Status for influenzapandemien

Status for influenzapandemien

Internationale erfaringer
På den sydlige halvkugle er det nu vintersæson for influenza. Det ny influenzavirus A (H1N1)v har været dominerende, men har ikke fuldstændig fortrængt andre cirkulerende sæsoninfluenza A virus.

I New Zealand rapporterede flere parallelle overvågningssystemer i juni samstemmende en markant øget forekomst af både influenzalignende sygdom (ILS) og verificeret influenza A (H1N1)v-infektion. Forekomsten faldt meget brat efter 4-6 uger, hvilket var uventet, da New Zealand fortsat er midt i influenzasæsonen, og det vurderes, at kun cirka 7,5 % af befolkningen har haft ILS.
På baggrund af de første 16 af 17 influenza-associerede dødsfald, svarende til en dødelighed på 0,005 %, vurderes det, at risiko for død blandt unge ikke er højere end ved sæsoninfluenza.
Læs mere på www.eurosurveillance.org/.

Fra Australien er også meldt om faldende forekomst af influenza A (H1N1)v.
Den 21. august 2009 var der rapporteret 4.082 indlæggelser og 131 dødsfald, hvilket er betragteligt lavere end forventet. De australske dødsfald var især blandt personer med underliggende sygdom; medianalderen var lavere (54 år) end ved sæsoninfluenza (83 år).

Af i alt 477 influenza-relaterede dødsfald i USA, var 36 børn under 18 år, heraf syv under 5 år. I alt 67 % af børnene havde underliggende sygdom, især svære neurologiske lidelser.
For 10 børn var der samtidig bakteriel infektion, heraf fem >5 år uden kendt risiko for alvorlig influenzasygdom.
Dette kan sammenlignes med fx sæsoninfluenza 2003/04 i USA, hvor i alt 153 dødsfald blev rapporteret blandt børn under 18 år, heraf 96 under 5 år, og 33 % var i en risikogruppe.


Europæiske erfaringer
I EU- og EFTA-landene er rapporteret om influenzaaktivitet hen over sommeren. I de fleste lande er forekomsten aktuelt lav. I Storbritannien har forekomsten toppet og er nu lav. Enkelte andre lande rapporterer om let øget forekomst.
I alt er rapporteret 121 dødsfald med de fleste i Storbritannien (70), Spanien (23) og Frankrig (14).


Danske erfaringer
Influenzaaktiviteten i Danmark steg i juli måned, EPI-NYT 30-33/09, og har siden været relativ stabil med en mindre stigning i sidste uge. Forekomsten af ILS i vagtlægeovervågningen er cirka to konsultationer per 100.000 indbyggere. Da vinterinfluenza kulminerede i sæsonen 2008/09 var ILS-incidensen i vagtlægesystemet cirka 3,5 per 100.000.
Antallet af verificerede influenza A (H1N1)v er aftagende, hvilket blandt andet kan tilskrives ændret indikation for prøvetagning, EPI-NYT 27-29/09.


Kommentar
I takt med, at der tilkommer ny viden om det ny influenzavirus A (H1N1)v, tegner der sig et billede af et virus, der ikke er mere smitsomt end sæson-influenzavirus og forårsager et tilsvarende sygdomsbillede. En vigtig forskel fra sæsoninfluenza er dog, at risiko for infektion er mindre blandt ældre personer, hvilket medfører, at opgørelser om sygelighed eller dødelighed domineres forholdsmæssigt af patienter under 50 år.

Dødsfald og alvorlig sygdom er først og fremmest set blandt risikogrupper. Samlet antages antallet af døde som følge af influenza A (H1N1)v at blive lavere end det forventede antal døde ved en sæsoninfluenza-epidemi og væsentligt lavere end de første antagelser.

Flere lande har rapporteret om dødsfald blandt i øvrigt raske personer, hvilket også forekommer under sæsoninfluenza. Det bedømmes, at risiko for død blandt yngre, raske mennesker er af samme størrelsesorden som ved sæsoninfluenza.

Det er velkendt, at samtidig bakteriel infektion kan medføre komplikationer ved influenza, og det er vigtigt, at læger inddrager dette ved undersøgelse, diagnose og evt. behandling af ILS.

Erfaringen med pandemien er stadig begrænset, og man bør ikke ukritisk ekstrapolere et scenarie fra vinteren i New Zealand eller Australien til den kommende danske vinter; både smittefaktorer, demografi og klima er anderledes. Fra tidligere pandemier vides, at der kan komme flere bølger, og at epidemiologien kan ændres fra bølge til bølge.

Uanset at pandemien synes at være væsentlig mildere end forudsat i de oprindelige planlægningsscenarier, kan håndteringen fortsat udgøre en udfordring for sundhedsvæsnet, herunder for sygehusenes intensivkapacitet.
Derfor er den kommende vaccinationsindsats, som bl.a. er rettet mod personer i risikogrupper og sundhedspersonale, et væsentligt tiltag for at mildne influenzaens indflydelse på folkesundheden og samfundet generelt.
(K. Mølbak, S. Glismann, Epidemiologisk afdeling)