Aluminium findes også andre steder end i vacciner

Aluminium findes også andre steder end i vacciner

Nyhedsbrev december 2003


Inden for de sidste par år har foreningen været i kontakt med 2 familier, hvor aluminiumsallergi efter vaccination er blevet konstateret. Det viser sig primært som et hårdt, kløende infiltrat på vaccinationsstedet, som ikke vil forsvinde.Bemærk at vi siden har fået adskillige sager som omtalt her i bladet.

Til familiernes store overraskelse var der megen uvidenhed om konsekvenserne af denne allergi samt umuligt at få oplyst, hvad de skulle gøre for at undgå yderligere påvirkning af dette stof for ikke at forværre situationen. Specielt den ene familie havde erfaring med at allergien kunne blusse op i store områder udenfor den ellers ret afgrænsede knude, hvor vaccinationen var foretaget. De kunne således ikke få besked om hvor aluminium fandtes i omgivelserne og hvordan man derfor kunne undgå det. Heller ikke Astma-allergiforeningen kunne hjælpe dem, da de hverken havde erfaringer eller viden om denne form for allergi. Derfor har Vaccinationsforum forsøgt at finde informationer om det og artiklen her er et resultat af vores søgen:
Aluminium kan findes i al slags dåsemad, f.eks. øl, fisk, tomat, supper, sovse osv..., i antiklumpningsmidler i bagepulver, flødeerstatning og diverse pulvermad, f.eks. kagemix, pulversuppe, jævning osv., det findes altid i alumniumskogegrej, sølvfolie og som svedhæmmende middel i deodoranter (antiperspiranter) og deokrystal (som er det rene aluminiumssalt...), i medicin findes det især i syreneutraliserende midler, men også i aspirin og i medicin mod diare.

I naturlige fødemidler findes der mest aluminium i havsalt, hirse, rosiner, brune ris, hvedeklid, persillerod, dild og knækbrød, hvor der er fra 3,6 mg pr. 100 gram fødemiddel til 2,1 mg pr. 100 gram[1].

Men allerværst findes det i postevand og der er optageligheden sandsynligvis større, idet kun 0,11 milligram pr. liter gav helbredsproblemer i en stor engelsk undersøgelse. Desuden øger fluor optagelsen af aluminium, så fluortandpasta bør ikke være i aluminiumstuber…..

Kogning af vand uden fluor i aluminiumskedel giver 1 ppm[2] aluminium, mens kogning af vand med fluor i aluminiumskedel giver 1000 ppm aluminium.

Desværre er der fluor i vandet de fleste steder i Danmark og især blødt vand, kildevand og te indeholder fluor.

Du kan kontakte dit lokale vandværk for at kontrollere indholdet i dit vand. (evt. også for pesticider m.m.) eller i hvert fald undgå at bruge aluminiumskogegrej.

De fleste mennesker i Vesten indtager 30 til 50 milligram aluminium hver dag og det kan medføre mange forskelligartede symptomer og helbredsmæssige problemer, så der er god grund til at stræbe efter et lavt forbrug af de ovennævnte kilder til aluminium, bortset fra de naturlige fødemidler.

Aluminium (og kviksølv, bly og cadmium…) ophobes i kroppen[3] og optager pladsen for vigtige mineraler og sporstoffer og kan med tiden medføre forgiftninger. Desuden virker aluminium og de andre metaller som oxidanter, der skader cellerne. Mere akutte reaktioner kan være allergi[4], hvor det er immunforsvaret der reagerer.

Aluminium ophobes især i lunger, lever, hjerne og skjoldbruskkirtel og den vigtigste forebyggelse, modvirkning og beskyttelse er – udover at undgå aluminium - at få rigeligt magnesium, fordi aluminium og magnesium[5] biokemisk kan optages de samme steder og med rigeligt magnesium i kroppen optages aluminium ikke helt så let. Magnesium findes især i græskarkerner, solsikke- og sesamfrø, andre nødder, hybenpulver og i grønne grøntsager som f.eks. persille, avocado, grønne ærter, broccoli, grønkål, brøndkarse og grønne bønner. Som afgiftende tiltag kan spises hvidløg, bælgfrugter, C-vitamin, tang og alger (det sidste lettest som tabletter, f.eks. Bio Reu-Rella).

Allerede i 1897 blev det påvist at aluminium er en nervegift, der kan give hjernesygdomme. I Guam dør 10 % af befolkningen af hjernesygdomme og forskere har opdaget at drikkevandet i Guam har et meget højt indhold af aluminium.

Aluminium hæmmer optagelsen af cholin og dopamin, som begge er vigtige for alle nerveimpulser. Derfor kan aluminium give komplekse forstyrrelser af både hukommelse, tanker og reflekser mellem hjerne og muskler, som bl.a. ses i Alzheimer syndromet og Parkinsons. Andre symptomer kan være indlæringsproblemer, nervøsitet, depression, træthed, knogleskørhed (osteoporose), anoreksi, forstoppelse og muskelsmerter……..

Der er fundet aluminiumsalte i vævsprøver fra 200 mennesker i Frankrig med MMF (macrophagic myofasciitis/makrofagisk muskelhindebetændelse eller vaccinations-granulom). Alle vævsprøverne er taget fra en infektion i skuldermusklen og falder sammen med injektionsstedet efter vaccination. Halvdelen af denne gruppe har desuden muskelsmerter og kronisk træthed og dermed kriterier der peger på Kronisk Træthedssyndrom. En tredjedel af gruppen har udviklet autoimmune sygdomme som Multiple Sclerose.

WHO har iværksat en stor undersøgelse for afklare hvorfor enkelte udvikler MMF efter vaccinationer og om der er en forbindelse mellem lokal MMF og generelle sygdomme som Kronisk Træthedssyndrom, Gulf War Syndrom[6], Multiple Sclerose og Leddegigt, da alle sygdommene har immunologiske reaktioner der ligner hinanden. Aluminium hydroxid tilsættes visse vacciner for at stimulere en bestemt immunreaktion (Th-2) og de nævnte syndromer/sygdomme opstår måske fordi nogle menneskers immunsystem ikke ”slår fra” igen[7].


Vaccinepraksis vil først blive genovervejet efter denne undersøgelse.
Kilder: WHO: ”Weekly epidemiological record. No 47,november 2002”Aluminium Toxicity, Active-people network

”Encyclopedia of Natural Medicine”, Michael Murray & Joseph Pizzorno.

Kursusmateriale fra Hair Scan, Hair Analysis Institute Research Scandinavia (kan også analysere vand)”Ny Næring”, bind 3, Eva Lydeking

”Naturens vitaminer og mineraler” Lisbeth Hagerup

[1] ”Naturens vitaminer og mineraler” af Lisbeth Hagerup.

[2] ppm = parts per million eller milligram per kilo.

[3] Ophobning i kroppen kan testes med en håranalyse. (ca. 790 Kr hos Hair Scan, 4814 1167)

[4] Metalallergi kan testes med MELISA-test. (ca. 450 Kr. pr. metal i Sundhedshuset, København, 3332 4480. Dertil må påregnes vejledning, som er nødvendig)

[5] Den vigtigste antagonist (modvirkning) til kviksølv er selen, til bly er det calcium og til cadmium er det zink.

[6] Soldater i Gulfkrigen blev blandt andet vaccineret mod Anthrax (miltbrand), hvis vaccine også indeholder aluminium hydroxid ligesom vaccinerne De-Te-Ki-Pol, HiB og tetanus (stivkrampe) gør i Danmark.

[7] Th-2 står bl.a. for dannelsen af antistoffer og denne immunreaktion kan ”løbe løbsk” ved for stor mængde antigener (f.eks. ved en vaccination) og/eller ved et nedsat immunforsvar, som ikke kan danne dæmperceller (T8) nok til at dæmpe eller ”slå” reaktionen ”fra” igen.