Vaccine mod seksualsygdom i børnevaccinationsprogrammet?

Vaccine mod seksualsygdom i børnevaccinationsprogrammet?

Af Anne-Christine Neumann


Hvis vaccinen mod livmoderhalskræft skal med i børnevaccinationsprogrammet, vil det være første gang i historien, at man i Danmark indfører en vaccine mod en seksualsygdom! Man kan spørge sig selv om, hvor grænsen går for, hvilke vacciner der skal med.

Måske skal verdens børnevaccinationsprogrammer i fremtiden være dem, der finansierer de store medicinalfirmaer. Centerchef for CEMTV (Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering), Finn Børlum Kristensen, siger, at ud fra eksemplet om livmoderhalskræftvaccinen, regner han med, at der er et enormt incitament for forskningen og industrien til at udvikle yderligere vacciner.

Det var et kæmpe gennembrud, da forskerne hos Kræftens Bekæmpelse kunne fortælle, at nu der var fundet en vaccine mod kræft, nemlig livmoderhalskræft. Det er noget misvisende, vaccinen er ikke mod kræft, men mod et virus, nemlig HPV-virus, som på nuværende tidspunkt, i 12 af sine underformer, kan være kræftfremkaldende. Specielt HPV 16 og HPV 18 er ansvarlige for ca. 70 procent af alle celleforandringer, der i nogle tilfælde kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Fakta er, at vaccinen virker mod kroniske infektioner med HPV 16 og HPV 18 og mod tidlige celleforandringer pga. disse, resten er antagelser. Vi ved heller ikke, om der kan optræde langsigtede effekter af vaccinen. F.eks. ved vi ikke, hvor længe vaccinen virker, og om det kan blive nødvendigt med en booster-vaccination for at opretholde vaccinens virkning. Det vil altså være nødvendigt med et register til at registrere langtidseffekterne og virkningsgraden af vaccinen. Der er fra USA allerede meldt en del bivirkninger ved Gardasil, som er den eneste vaccine, der i øjeblikket er godkendt til brug i Danmark. Læs herom andet steds i bladet. Det forventes, at en anden vaccine, nemlig Cervarix, bliver godkendt i år.

50-80 procent af alle seksuelt aktive har været inficeret med HPV, i mange tilfælde også med HPV 16 og HPV 18, men kun omkring hver tiende udvikler forstadier til livmoderhalskræft, siger overlæge fra Kræftens Bekæmpelse Iben Holten. Hun fremhæver også, at kvinders rygevaner og deres seksualadfærd har stor indflydelse på, om de udvikler forstadier til livmoderhalskræft. ”Jo flere partnere man har, jo større risiko er der for at få HPV, og hvis man har en infektion i kroppen og samtidig ryger, fordobler man risikoen for at udvikle livmoderhalskræft” siger Iben Holten.

Danmark er et af de lande med den største forekomst af livmoderhalskræft i Norden, selvom kurven er på vej ned. I 2001 var tallet for Danmark 11 mod Norge 10, Sverige 7 og Finland 4 (pr. 100.000 kvinder). Hvert år dør omkring 240 kvinder af sygdommen, fordi de har fået viruset efter ubeskyttet sex. Vi har godt nok haft et screeningsprogram siden begyndelsen af 1960’erne, men det har ikke været ens for hele landet. Det er først sidste år, at alle de tidligere amter begyndte at invitere alle kvinder mellem 23 og 59 til screening hvert tredje år. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i Danmark blev foretaget 3.321 keglesnitsoperationer i 2001 mod 4.308 sidste år. Det er en stigning svarende til 30 procent. Ved keglesnitsoperationer fjerner man celleforandringerne i livmodermunden, da disse hos nogle kvinder kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Den store stigning skyldes de ændrede seksualvaner blandt danskerne, mener Iben Holten. Hun mener også, at aldersgrænsen på 59 år bør sættes op til 65, for der er faktisk en relativ høj forekomst af livmoderhalskræft i denne aldersgruppe. Der er altså stadig meget at hente bare ved at forbedre screeningsprogrammet. Om en HPV-test i fremtiden kan erstatte screeningsprogrammet, ved man endnu ikke, her afventer man internationale undersøgelser. Der skal også sættes danske undersøgelser i gang, siger Iben Holten.
Den 18. september kl. 15-17 er der en minikonference på Rigshospitalet omkring de nye anbefalinger til livmoderhalskræftscreening. De nuværende anbefalinger er udarbejdet i l989.
Også med hensyn til oplysning omkring screeningsprogrammet er der noget at hente, for desværre er der stadig en del kvinder, der vælger ikke at benytte sig af tilbudet om screening. De fleste kvinder, der får diagnosen livmoderhalskræft er aldrig blevet screenet!

Der er meget store økonomiske omkostninger ved at indføre vaccinen. Det vil koste mellem 70 og 80 mio. kr. at vaccinere en årgang af piger, alt efter hvilken pris vaccinen har. Derudover bør der oprettes et register for at sikre, at alle får de anbefalede tre doser. Til slut betyder vaccinen, at hver praktiserende læge skal foretage mellem 25 og 55 yderligere konsultationer årligt.

Kræftens bekæmpelse mener, at også drengene bør vaccineres, selvom det vil betyde en fordobling af udgifterne. Det er mere retfærdigt, at både drenge og piger er med i forebyggelsen af livmoderhalskræft. ”Sagen er, at drenge og piger jo også er sammen med personer fra andre aldersgrupper, og hvis drengene ikke er vaccinerede, kan de smitte piger fra aldersgrupper, der ikke er blevet vaccineret. Så det handler om, at vi bør dække os ind så godt som muligt” siger Iben Holten.

Der vil gå rigtig mange år, før det vil vise sig, om en sådan investering kan betale sig, ikke kun økonomisk, for der er mange faktorer at forholde sig til. En af de vigtigste er tilslutningen til screeningsprogrammet. Viser det sig nemlig, at tilslutningen falder som følge af en falsk sikkerhed hos de vaccinerede overfor risikoen for at få celleforandringer, kan dette resulterer i, at der i den vaccinerede gruppe vil være flere, der får diagnosen livmoderhalskræft af andre HPV-typer, end i den uvaccinerede, men screenede gruppe.

Ifølge Dagens Medicin er der en positiv indstilling i Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg for at anbefale indførelsen af vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinationsudvalgets konklusion er en af flere overvejelser, som Sundhedsstyrelsen lægger vægt på i dets endelige anbefaling til Indenrigs- og Sundhedsministeren. Den forventes klar den 1. oktober i år. Vaccinen bliver også drøftet med de andre nordiske lande og med WHO og EU, oplyser Else Smith fra Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Også i Folketinget lader det til, at der er flertal for at indføre vaccinen. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de konservative og de radikale har meldt ud, at de går ind for vaccinen som en del af vaccinationsprogrammet. Venstre har endnu ikke ytret, hvor de står i den sag. Hvis man følger diskussionerne i Folketinget kan det godt virke, som om nogle forsøger at profilere sig. Bl.a. kan Birthe Skaarup, Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti åbenbart kun se et gode for folket i alle vacciner, koste hvad det vil, men det afhænger vel også af, hvor mange stemmer der er at hente.

I det hele taget virker det, som om mange mener, at det er et ubetinget gode at kunne vaccinere mod noget. At kan vi, bør vi også. Et af medlemmerne i vaccineudvalget, professor og overlæge Birte Høgh fra Hvidovre Hospitals pædiatriske afdeling siger: ”Det er et gennembrud, at vi overhovedet kan vaccinere mod cancer, så derfor kan jeg kun gå ind og sige, at det er en god ide.”

Men der er dog også mere differentierede røster. Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i epidemiske sygdomme, Jens Ole Nielsen fra Hvidovre Hospitals Infektionsmedicinske Afdeling, understreger, at vaccinen adskiller sig fra de andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet. ”Vaccinen beskytter udelukkende den enkelte, men om det er en samfundsopgave at beskytte alle, det er det spørgsmål, man bør stille sig selv. Man kan ikke gøre sig håb om at udrydde HPV-virus i befolkningen, sådan som man kunne med mæslinger.”

Hertil må man også lægge, at der er flere seksualsygdomme, som vaccinen ikke dækker mod. Og der hedder forebyggelse i alle tilfælde kondom. Så endnu engang må vi henvise til nødvendigheden af penge til en oplysningskampagne, der virkelig når ud til målgruppen, på højde med de kampagner der var i 80’erne om HIV/AIDS. Alene antallet af unge, der er smittet med AIDS, er det højeste i 10 år, og hvert år konstateres 250-300 mennesker hiv-positive i Danmark.

I nyhedsavisen kunne man den 6. september læse følgende: ”Antallet af unge, der smittes med kønssygdomme, er steget markant de sidste 10 år.” For at få vendt den kedelige statistik, lancerer Sundhedsstyrelsen nu en kampagne, der hedder ”Husk Kondomet” som bl.a. skal køre i tv to uger i september. Den er også at finde under www.huskkondom.dk.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside hedder det under overskriften: ”Naboens datter har også klamydia” bl.a. at: ”Mange unge bliver syge af ubeskyttet sex, fordi de smittes med sexsygdomme. Over 10 procent af de unge har klamydia. Derfor er det meget vigtigt at bruge kondom.” og ”Sexsygdomme er hvert år årsag til sterilitet, dødsfald og tusindvis af hospitalsindlæggelser. Med lidt omtanke kan de undgås.“ Det er netop denne omtanke, vi efterlyser, for den kan også forhindre smitten med HPV. Desværre bliver der dårligt nok henvist til denne kønssygdom, med mindre man nærlæser afsnittet om kønsvorter. Her bliver det kort nævnt, at der også findes HPV virus, der ikke giver vorter, men som kan føre til livmoderhalskræft. Dette burde have et punkt for sig selv i samme grad som klamydia og co.. Det er en skam, at man ikke benytter denne enestående mulighed for oplysning, for der mangler i den grad viden om, at et seksuelt overført virus er skyld i livmoderhalskræft. Men bare kampagnen kommer ud, og rådet om kondomet bliver fulgt, så skal det nok også beskytte mod HPV.

Hvis altså budskabet skal tages alvorligt, kan vi ikke samtidig sige, at: ”Nu får du den her sprøjte, og så skal du ikke tænke mere på at tage ansvar for dig selv”. Det kan ikke være meningen, at samfundet skal overtage ansvaret for livsstilssygdomme. Samfundet skal oplyse og vedblive med at oplyse og ved forskellige tiltag tydeligt markere, hvad der er sundt og usundt, og så må det være op til hver enkelt at beslutte, om han eller hun vil spise usundt, drikke umådeholdent, ryge eller dyrke ubeskyttet sex. Hvis nogle gerne vil bruge vaccinationen som en slags forebyggelse, så er den jo tilgængelig hos enhver praktiserende læge, men det skal ikke finansieres af det offentlige, når der tilbydes et screeningsprogram til at fange forstadierne, hvis man ellers vil benytte sig af det.


Kilder:

Vaccineprogram mod livmoderhalskræft på vej, Dagens Medicin, 2007-05-09
Grønt lys til HPV-vaccine, Dagens Medicin, 2007-05-31
Kræftens Bekæmpelse ønsker vaccination til drenge, Dagens Medicin, 2007-08-09
Mange betaler selv vaccine mod kræft, DR-Nyheder, 2007-08-08
Antallet af unge mænd smittet med hiv det højeste i 10 år, DR-Nyheder, 2006-09-07
Nye anbefalinger om screening for livmoderhalskræft, Kræftens Bekæmpelse, 2007-06-08
Ændrede seksualvaner skyld i forstadier til kræft BT, 2007-08-01
Flere unge smittes med kønssygdomme, Nyhedsavisen, 2007-09-06
Dagens Medicin: www.dagensmedicin.dk
Kræftens Bekæmpelse: www.cancer.dk
DR-Nyheder: www.dr.dk/nyheder
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
BT: www.bt.dk
Nyhedsavisen: www.avisen.dk