Aluminiumsproblemet i vacciner set fra foreningens synsvinkel

Aluminiumsproblemet i vacciner set fra foreningens synsvinkel

Aluminium bliver tilsat vacciner, for at få organismen til at producere en kraftigere antistofdannelse end ved alene at forsyne med de specifikke antigener, som også findes i vaccinerne. Man kalder det derfor populært en ”vaccineforstærker”. Det har været brugt i omkring 80 år, men er egentlig aldrig undersøgt mhp. om det kan give problemer. Man bruger dem ikke i såkaldte levende vacciner (svækkede virus f.eks. som i MFR), fordi denne type vacciner egentlig efterligner en almindelig sygdom og derfor fremkalder antistof ved at organismen her møder en svækket virus eller dele af virus.

Problemet med aluminium bliver for tiden behandlet ret intenst i internationale lægetidsskrifter, og derfor ser det ud til at det bliver et af de helt store områder indenfor vaccinesikkerheden, der vil blive sat på dagsordenen de kommende år pga. mistanken om at det kan fremkalde autoimmune sygdomme.


Vores erfaringer
I foreningen fik vi allerede fra starten henvendelser om børn der fik kløende knuder efter aluminiumholdige vacciner på vaccinationsstedet. Vi hjalp dem med at få erstatning, da der var tale om en varig gene.

Vi kom på sporet af en svensk undersøgelse, der blev lavet i forbindelse med den kliniske afprøvning af den nye danske Di-Te-Ki-Pol vaccine i Sverige. Her viste det sig, at rigtig mange børn fik denne lidelse med de kløende knuder, og man vurderede samtidig at de fleste af dem samtidig fik en aluminiumallergi udover den lokale reaktion med knuderne. Danske hudlæger er af samme opfattelse, selv hvis der er negativ hudprøve på allergi. Disse svenske børn blev fulgt tæt, fordi det var et klinisk forsøg. Dette resultat resulterede i at svenskerne ikke, som Statens Serum Institut havde håbet, ville købe deres vaccine. Men det er den, de danske børn får. Og i Danmark har vi ikke noget valg, fordi Statens Serum Institut har fået monopol på salg af børnevacciner.

Vi har tidligere haft enkelte vacciner uden aluminium, men man har ladet dem udgå af produktionen.

Den danske Di-Te-Ki-Pol vaccine indeholder 1 mg aluminium. Så vidt man kan se er det den Di-Te-Ki-Pol vaccine i verden, der har det højeste indhold af aluminium , hvor de andre har højst 625mcg pr dosis i deres Di-Te-Ki (f.eks. GlaxoSmidt Klines Infanrix eller Daptacel (DI-Te-Ki) fra Aventis Pasteur med 170 mcg). Det betyder imidlertid ikke, at de danske børn dermed automatisk får mest aluminium i vaccinerne, da det samlede indhold jo afhænger af hvor stort vaccinationsprogrammet er i de enkelte lande. Specielt har vi ikke Hepatitis B-vaccinen i vores program.


Vi inddrager i 2009 Sundhedsstyrelsen i problemet
Børnene med disse knuder fik påbud fra deres hudlæge om at de ikke måtte få flere vacciner med aluminium i.

Sundhedsstyrelsen rettede i forbindelse med vores henvendelse, forespørgsel til Statens Serum Institut om problemet, og deres svar var, at hvis vaccinen blev givet helt ind i musklen (intramuskulært) og ikke i underhuden (subcutant), kom der ikke en knude med kløende infiltrater (som beskrevet hos de børn der fik aluminiumallergi). Man kunne roligt vaccinere videre med aluminium trods hudlægernes oplysning om det modsatte. Man skulle bare stikke dybere. Det var egentlig et rystende svar. En aluminiumallergi forsvinder jo ikke bare fordi den nu ikke er synlig i underhuden, men nu eksisterer usynligt i organismen. Allergi overfor et indholdsstof er kontraindiceret ved en vaccine med det indhold, men her opfordrer man til at se bort fra det og vaccinere videre med et stof der er allergi overfor.

Endvidere mente Statens Serum Institut, at det optrådte hos børn, der i forvejen var allergiske overfor aluminium, og endvidere at de betragtede det som en ”forsinket allergisk reaktion” (type 4 allergi/ kontaktallergi). Helt modsat nyere forskning, som nu sætter det i forbindelse med udviklingen af autoimmune sygdomme.


Uddrag fra svaret fra Sundhedsstyrelsen:
”Siden april 1999 har anbefalingen i Danmark været kun at give aluminiumholdige vacciner intramuskulært”, EPI-NYT 16/99."

”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er behov for en opdateret gennemgang vedr. aluminium, vacciner og allergi, hvor nyere undersøgelser inddrages, fx erfaringerne fra Göteborg studierne. Sundhedsstyrelsen overvejer hvem man bør inddrage i et sådant arbejde, bl.a. om Videncenter for Allergi kan bidrage.”

”Sundhedsstyrelsen anerkender behovet for viden om, at der findes egnede aluminiumfri vacciner, og vil anmode SSI om at udarbejde en oversigt for de sygdomme, det er mest relevant at vaccinere imod.”

Ud af dette svar kan man se, at Sundhedsstyrelsen alligevel anerkender at der er grund til at undersøge forholdene grundigere. Dette svar om handling på problemet foreligger dog ikke oktober 2012.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22235057


Aluminium i vacciner årsag til nyopdaget sygdom kaldet MMF ? (Macrophagic Myofasciitis)
I Frankrig er dette fænomen opdaget i 1998 og sammenhængen med aluminium først opdaget i 2001. Sygdommen beskrives som en muskelsygdom med tilhørende kronisk træthed forårsaget af den alt for kraftige immunstimulation som aluminium har forårsaget når det bliver givet intramuskulært.

Her opfatter man altså ikke sygdommen som type 4 allergi (kontaktallergi), men snarere en mulig autoimmun sygdom, oftest knyttet til bestemt vævstype (HLADRB 1 *0), som er kendt for at give tilbøjelighed til reumatiske lidelser. Altså en ret så alvorlig sygdom hos dem, det rammer.