Forurening med PCB svækker børnevacciner

Færingerne spiser store mængder hvalkød, som har et højt indhold af PCB, og derfor har forskere fra bl.a. Rigshospitalet og Syddansk Universitet valgt hos denne befolkningsgruppe at undersøge, hvad forurening med PCB kan betyde for antistofdannelsen efter difteri- og stivkrampe-vaccinationer.


656 Færøske børn fra årgangene 1999-2001 fik undersøgt mængden i blodet af disse antistoffer i 5 års alderen før revaccination og i 7 års alderen 2 år senere.
Resultatet viste, at der var for lave værdier af antistoffer mod disse to sygdomme både i 5 års alderen inden revaccination og i 7 års alderen 2 år efter revaccinationen. Sammenlignede man børnenes indhold af PCB i blodet ved 5 og 7 års alderen, fandt man, at jo højere PCB værdier, de havde, desto lavere var antistofniveauet.
Man har også undersøgt modermælkens indhold af PCB og for nogle af børnenes vedkommende PCB i blodet ved 18 måneders alderen. Disse tal viste det samme resultat. Jo højere PCB, desto lavere antistofniveau.
En af ovennævnte forskere, professor dr. med. Philippe Grandjean fra Institut for Miljømedicin på Syddansk Universitet, siger til Videnskab.dk: ”Vores studium viser, at PCB var den faktor, der havde den største hæmmende indvirkning på vaccinerne: En fordobling af koncentrationen viste sig at medføre et fald i immunforsvarets respons på vaccinerne med op mod 20 procent”. Grandjean udtaler videre, at man også kan ”fortolke resultaterne som et udtryk for, at vores immunforsvar er blevet dårligere”, og at mange andre forureningsstoffer ”kan gøre det samme ved immunforsvaret som PCB”.
Et af spørgsmålene, forskerne stiller i denne undersøgelse, er derfor også, om det så ligeledes gælder den almindelige beskyttelse overfor infektioner generelt?
Her siges det dog, at man ved, der kan være store variationer i, hvordan børn reagerer på vaccinationer med hensyn til at danne antistof, og at ingen ved, hvorfor det er sådan. Her mener man så, at forurening med PCB kan være én af årsagerne.


PCB – polyklorerede bifenyler

- Gruppe af industrikemikalier med olielignende egenskaber 
udviklet i 1920’erne

- Særlig brugt i elektronikindustrien men også i husholdnings-
produkter og byggematerialer

- En af verdens farligste miljøgifte, der har toksisk virkning og er svært nedbrydelig

- Forårsager bl.a. hjerne- og leverskader samt kræft

- Fedtopløselige og ophobes dermed i kroppens fedtvæv

- Bio-akkumulation: indholdet af PCB i et levende individ er større end i omgivelserne

- Bio-magnifikation: PCB vandrer gennem fødekæden og ophobes

- Lagres i kroppen ved indtagelse af animalsk fedt, gennem berøring og indånding

- 2 mil. ton PCB er produceret gennem årene men er nu forbudt over det meste af verden

- Findes dog fortsat i elektronik og bygninger og er udledt til havene og kredsløbet

- Reference: Environ Health Perspect 118:1434-1438. doi:10.1289/ehp.1001975: Serum Concentrations of Antibodies Against Vaccine Toxoids in Children Exposed Perinatally to Immunotoxicants.


VaccinationsForums kommentarer
Dette er en meget vigtig undersøgelse, som burde afstedkomme mere forskning på området.
Ikke alene de færøske kvinder har for store mængder forurening i modermælk og blod. Det gælder også danske kvinder. I 2009 er der lavet en undersøgelse af andre forskere på Rigshospitalet i samarbejde med DTU om forureningen af modermælk med hormonforstyrrende stoffer, hvoraf PCB kun er ét af en række undersøgte stoffer. Her har man sammenlignet danske kvinder med finske. Denne undersøgelse viser meget større grad af forurening hos de danske kvinder end hos de finske. Der er efterfølgende udtrykt håb om, at politikerne vil arbejde på, at Danmark får et nationalt forskningscenter for dette område.
Men ifølge oplysninger fra mailkorrespondance med Philippe Grandjean er PCB-niveauet i Danmark gennemsnitligt meget lavere end på Færøerne.
Et andet væsentligt spørgsmål er, hvorfor det lave antistofniveau åbenbart heller ikke har givet anledning til hverken difteri- eller stivkrampetilfælde hos de færøske børn. Hvordan kan man tolke det? Man har jo spist forurenet hvalkød på Færøerne i mange år, så problemet har eksisteret længe. Har vi grundlæggende mangel på viden om, hvordan det enkelte menneske reagerer på vacciner, både når det gælder komplikationer og effekt?


Vi skal vel heller ikke vaccinere os ud af forureningsproblemet ?
Man kan frygte, at tiltaget bare bliver flere vaccinationer i stedet for at sætte ind overfor de stoffer i miljøet, som åbenbart forringer vores immunsystem. Og hvordan ser det ud, når vi ikke har mere råolie? Så er hele problemet måske løst, da PCB er et produkt heraf?
Til sidst en kommentar om hovedforfatteren Carsten Heilmann. Han skriver, at der ingen interessekonflikter findes for hans vedkommende i dette studie. Men resulterer denne forskning i, at børnene skal have flere vaccinationer, – noget det godt kunne tyde på -, så er det måske meget godt at vide, at Carsten Heilmann er på lønningslisten som klinisk forsker på Statens Serum Institut, der producerer de givne vacciner.