kunne Nadja ikke få optaget i et dagblad, – derfor bringer vi den

Nadja Lund Kern, cand.mag.stud – dansk med profil i kommunikation, Københavns Universitet. Skriver speciale om politisk kommunikation og arbejder med kommunikation i 3F’s sundhedsprojekt Ulighed i sundhed.

Reklamer for HPV-vaccinen bliver hyldet på samtlige platforme i det offentlige rum: gratis for kvinder født mellem 1985-1992. Hurra!
Det, man ikke får at vide under en hysterisk tiljublen af et vidundermiddel, er de alvorlige bivirkninger, så som lammelse af nervesystemet, synsforstyrrelser, panikanfald eller død. Bare for at nævne et par af de mere alvorlige bivirkninger, der ikke nævnes af sundhedsmyndighederne.

Jeg vil selvfølgelig også gerne garanteres aldrig at kunne få livmoderhalskræft. Men inden jeg ringede til min læge ville jeg dobbelttjekke, om vaccinen ville virke på mig. Jeg fik foretaget et keglesnit for et par år siden grundet celleforandringer, og jeg mente at kunne huske, at det derfor kunne være for sent at lade sig vaccinere. Jeg er ikke velbevandret i den medicinske jungle, så jeg søgte på hjemmesider, jeg var sikker på kunne give mig en veldokumenteret information. Jeg søgte på hjemmesiderne for Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.


Bivirkningerne er slet ikke farlige – indtil man undersøger dem
På sundhedsmyndighedernes hjemmeside beskrives HPV-vaccinens bivirkninger mere eller mindre ens. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside står der bl.a.: ”Vaccinen har rutinemæssigt været brugt i USA og mange andre lande i over fem år, og været tilgængelig i Danmark siden 1996. Vaccinen regnes for meget sikker, men man kan ikke helt udelukke, at der viser sig meget sjældne, men alvorlige bivirkninger.” Det lyder forsvarligt. Der findes vist ingen kemisk fremstillede medikamenter, hvor sjældne og alvorlige bivirkninger kan udelukkes. Men at bivirkningerne ikke beskrives – dét generer mig. De alvorlige risici glimrer ved deres fravær.

Direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen citeres på foreningens hjemmeside med ordene: ”vi står med en fantastisk mulighed for at forebygge en meget alvorlig kræftsygdom, og der er ingen argumenter for ikke at tage i mod tilbuddet. […] Så nu gælder det om, at så mange kvinder som muligt kommer af sted til lægen og bliver vaccineret”.

At han ingen argumenter har for ikke at tage imod tilbuddet er dybt uansvarligt. Særligt fordi han siger det som direktør for Kræftens Bekæmpelse, hans ord vejer tungt. Jeg håber, at udtalelsen er baseret på en god portion uvidenhed – alt andet vil være kritisabelt.

På bestilling modtager jeg VaccinationsForums Nyhedsbrev (årgang 16, nr. 2, april 2012). En udgave, som behandler emnet. Jeg blev mildest talt rystet, da jeg læste artiklen om HPV-vaccinen, skrevet af Flemming Borregaard Olsen. VaccinationsForum er en privat forening, der er økonomiske uafhængige, og som er medlem af Forbrugerrådet.

Gardasil og Cervarix er de vacciner, der benyttes imod livmoderhalskræft. Der eksisterer omkring 100 HPV-typer, hvoraf minimum 12 af disse er bevist kræftfremkaldende. HPV-vaccinen beskytter imod fire af de 12 HPV-typer – typerne 6, 11, 16 og 18. Der er altså minimum otte HPV-typer tilbage, som vaccinationerne ikke dækker. Selvom du vælger at få de tre stik, vaccinen kræver, er du ikke beskyttet 100 % imod livmoderhalskræft. Og har du, ligesom jeg, én gang været smittet med HPV, virker vaccinen ikke. Det skal siges, at ca. 80 % af alle mænd og kvinder smittes med virussen i løbet af deres liv. Langt de fleste opdager det ikke, fordi deres eget immunforsvar er i stand til at slå virussen ned, før den udvikler sig og kan skabe celleforandringer, hvilket kan føre til livmoderhalskræft.

Borregaard Olsen skriver, at afprøvningsperioden på de to vacciner er på henholdsvis 5 og 8,4 år. Hvilket er alt for kort tid, da det tager imellem 20-40 år at udvikle livmoderhalskræft. Statens Serum Institut skriver: ”indtil videre er det vist, at en primær vaccinationsserie har en beskyttende effekt i mindst fem år. Studier med længere opfølgningsperiode skal afklare, om det er nødvendigt med en re-vaccination efter en årrække”. Man giver altså vaccinationen til små piger og unge kvinder, på trods af den ikke er færdigtestet. The Food and Drug Administration (FDA), som godkender vaccinationer i USA, medgiver, at vaccinationen beror mere på formodninger om, at vaccinen i teorien bør virke, frem for faktiske kendsgerninger.

Det rejser unægtelig et spørgsmål til de danske sundhedsmyndigheder: Hvordan kan man anbefale et medicinsk produkt, hvis virkning ikke er evidensbaseret?

Det er ikke selve vaccinen, jeg har til hensigt at kritisere – selvom det måske kan opfattes sådan. Om kvinder og forældre til unge piger vælger at få HPV-vaccinen er kun op til dem selv, og den frihed vil jeg på ingen måde røre eller stille spørgsmålstegn ved. Til gengæld kræver jeg som patient og forbruger, at sundhedsmyndighederne lever op til deres ansvar og oplyser om samtlige værdier og risici ved et medikament, så jeg og andre kan foretage et oplyst valg. Intet mere, intet mindre.


Foregik undersøgelserne af vaccinen efter bogen?
Samtlige sikkerhedsundersøgelser af vaccinen er foretaget og sponsoreret af vaccineproducenterne selv – uden uvildige undersøgelser. Det vil groft sagt svare til, at en kok skulle anmelde sin egen mad. Hvorvidt det er kutyme inden for medicinalbranchen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Under alle omstændigheder virker det suspekt.

På Statens Serum Instituts hjemmeside står der: ”undersøgelser har ikke påvist højere forekomst af alvorlige bivirkninger hos HPV-vaccinerede end hos placebo-vaccinerede”. Dog har de glemt at fortælle, at både Gardasil og Cervarix benyttede placebo som indeholder aluminium?! Aluminium er et grundstof, som kan være meget neurotoksisk, hvilket kort og godt betyder, at det er ødelæggende og nedbrydende for nervesystemet. Aluminium er også i de to vacciner, som er skadeligt. Jeg ved ikke, om grundstoffet har påvirket udfaldet af placeboresultaterne og de alvorlige bivirkninger. Men jeg er tilbøjelig til at tro, at resultaterne så anderledes ud, hvis placeboen var af neutral karakter, så som en kalktablet. Og resultatet ville sandsynligvis ikke være i vaccinationsproducenternes favør.


Er HPV-vaccinen sine risici værd?
Det rammer hovedet på sømmet, når der i VacinationsForum stilles spørgsmålet ”om det er værd for en ung kvinde at risikere død eller invaliderende neuro-degenerativ sygdom for eksempel Guillain-Barré syndrom, for en vaccine som kun har teoretisk mulighed for at hindre livmoderhalskræft, – en sygdom som kan indtræffe 20 til 40 år efter eksponering for HPV, men som er under kontrol via screeningsprogrammerne?”.

Gardasil blev godkendt i 2006, og siden da er intet mindre end 18.727 alvorlige bivirkninger og 68 dødsfald(!) blevet registreret. Vaccinen, som har givet mange, der før var raske, alvorlige bivirkninger, uddeles nu gratis i Danmark. Og den gives til piger helt ned i 9-12-års-alderen. Jeg læste i New York Post en artikel fra 2008 med overskriften My girl died as ’guinea pig’ for Gardasil. Et forældrepar udlevede deres værste mareridt, da de fandt deres 17-årige datter død på badeværelsesgulvet. Årsag: Gardasil.

Merck (producenten af Gardasil) har udtrykt to vigtige bemærkninger omkring vaccinen. Den ene omhandler kvinder, der allerede har HPV-type 16-/18-infektionen. Gardasil kan åbenbart i disse tilfælde forstærke sygdommen i livmoderen. Den anden bemærkning er ”fund af højrisikable celleforandringer på grund af andre HPV typer, som ikke findes i vaccinen”. Gardasil kan forværre netop den sygdom, den skulle forhindre. Når Merck selv påpeger to ’vigtige bemærkninger’, hvad står så i vejen for, at de danske sundhedsmyndigheder gør det samme?

Om HPV vaccinen er sine risici værd kan og vil jeg ikke tage stilling til. Det må være op til den enkelte, om man ønsker vaccinen eller ej.

Jeg tager derimod klar stilling til sundhedsmyndighederne: Deres yderst mangelfulde information kan ingenlunde danne et solidt grundlag for, at jeg og andre er i stand til at træffe et oplyst valg. Det er dybt kritisabelt.