Forskere sår tvivl om influenza-vaccination

Forskere sår tvivl om influenza-vaccination

Referat af Hanne Boss


700.000 danskere vil i denne vinter blive vaccineret mod influenza, og Sundhedsstyrelsen mener, at endnu flere, især ældre og kronisk syge, bør have et stik. Men spørgsmålet er, om vaccinen er de mange ressourcer værd. Ny forskning konkluderer, at det aldrig er bevist, om vaccinen virker og om den er med til at nedbringe ældredødeligheden relateret til influenza.


Undersøgelser fulde af fejl
Vi har gennemgået alle studier, der har set på effekten af influenza-vaccinen. De undersøgelser, der påstår, at influenza-vaccinen kan reducere 50 procent af vinterdødsfald, er fyldt med bias (indbyggede skævheder, red.) og forkerte antagelser,« siger den danske forskningsleder Lone Simonsen, der er professor i national sundhed på George Washington University i Washington.

Hun har netop offentliggjort sit forskningsprojekt i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.

Især for folk over 70 år har vi ingen ordentlig forskning, der viser, at vaccinen kan forhindre influenza-dødsfald og det er denne gruppe i befolkningen der står for 75 % af dødsfald relateret til influenza. De seneste studier, har ikke været i stand til at bekræfte et fald i influenza-relaterede dødsfald siden 1980, selv om tilslutningen til vaccinen er steget fra 15% til 65%.

Nu bør man lave nogle studier for at se, om vaccinen overhovedet har en effekt,« siger Lone Simonsen.


Sundhedsstyrelsen fastholder at vaccinen virker.
Sundhedsstyrelsen mener stadig, at ældre og syge bør vaccineres. Sundhedsstyrelsen står bag en større kampagne for at få så mange som muligt i risikogrupperne vaccineret mod influenza.

Styrelsen ser gerne flere undersøgelser, men fastholder, at vaccinen virker. »Vi ved reelt ikke, om vaccinen kan reducere antallet af vinterdødsfald med 50 procent eller mindre. Derfor må vi lave flere studier. Det er dog vigtigt at blive vaccineret, da en halvgod vaccine stadig er bedre end ingen vaccine,« siger centerchef Else Smith fra styrelsens Center for Forebyggelse.


VaccinationsForums kommentar:
Man kan dog stille spørgsmålstegn ved den konklusion, "at en halvgod vaccine er bedre end ingen vaccine." Jeg vil hellere spørge mig selv om det er til nogen nytte overhovedet, at få en vaccine der med stor sandsynlighed ikke har nogen virkning.

Hvis man ikke er i den direkte risikogruppe, dvs. ældre, syg og svagelig, kan det faktisk gavne kroppens immunforsvar at få en omgang feber.


Kilde:

Lone Simonsen, Department of Global Health, School of Public Health and Services, George Washington University.
The Lancet infectious Diseases, Vol 7, issue 10. Okt. 07. 658-666
Metroexpress