Indførelse af HPV-vaccine trods advarsler

Indførelse af HPV-vaccine trods advarsler

Der har været rigtig meget polemik i medierne om HPV-vaccinen. Det er gået frem og tilbage i kalenderen mht. tidspunktet for indførelsen, pengene har man heller ikke vidst hvor skulle komme fra, og de danske politikere er blevet beskyldt for at være for langsomme. På trods af advarsler fra to læger der var med til at vurderer vaccinen, lader det nu til at der er fundet penge til at indføre vaccinen i børnevaccinationsprogrammet.

Overlæge og ph.d. Danny Svane fra Rigshospitalet har sammen med Kåre Mølbak fra SSI været med til at foretage de medicinske og teknologiske vurderinger af vaccinen for Sundhedsstyrelsen. De advarer begge mod at træffe forhastede beslutninger på baggrund af den meget korte periode der har været fulgt op på HPV-vaccinen. Langtidsvirkningen af vaccinen er ukendt, da man kun har ca. 5 år at gå ud fra, så det er yderst vigtigt med et system der kan registrere evt. bivirkninger før vaccinen bliver indført, siger Danny Svane. Kåre Mølbak peger på, at vaccinen kan dække bredere, men også smallere end de 70% af alle HPV-tilfælde, som man regner med at vaccinen beskytter mod. Det vil man nemlig først kunne sige om ca. 30 år, og kun hvis alle der får vaccinen bliver registreret. Mangelen på registrering er allerede ved at være et problem pga. de omkring 21.000 kvinder der har fået vaccinen hos deres praktiserende læge mod at betale 3500 kr.

Regeringen kunne sammen med Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance indgå et forlig, hvor der bl.a. bliver brugt penge fra medicintilskudsordningen. Denne tilskudsordning er en sikkerhed tiltænkt patienter, der skal bruge megen og/eller dyr medicin. Denne hjælp skal nu forringes for at delfinansiere en behandling af folk, der som udgangspunkt er raske.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard fra Venstre mener ikke, at det vil være et problem at vente med indførelsen. ”Nu har vi levet uden en vaccine i så mange år, og man kan selv beskytte sig ved at bruge kondom”, siger han.

Denne vaccine har som ingen anden været genstand for lobbyisme og politisering. Repræsentanter fra de to firmaer der producerer vaccinerne på det danske marked, hhv. Gardasil fra Sanofi Pasteur MSD og Cervarix fra GlaxoSmithKline, har været i hyppig kontakt med forskellige sundhedspolitikere for at informere om netop deres vaccines fordele. Under alle omstændigheder har firmaernes kontakt været langt mere intens end nogensinde før i andre sager, siger Preben Rudiengaard, der har siddet 10 år i Folketinget. ”Jeg må nok sige, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Begge firmaer har været meget aggressive i deres lobbyisme over for mig. De har ringet i tide og utide og fortalt om det enkelte præparats lyksaligheder. Så de har klart været mere pågående end sædvanlig.” Preben Rudiengaard ser det dog ikke som et problem med den megen lobbyisme, så længe man kan beholde sin selvstændige fatning og bruge det som baggrund til sine endelige konklusioner.

Også imellem de to firmaer har der været bidske meningsudvekslinger. I november 2007 landede der en klage hos daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra Sanofi Pasteur MSD, der klagede over GlaxoSmithKline’s markedsføring af dennes vaccine Cervarix. I samme måned overskred Sanofi Pasteur MSD markedsføringsloven ved at uddele et brev til en lægekonference med Sundhedsstyrelsens logo og underskrift, der anbefalede lægerne at bruge vaccinen fra Sanofi Pasteur MSD.

Begge firmaer har også sørget for at fodre medierne med undersøgelser, der har været med til at gøde jorden for vaccinens indførelse i børnevaccinationsprogrammet. Det var nemlig tal fra Sanofi Pasteur MSD, der viste, at det var piger fra velhavende områder, der var begyndt selv at købe vaccinen.
Anne Marie Levy, direktør for eksterne relationer og kommunikation hos GlaxoSmithKline, erkender at have sat en historie i gang, der handlede om, at politikerne skulle tage det roligt med beslutningen om, hvilken vaccine der skulle anvendes for at give mere tid til en licitation. Men der er også noget at kæmpe for. Indtjeningen beløber sig på knap 100 mio. kr. pr. år.

Sanofi Pasteur MSD mener dog ikke at have haft megen kontakt med politikerne. ”Havde vi det, ville beslutningen være gået meget hurtigere, og så havde politikerne fået grundig information om vaccinen. Derfor vil vi nok fremover være mere offensive,” siger Kim Domela Kjøller, administrerende direktør i Sanofi Pasteur MSD.

Alle oppositionspartierne håber på at profilere sig i denne sag og vinde et par stemmer for sig. F.eks. er Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, træt af at vente, når vaccinen allerede eksisterer. ”Vi snakker altid om at forebygge, og nu har vi muligheden. Jeg mener, at vi bør lave en midlertidig løsning, så det bliver muligt at få vaccinen gratis inden sommerferien.”
Kamal Qureshi, sundhedsordfører for SF, mener, at der er personer, der på sigt dør, fordi vaccinen ikke er indført, og at der er kvinder, der ville kunne overleve, hvis ministeren ville vise mere handlekraft. ”Men han gør ingenting. Regeringen har lige brugt 850 mio. på kræftplanen, og derfor er der selvfølgelig også penge til vaccinen,” siger han.
Sundhedsordføreren for Venstre, Birgitte Josefsen, er rasende og beskylder både DF og SF for rendyrket populisme. ”Kamal skulle hellere passe sit arbejde og komme til udvalgsmøderne i stedet for at komme med sådan en populistisk udmelding, og Liselott Blixt skulle hellere spørge sin finanslovforhandler, for han ved nemlig godt at forslaget allerede ligger i finanslovsforhandlingerne,” siger Birgitte Josefsen. Hun siger ydermere, at hun ikke vil risikere at stå med en bølge af alvorlige bivirkninger om få år, fordi man hastede en beslutning igennem. Denne udtalelse kommer på baggrund af, at 6 piger er døde i USA efter at have fået vaccinen. Også det europæiske lægemiddelagentur (EMEA) oplyste den 24. januar 2008 at det har modtaget 2 rapporter om pludselige og uventede dødsfald hos to unge kvinder, der tidligere var blevet vaccineret med Gardasil. Det ene i Østrig og det andet i Tyskland. I ingen af tilfældene kendes dødsårsagen. EMEA udtaler selv at der er ikke påvist nogen årsagssammenhæng mellem de to dødsfald og Gardasil. De to dødsfald fandt sted henholdsvis i samme døgn som vaccinationen fandt sted, og tre uger efter.

Dog holder Sundhedsstyrelsen fast i sin beslutning om at anbefale vaccinen til børnevaccinationsprogrammet. ”Det er ikke bekræftet, at dødsfaldene har direkte relation til vaccinen,” siger Else Smith, forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen. Hun siger endvidere, at ”der ikke er kvinder, der behøver at dø eller udvikle livmoderhalskræft, fordi vi kommer senere i gang. Livmoderhalskræft forebygges nemlig af det screeningsprogram, der allerede eksisterer, og som Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger vil gøre endnu bedre. Vaccinen dækker kun 70%, og derfor er screening så vigtig. De kvinder der måtte dø i de kommende år er allerede smittede for mange år siden, og dem redder vi ikke i vaccinationsprogrammet. Man kan sige at det er en to-trins-indsats med både vaccine og screening. Screeningen er helt afgørende, men selvfølgelig vil der være endnu mindre risiko for, at kvinder udvikler livmoderhalskræft, hvis vaccinationen af pigerne bliver indført”, siger Else Smith.

En ny undersøgelse viser ifølge Ugeskrift for læger, at en stor del af de kvinder, der får livmoderhalskræft, netop ikke har fået foretaget den regelmæssige undersøgelse. Hele 63% af dem, der dør af sygdommen, er aldrig blevet screenet. Det vil sige, at de 175 dødsfald om året pga. livmoderhalskræft, kunne være nede på 65, hvis det allerede eksisterende tilbud ville blive fulgt.


Kilder:

www.dr.dk/nyheder
Berlingske Tidende
www.altinget.dk
Ugeskrift for læger