Den uforløste historie om et barn, der døde

Den uforløste historie om et barn, der døde

Frederiks forældre mener, at deres seksårige søn døde på grund af vaccination. Det offentlige Danmark mener ikke noget. Og vil ikke mene noget.
VaccinationsForum tager nu sagen op.

Den korte version af Frederiks korte liv fra sund baby til dødt barn kommer her:
Frederik dør den 12. marts 2006. Under et voldsomt epileptisk anfald får han en hjerneblødning. Han er – som så mange gange før i sit seksårige liv - indlagt på hospitalet med sin svært behandlelige epilepsi.
Forældrene er fortvivlede og forpinte. Deres tab er ubegribeligt. Og det er baggrunden for det også. De er nemlig sikre på, at Frederik blev hjerneskadet af vaccination.

I dag savner far og mor, Michael og Heidi Iversen stadig Frederik. Og de savner en interesse fra myndighederne i at klarlægge Frederiks død. Officielt er han nemlig ikke død af en vaccine. Og der er ingen steder at gå hen for at få sagen belyst.


Det første knæk
Da Frederik er omkring et halvt år gammel får han di-te-ki-pol og hib vaccinationen to gange med et par måneders mellemrum. Frederik er indtil da en rask og normal baby. Syv timer efter den anden vaccine får han sit første anfald og køres under fuld udrykning på sygehuset. Det gentager sig tyve gange i løbet af det næste halve år.
Frederiks udvikling er også slået ud af kurs. Han kommer for eksempel aldrig til at tale eller smide sin ble. Men det ved familien ikke endnu.

Sagen indbringes for Arbejdsskadestyrelsen, som afviser den. På et ganske spinkelt grundlag mener Frederiks forældre. De anker afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse, som giver Arbejdsskadestyrelsen medhold uden at indhente yderligere oplysninger.

Da Frederik er to et halvt år gammel får han – på anbefaling af flere af de læger, han så hyppigt har kontakt med – MFR vaccination. Han har været anfaldsfri i godt et halvt år, men nu går det helt galt. En endnu værre epilepsi dukker op, Frederik pumpes med medicin, som han har svært ved at tåle, men som han heller ikke kan undvære. Han får spiseforstyrrelser, bliver hyperaktiv, trist og træt. Familien, som også tæller to ældre søstre, er ved at falde fra hinanden. Anfaldene fortsætter, en del af tilværelsen foregår på sygehuse, og faderen mister sit job på grund af for meget fravær. Frederik får en aflastningsfamilie, hvor han er hver anden weekend.

Overlæge Peter Uldall, Rigshospitalet og Epilepsihospitalet Dianalund, følger Frederik fra 2001. Han mener, at der er grund til at antage, at MFR vaccinen reaktiverer epilepsien og anmelder sagen til Lægemiddelstyrelsen som bivirkning i maj 2004 og til Arbejdsskadestyrelsen i januar 2007. I den forbindelse beder han også om genoptagelse af den første vaccinesag. Peter Uldall oplyser også i brevet, at Frederik afgik ved døden i marts 2006.

Arbejdsskadestyrelsen reagerer ikke på brevet. I februar og efteråret rykker Frederiks far for svar. Han tror nemlig, at der er rejst en ny sag og at den gamle sag måske bliver åbnet igen. Ingen i styrelsen får ham til at tro andet, og han fortæller ved sin anden henvendelse, at han vil indsende flere oplysninger. I den forbindelse beder han om udsættelse af afgørelsen. Det bliver der sagt ja til. Peter Uldall skriver også igen. I marts 2008 – 14 måneder efter Peter Uldalls brev – skriver styrelsen så, at den ikke behandler vaccinesager på døde børn, og at sagen dermed er lukket. Og at der ikke er muligheder for at klage.

Om sagsbehandlerne i styrelsen har troet, at Frederik måske ville genopstå fra de døde – eller at forældrene har taget fejl og har en levende søn gemt derhjemme – ved ingen uden for styrelsens kontorer.

Frederiks forældre føler sig kørt rundt i manegen i et udeltagende og ubegavet bureaukrati, hvor ingen har taget ansvar for at kende egne regler og at formidle dem.
Hvis det er sådan, at sagen ikke kan køre, fordi Frederik er død, kunne det vel være blevet fortalt i januar 2007, mener de.
- I over et år brugte vi energi på en klagesag, som tilsyneladende ikke fandtes. Hvor svært kan det være at give besked, spørger de.

Ovenstående artikel er skrevet af Mette Albrechtsen og
bygger på aktindsigt i sagen og samtaler med Frederiks forældre.


Speciallægens mistanke om sammenhængen mellem vaccine og Frederiks epilepsi.

Reaktiverede MFR-vaccinen Frederiks epilepsi? Og gjorde vaccinen epilepsien værre end den havde været tidligere?

”Det er lidt væsentligt at finde ud af, om MFR rent faktisk kan reaktivere en epilepsi”. Sådan skriver overlæge Peter Uldall i Frederiks journal den 4. maj 2004.
Peter Uldall er ekspert i epilepsi og arbejder både på Rigshospitalet og Epilepsihospitalet i Dianalund. Frederik er blevet fulgt tæt i Dianalund siden 2001, og det er journalen herfra der henviser til MFR vaccinen.
I journalen skriver Peter Uldall om, at Frederik havde det bedre i 2002. ”Mor oplyser, at han var anfaldsfri i 196 dage på Ospolot og Orfiril. Herefter fik han MFR vaccination – anbefalet blandt andet af os - og syv dage efter fik han sit første anfald. En interessant oplysning.” 

Uldall mener altså, at der er grund til at antage, at MFR vaccinen reaktiverer epilepsien og anmelder sagen til Lægemiddelstyrelsen som bivirkning i 2004 og til Arbejdsskadestyrelsen i 2007. I den forbindelse beder han også om genoptagelse af den første vaccinesag. 

Peter Uldall oplyser også i brevet, at Frederik afgik ved døden som følge af sin epilepsi i marts 2006, og at denne epilepsi ikke har noget at gøre med den svulst eller infarkt, der var fundet ved skanning i forbindelse med, at Frederik blev syg. Det er ellers et fund, både Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens lægekonsulenter tillægger meget stor betydning i begrundelsen for afslaget i sin tid – men som altså ikke holder ifølge Uldall.
Arbejdsskadestyrelsen reagerer ikke på Peter Uldalls henvendelse og sagen lukkes fjorten måneder senere.


2 lægeudtalelser efter Frederiks di-te-ki-pol og hib vaccine
Da Frederik er omkring et halvt år gammel får han di-te-ki-pol og hib vaccine for anden gang og får sit første anfald samme dag.

Arbejdsskadestyrelsen indhenter en speciallægeudtalelse fra pædiater Karen Konstantin-Hansen i forbindelse med den første vaccinationssag i 2000. Til gengæld rekvireres ingen journaler eller udtalelser fra Epilepsihospitalet Dianalund.


Karen Konstantin-Hansen skriver blandt andet:

”De foretagne skanninger viser central forandring i hjernen forårsaget af enten et infarkt eller en godartet svulst. PET-skanningen viser endvidere, at området er inaktivt. Det kan ikke udelukkes, at disse forandringer, som er af ældre dato end vaccinationsdatoen, kan være årsag til epilepsien….. Men der findes på den anden side ikke tilstrækkeligt belæg for at kunne konkludere dette…”. ”Vedr. hans funktionstab så er han psykomotorisk retarderet, vil således ikke kunne klare almindelig skolegang og på grund af epilepsiens sværhedsgrad må man desværre påregne, at han ikke udvikler sig yderligere, evt. direkte taber yderligere færdigheder, og derfor vil ende op med en svær mental retardering med tidlig demens til følge.”

John Østergaard, lægekonsulent for Arbejdsskadestyrelsen, pointerer to ting. For det første at den forandring i hjernen forud for vaccination, som Karen Konstantin-Hansen også omtaler, kan være grund til anfaldet, og dels at hjernepåvirkning på grund af vaccinen ikke kan påvises:
”Det kan ikke udelukkes, at selve vaccinationen den 26. maj 2000 har provokeret krampeanfaldet cirka ti timer senere. Imidlertid var der ingen tegn til en ledsagende hjernepåvirkning i forbindelse med vaccinationen og krampeanfaldet eller i dagene/ugerne umiddelbart efter vaccinationen, og der er derfor ikke med rimelig sandsynlighed nogen sammenhæng mellem de givne di-te-ki-pol og hib vaccinationer og Frederiks aktuelle udviklingsforstyrrelse og epilepsi”.

Else Jensen, formand for Vaccinationsforum, mener, at Frederiks anfald netop er udtryk for en hjernepåvirkning, og at Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen vurderer sammenhængen for snævert og i modstrid med lovens intention.


Fakta om epilepsi
Epilepsi er ikke en sygdom. Det er en lidelse, der viser sig ved pludselige, gentagne anfald. Anfaldene udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. Anfaldene opleves forskelligt fra person til person. En person kan godt have flere slags anfald.
Der findes flere forskellige former for epilepsi.